Hej.
Jeg har en baby på 6 mrdr.
Han brokker sig meget. Rigtig meget. Det er ikke gråd, mere bare utilfreds råben og sådan.
Jeg synes slet ikke, at jeg har en glad baby og det ærgrer mig.
Han har tidligere været sådan i perioder, hvor det stort set hver gang faldt sammen med et udviklingsspring - om man så tror på dem eller ej. Nu har brokken dog stået på i mange uger, det passer ikke med sådan et spring og især den sidste uge er det tiltaget helt utroligt. Nu kan han have en vågenperiode, hvor brokkeriet starter efter blot 20 minutter og så kører det ellers, indtil jeg lægger ham i seng (hvor han så skriger, indtil han sover og derefter powernapper og så starter det hele forfra). Han er meget bedre, gladere og nemmere, når han får sover mere end 60 minutter, men det hører til sjældenhederne.
Jeg tror, at det skyldes, at han på én gang er ved at få de første tænder og lære at bevæge sig frem (han maver sig og øver sig i at kravle. Kommer op på alle 4 og vugger frem og tilbage). Det er tydeligt, at han kan blive frustreret, når han ikke kan nå sit legetøj eller kommer til at krybe baglæns i stedet for fremad. Men han kan også bare ligge med sit yndlingslegetøj og lege, mens han brokker sig!
Var jeres babyer også sådan i de perioder? Er det virkelig de tænder, der gør så ondt? Er det så frustrerende, at lære og komme frem?
Jeg synes, at andre babyer virker gladere, men når vi er ude, er min baby selvfølgelig også helt anderledes.
Han har lige været tjekket hos både læge og fys. Alt skulle være i orden.
Sig, det går over, og at jeg får en glad baby, når tænderne kommer ud. Bliver så bekymret, om der er noget galt med ham og føler mig som en rigtig dårlig mor! Ikke mindst er jeg fuldstændig ør i hovedet af at høre på ham...!
Anmeld
Citér
