Når svigermor vil overtage alt..

Hej alle,

Jeg er ano, da det er ret ømt emne, Og vil helst ikke kunne sætte i forbindelse med dette af folk som jeg kender herinde fra.

Sagen er Den, at jeg er 28 uger henne. Første gangs og vi venter det første barnebarn i familien, hvilken jo er en dejlig og spændende ting for alle, masser ting af dele . Og man er så heldig, at have to garvet mødre på hver sin side.

MEN uden at lyde som en rigtig heks og rigtig utaknemlig, må jeg altså spørger til råds hos jer herlige folk.

Vi har prøvet at få dette barn i flere år, Og havde egentlig opgivet da det så endelig lykkes os. Vi er selvfølgelig glade og lykkelig for, alle andre i familien er lige så spændte. Men min svigermor overtager alt nu og kommer med stikpiller omkring pasning m.m inden barnet overhovedet er født.

Hun køber vitterlig ALT og vi har intet at skulle ha sagt, det eneste vi selv har fået lov at købe er barnevogn, klædeskab og lidt tøj. Resten har hun bestemt hvordab skal se ud og være, ved ikke om det mig der for sortseer - men hun gør alle andre udover os kede af det, Fordi de selvfølgelig også gerne vil give lidt små ting hist og her.

Desværre har min mor trukket sig meget i alt dette da jeg fra start har sagt til alle, at hvis de havde i sinde at købe hvilket de var mere end velkommen til - ville jeg rigtig gerne vide den ene ting/møbel/mere tøj eller andet de vil købe, så alle inkl. Os selv havde en chance.

Min mand og jeg har flere gange sagt Nu, at det skal stoppe  (selvfølgelig på en sød måde), Men hun skyder os ned overgang og mener hun gerne må også selvom jeg har forklaret hun såre folk ved sin opførelse - særligt mig fordi jeg netop havde glædet mig til at skulle ud og kigge m.m - og glæden er bare ødelagt nu. .

Hvad kan Jeg/Vi ellers gøre ?

Hvis det er sådan nu, tør jeg slet ikke tænke på når h*n kommer til verdenen. Skal lige siges hun har aldrig opført sig sådan før, Hun plejer være en rigtig herlig person det lytter og forstår.

Pyha måtte lige ha luft - ødelægger mig inden i den her kamp allerede .

Nogen gode råd ????

Hvad med at sige at alt det hun køber kan være hjemme hos hende? Så kan i købe jeres egen ting og hygge med det :)

Har snart prøvet alt. . Derfor det så øv det hele, vil jo ikke have sådan forhold til hende.

Men hun lytter ikke på nogen måde, da vi ordnede værelse og ikke helt var sikket på indretning, købte hun bare ting og forventede de var oppe når hun kom igen.

Jeg vil virkelig gerne undgå, at blive rigtig vred og nå dertil hvor man evt kan sige dumme ting. Holder meget af min mands familie, Og vil derfor virkelig gerne ordne det her.

Men hvis hun ikke lytter og bare siger "jaja" og griner når man prøver. Hvad er der så snart tilbage af muligheder??

Altså hvis I har sagt det til hende en gang. Så ville jeg simpelthen bare sælge de ting I ikke synes er pæne, selvom det er træls at skulle bruge tid på det.

Min svigermor køber rigtig meget brugt til vores fordi "det var altså billigt" men mange gange er det slet ikke min stil, meget forvasket eller pletter på.

Jeg køber selv meget brugt, så ville være meget mere lykkelig for noget nyt tøj.

Det jeg ikke kan lide sælger jeg eller smider i tøjcontaineren

I har forsøgt at sige det pænt. Nu må i så tage fløjshandskerne af og sige det hårdt.. det måtte jeg selv gøre med mine egne forældre - dog først efter barnet var født. Men det gjorde det ikke just lettere! Få sat den streg NU, inden der kommer mere til ift "rigtige" babyting som hvordan i skal håndtere jeres barn. Det er endnu værre. Taler af erfaring.

og ja der bliver sure miner i starten, men sådan er det når hun ikke vil lytte når i siger det pænt.

kram 

I er nødt til at sige ordentligt fra nu. Selvom det er hårdt. Det kan desværre blive værre, når barnet kommer. Taler af erfaring desværre. Så få sat en tydelig grænse nu. Sådan virkelig tydeligt. 

På hvilke måder har du/I prøvet at tale med hende om det? Har I haft en samtale/møde med hende, hvor det kun er det, der var anledningen? Ellers ville jeg prøve det.

Jeg ville nok prøve at sige noget i retning af, at du holder meget af hende, at hun altid har været en dejlig svigermor, at du/I ikke helt forstår, hvorfor hun pludselig ikke lytter til jer mere, og at det gør dig/jer bekymret for jeres gode forhold, som jo gerne skulle blive endnu bedre og tættere nu. 

Jeg ville ikke give for mange eksempler eller bringe din mor eller andre ind i diskussionen. Få det til at handle om jeres relation, ikke kommoder. Hvis hun griner og siger noget a la sikke en masse ballade om lidt babyudstyr, så svarer du/I, det handler om babyudstyr men om vores forhold til hinanden, om at du lytter til vores ønsker og giver os plads til at træffe beslutninger om vores barn. Og sig det igen og igen, hvis hun bringer andre ting ind i det.

Tusinde tak for alle de gode råd.

Så må jeg prøve er virkelig dårlig, hader nemlig at såre folk så det lidt af en grænse der skal overskrides.

For lige at svare så har vi haft inviteret hende på kaffe en aften, det var der hvor jeg sagde at det sårede os og andre omkring os, at hun sætter sådan konkurrence op for det føles jo sådan. Jeg forklarede hende at vi sætte pris på alt hun gjorde, Men at det var også vores første og vi ville gerne deltage med at købe ting osv, Og min mand sagde så at hun skulle stoppe sine køb for der var også andre end hende.

Han er noget mere hård Men måske også nemmere når det ens egen mor.

Men i har ret jeg må overskride grænsen og prøve at "bide" fra mig.

Anonym skriver:

Tusinde tak for alle de gode råd.

Så må jeg prøve er virkelig dårlig, hader nemlig at såre folk så det lidt af en grænse der skal overskrides.

For lige at svare så har vi haft inviteret hende på kaffe en aften, det var der hvor jeg sagde at det sårede os og andre omkring os, at hun sætter sådan konkurrence op for det føles jo sådan. Jeg forklarede hende at vi sætte pris på alt hun gjorde, Men at det var også vores første og vi ville gerne deltage med at købe ting osv, Og min mand sagde så at hun skulle stoppe sine køb for der var også andre end hende.

Han er noget mere hård Men måske også nemmere når det ens egen mor.

Men i har ret jeg må overskride grænsen og prøve at "bide" fra mig.

Jeg synes din kæreste skal tage snakken. Det er langt nemmere for ham end dig at skulle tage tyren ved hornene med HANS forældre. Det er heller ikke let at forblive sur på sine børn og hvis han ovenikøbet er mere hård end dig, synes jeg bestemt det skal være hans opgave.

Jeg ville simpelthen nægte at tage imod tingene, eller skaffe mig af med dem hvis hun insisterer. Så må hun få det på den hårde måde.

Ved ikke hvordan I har sagt tingene, men I er nødt til direkte at sige til hende at I selv ønsker at købe disse ting, og at hun tager glæden fra jer ved at gøre det. Bliver hun sur og fornærmet må det være hendes problem.