Man kan ikke forklare følelser til et barn på 3år.
Mit bedste råd ville være:
1. Anerkend hendes følelser:
"jeg kan godt se du er bange. Det virker også skræmmende med de lyde. Men nogen gange så er der høje lyde uden det er farligt".
(Læg mærke til, at jeg skriver "se du er er bange og ikke forstå, da du jo ikke er bange - men kan se, at hun er det) 
Så kom med nogle konkrete eksempler fra hendes hverdag. Ex. En sød hund der gør af glæde, en sjov ged der mæer osv. Høje pruttelyde.
Det er fordi fabrikken er så god til at arbejde, at den kommer til at larme (af glæde). Eller den kommer til at prutte, når den arbejder. Osv.
2. Sig at hele familien vil tage på tur hen og besøge den flotte fabrik også spiser I en is bagefter - sammen. Gør det i HENDES tempo. Det skal afmystifiseres. Stil jer og se på den og tal lidt om den. At I godt kan se, hun ikke bryder sig om den, men hvis man møder det ikke bryder sig om, så kan det faktisk være sjovt.
Min søster var bange for en Tiger under sengen, da hun var 3. Jeg kan huske, min mor sagde til hende "hvordan ved du, at det er en farlig Tiger, jeg har kun mødt søde tigere som passede på mig. Det er i hvertfald sådan en jeg har under min seng" også slappede min søster af
og efter noget tid, havde min søster glemt det og var vokset fra "tigerperioden"
så igen - man kan ikke forklare en 3 årig rationelle ting som er deres virkelighed. Ofte vil de istedet føle sig misforstået eller dumme, fordi de har den "følelse" og virkelig tror på den Tiger 
Også rigtig meget held og lykke. Det er en svær situation for alle 