Altså mht hus, så går jeg ud fra at i har begrænsede midler, så man kan jo ikke starte med at gå ud og købe en nyrestaureret herregård. Vi er "snart" færdige med vores ombygninger (vi mangler bare lige..og..og så..), og vi har boet i vores hus i 2½ år. Det lignede noget gammelt lort da vi flyttede ind, og var endda et usundt fugtigt hus der trak. Men man starter jo fra en ende af, og klør på, og nu har vi efterhånden et pænt, isoleret og sundt hus... Det er jo et projekt sådan et hus. Det er ikke alle der kan forestille sig at bo midt i byggerod i en periode, men hvis det ligesom er den mulighed (udover at blive boende i en lille lejlighed på 2. sal) man har, så må man jo gøre det
Og der er mange der har gjort det gennem tiden... det er nok bare din mor der er lidt sart.
Mht Molly-bassen - sådan en lille hundeven er jo næsten et ekstra barn, der skal have masser af opmærksomhed. Men hvis man er til den slags, som mange er, så er det jo skønt at have en hund, og min personlige mening er at det er at gøre børn en stor tjeneste at lade dem vokse op med dyr. Her får vi ingen hund fordi vi ikke har tid til at passe den - og da Simon ikke kender til hunde er han død-bange for dem, ligesom resten af min svigerfamilie
Så jeg synes altså at det er en hamrende god ide, hvis man ellers har tiden og lysten til at tage sig af kræet.
Jeg synes stadig du bør sige til hende at du bliver ked/sur når hun ikke kan sige andet end negative ting om de valg du træffer. Du lever jo et fornuftigt liv og er en god mor/kone, så hun bør i stedet være stolt af dig (det er hun sikkert også, men så bør hun i hvert fald vise det). Hvis hun er normaltfungerende indeni vil hun helt sikkert tage det til sig, hvis du stille og roligt siger hvad det gør ved dig, at hun ikke i stedet kan vise lidt glæde på dine vegne..

Anmeld