Jeg har et spørgsmål angående min ældste søn på knap 3 1/2. Han er en bulderbasse og det har han altid været. En masse krudt i røven.
Men det sidste halve år synes jeg virkelig det er eskaleret. Det er virkelig på grænsen til at han ikke er til at holde ud nogen gange. Han råber og skriger konstant og ind i hovedet på os andre. Om morgenen vil han ikke have morgenen. Han er sur og nægter at spise og siger at han vil spise i børnehaven. Når vi så skal køre vil han så alligevel gerne have mad men bliver nu stik hamrende tosset over at det nu er for sent. Om aftenen er han 99% af gangene ikke tilfreds med menuen og nægter at spise. Han kaster med tallerken, bestik, kop osv. Rigtig træls fordi lillebror på knap 2 aber efter. Vi har forsøgt at prøve at sige at hvis han sidder og råber og kaster med tingene, så må han vente ine på værelset imens vi andre spiser. Men han bliver ikke siddende derinde og hvis en af os går med ind og sidder med ham starter det bare forfra så snart han kommer ud til bordet igen. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal stille op med ham og er træt af at han er så voldsom og højlydt hele tiden. Når han er i Børnehave eller bliver passet af mormor opfører han sig aldrig sådan. Det er kun herhjemme. Vi har prøvet at rose en masse og "overse" det dårlige, vi har prøvet timeout, vi har prøvet at sætte ord på hans følelser osv osv men ingenting virker. Jeg er ærlig talt i tvivl om han har ADHD eller noget. Det kan da umuligt være normalt.. Det skal siges at han har kronisk mellemørebetændelse så han hører ikke for godt, og spørger tusind gange om dagen "hvad siger du mor", så det er måske også en af grundene at han ikke altid får hørt hvad vi siger.. - jeg er i vildrede.... HJÆLP!
Trines svar
Kære du
Tak for dit spørgsmål. Sikke en øv-situation.
Lad mig lige starte med at sige at jeg hverken kan eller vil sætte diagnoser på et barn.
At udrede et barn med for eksemplet ADHD er noget man gør gennem børnepsykiatrisk afdeling eller genne pædagogisk psykologisk rådgivning.
Hvis personalet også mener der er mistanke om ADHD kan de tage kontakt.
Men det lyder ikke som om at det er et problem i børnehaven og derfor tror jeg ikke at det er det det handler om.
Det lyder på mig som om I er kommet ind i en rigtig dårlig kultur. En kultur hvor han får jeres opmærksomhed ved at råbe og te sig.
Det er vigtigt at I får sat struktur på jeres hverdag og at I er konsekvente.
Når børn opfører sig sådan så er ofte et udtryk for at de prøver at "finde" jer. De mærker så at sige efter hvor I er og hvor jeres grænser går.
Har han oplevet at I har været meget overbærerende med ham og at han har fået lov til at skubbe grænserne?
Har I måske(eventuelt da lillebror kom til) haft meget lidt overskud og derfor ladet ham bestemme hvad han ville, for på den måde at gøre det nemmere?
Det virker på mig som om at det nok er det eller noget lignede der er sket.
Når børn oplever at de kan skubbe grænserne og oplever at de kan få lov til at bestemme, vil de kræve denne ret.
Og får at vende denne udvikling er det utrolig vigtigt at I sætter jeg sammen og finder ud af hvordan I gerne vil leve som en familie.
Er det i orden at han "styrer" familien med sit humør?
Er det i orden at han bestemmer hvornår han vil spise og hvad han vil spise?
Er det i orden at han kaster med tingene?
Find ud af hvor jeres grænser går.
Og så lav en plan. Eller et sæt familie regler.
Vær meget tydelig over for ham. Fortæl ham at I er blevet enige om at I gerne vil have det mere hyggeligt og derfor kommer der nogle nye regler.
Forklar ham reglerne.
I vores familie må man vi ikke råbe af hinanden.
I vores familie må vi ikke kaste med ting.
Osv.
Og så forklar ham hvad konsekvensen er hvis han(og jer) ikke overholder reglerne.
Husk at konsekvens ikke er det samme som straf. En konsekvens er en reaktion på en handling. Det kan for eksempel være at hvis han kaster med tallerken får han ingen mad. Det at kaste med en tallerken hænger sammen med maden og bliver derfor en konsekvens. Modsat hvis I siger at han ikke får fredagsslik på fredag, hvilket er en straf, da det ikke hænger sammen med handlingen.
Vær meget klar på at alt har en konsekvens og hold haft i det.
Det vil sige, at hvis han råber så kan han ikke være i stuen. Så må han gå udenfor i haven eller ind på værelset. Han kan altid komme ind i stuen igen så længe han ikke råber. Hvis han ikke vil gå følgere I han ud eller ind på værelset og går så igen.
Hvis han så starter igen skal I igen følge ham ind på værelset eller ud i haven. Og bliv ved.
Det kan være I skal gøre det 50 gange det første mange gange. Men han vil lærer at I mener hvad I siger og siger hvad I mener.
Men det lærer han kun hvis I er konsekvente.
Så lad vær med at "true" eller sige noget I ikke vil gennemføre.
Så hvis han ikke spiser morgenmad. Så fortæl han at det er nu han kan spise ellers får han ikke noget. Og men det så. Så er der ingen morgenmad. Lige meget hvor meget han skriger og råber.
Han vil så lærer at det kan betale sig at spise når I siger der er mad.
I forhold til aftensmaden gælder det samme. Prøv eventuelt at inddrage ham i maden. Spørg hvad han har lyst til. Får ham til at hjælpe med at skrælle eller dække bord.
Jeg håber det giver mening.
Ellers er I meget velkommen til at skrive igen. I kan også se mere på min hjemmeside hvor der snart kommer et online produkt om at sætte grænser.
Mange hilsner
Trine
www.naturligopdragelse.dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
