Jeg har tre børn og de er forholdsvis store nu: 7,9 og 14.
Ville lyve hvis jeg sagde det er peace of cake, nu hvor de er så store er der utrolig meget logistik der skal gå op i en højere enhed, fx skulle jeg i går være til to forældremøder på samme tid. I weekenden kan vi sagtens komme ud for den ene skal spille forestilling, den anden skal på tur med garden og den tredje skal til fodboldstævne og så er to voksne en for lidt....
Da de var små var det selvsagt noget andet logistik fx at lillebror skulle have en lur mens den store skulle afleveres til fødselsdag og den midterste lige havde kastet op...
Men alt det kan planlægges, hvad derimod ikke kan planlægges er når de alle tre har brug for mor på en gang, og de har brug for alene tid med mor på en gang. Når de alle 3 føler de bliver tilsidesat fordi man deler sol og vind lige og aldrig får givet det hele. Jeg elsker at være mor til en børneflok og kunne endda godt have flere børn, men jeg kan også de får noget fra søskende og noget fra mor får de så mindre af. Derudover har jeg været opmærksom på midterbarnet, han er både midterbarn og også et barn der sagtens kan sidde for sig selv en hel dag uden at blive bemærket mens de to andre kræver opmærksomhed. Derfor har jeg brugt mange tanker på, hvordan kan jeg tilgodese ham og lade ham få sin plads i familien - det er lykkedes synes jeg selv men ikke uden tanker og indsatser.
Men min erfaring er 3 børn kræver langt mere struktur og rutine, langt mere planlægning og så tanker om hvordan tilgodeser man deres behov for alene tid.
Anmeld
Citér