Anonym skriver:
Åh jeg synes det hele er lidt op ad Bakke for tiden. Jeg fik konstateret social angst for 8 år siden, da gik jeg i niende klasse. Det var så slemt, at jeg måtte hjemmeundervises og tage sygeeksamen. Jeg kom på antidepressiv medicin og gik ellers hjemme og gjorde de ting som gjorde mig glad. Et pr gange forsøgte jeg at starte op på uddannelse men det mislykkedes begge gange indenfor en måned da jeg ikke kunne være i det. For 4 år siden smed jeg medicinen og blev gravid med mit første barn, og kort tid efter fik vi andet barn. Derefter besluttede jeg mig så for at tage chancen og styre op på uddannelse igen. Jeg har nu gået på grundforløbet i 4 mdr - og har halvanden måned igen inden hovedforløbet starter. Og nu kan jeg mærke at det begynder at presse mig. Jeg har angstanfald flere gange dagligt- men kun når jeg er i skole. Den kommende eksamen og de mange fremlæggelser presser mig helt vildt. Jeg tænker på om jeg skal droppe ud, skal jeg blive sygemeldt, eller bare fortsætte. Jeg ved det ikke. Samtidig er jeg også hundeangst for aldrig at blive til noget fordi mit hoved er så åndssvagt. Det ville være så frygteligt.. jeg føler det hele er håbløst lige nu. Kan man overhoveder blive sygemeldt når man studerer?
Og man kan vel heller ikke få lov at få evig kontanthjælp "bare" fordi man har angst?...
jeg ved ikke helt hvad jeg vil med dette i skæg men har måske brug for at få nogle gode råd eller høre fra andre i samme situation eller nogen der ved noget om det ��
Jeg har også social angst, og det er også noget, der har været et stort problem i forbindelse med min uddannelse. Når jeg er færdiguddannet, har jeg brugt 6 år på en uddannelse, som egentlig kun er normeret til 3. Jeg har mange gange udskudt både mine kurser og mine eksamener eller været nødt til at tage kurser om, fordi jeg ikke har kunnet overskue gruppearbejde, fremlæggelser osv. Men for mig har det været en hjælp at kunne brede det hele mere ud, sådan at jeg kun skal koncentrere mig om fx 2 fag på et semester frem for 3. For mig handler det meget om at bestige ét bjerg ad gangen, men lige så snart der er for mange bjerge, ryger jeg ned i det store hul af angst.
Det fungerer sikkert anderledes på din uddannelse, men jeg synes, du skal booke en tid hos studievejlederen eller hvad der nu er af tilbud på dit uddannelsessted. I nogle tilfælde kan man få noget støtte i form af en coach, eller der kan tages særlige hensyn til din psykiske tilstand, hvis du fx har en lægeerklæring.
Du kan også snakke med din læge om at få en henvisning til en psykolog og på den måde få nogle redskaber til at håndtere din angst, så den ikke får lov at styre dit liv. Men jeg ved godt, at det er supersvært. Social angst kan ødelægge så meget, og jeg kender alt for godt til tankerne om, om man mon nogensinde bliver til noget, fordi man ikke kan kapere uddannelse og et evt. kommende job. Men en god start er i hvert fald at snakke med nogen om det og få noget støtte til at håndtere det hele 
Anmeld
Citér
