Lidt luft.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

971 visninger
8 svar
1 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
22. september 2017

Anonym trådstarter

Jeg har lige brug for lidt luft. 

Jeg lider af svær generaliserede angst og panikangst- derud over har jeg stres.

Jeg har to drenge, begge med IA og ADHD  ældste manden er dog også mental retarderet. 

Jeg går hjemme, dog Fordi jeg søger tab til drengene, men jeg magter egentlig ikke uanset.. Jeg kan ikke overskue alle de møder hver mdr, kontroller osv. Min social rådgiver er ikke til nogenhjælp, og vi kan ikke sammenarbejde og hun vil ikke give mig en anden.. jeg har KÆMPET i tre år for at få aflastning til min ældste, men nej. Min ældste søn har gået i forkert skole tilbud i tre år, trods JEG sagde fra start at han ikke passede der ind (han fik ia diagnosen sidste år) og gik derfor ikke i korrekt pædagogisk tilbud, og det har sat sine spor, både på ham og mig. Hver gang blev vi mistænkeliggjort som dårlig forældre, de underrettede så mange gange og kommunen kunne intet finde her hjemme. Men det har gjort at jeg idag IKKE kan deltage i skolemøder, jeg har en privat rådgiver til at gøre det. Det fandme ikke fair . Min søn har det også svært. Rigtig svært men det går bedre 

Jeg sys bare mit går den forkerte vej.. denne weekend er jeg børnefri, og jeg havde egentlig planlagt hygge med en veninde, men orker ikke tå ud af huset og jeg overvejer gå i seng. 

 

Der ligger Selvf MEGET mere bag og så i barndommen der eks gør at jeg er ved og blive udbredt for pstd. .Jeg går til psykolog 1 gang I ugen pt, og vi (mig og psykologen) er ved at diskutere medicin løsning, og skal tænke over det til på mandag, men hold op det svært .. 

Er der nogle der har siddet i klemme i systemet pp samme måde der har nogle råd?? 

 

Hilsen en meget desperat mor.. 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

23. september 2017

Roselil

Profilbillede for Roselil
Anonym skriver:

Jeg har lige brug for lidt luft. 

Jeg lider af svær generaliserede angst og panikangst- derud over har jeg stres.

Jeg har to drenge, begge med IA og ADHD  ældste manden er dog også mental retarderet. 

Jeg går hjemme, dog Fordi jeg søger tab til drengene, men jeg magter egentlig ikke uanset.. Jeg kan ikke overskue alle de møder hver mdr, kontroller osv. Min social rådgiver er ikke til nogenhjælp, og vi kan ikke sammenarbejde og hun vil ikke give mig en anden.. jeg har KÆMPET i tre år for at få aflastning til min ældste, men nej. Min ældste søn har gået i forkert skole tilbud i tre år, trods JEG sagde fra start at han ikke passede der ind (han fik ia diagnosen sidste år) og gik derfor ikke i korrekt pædagogisk tilbud, og det har sat sine spor, både på ham og mig. Hver gang blev vi mistænkeliggjort som dårlig forældre, de underrettede så mange gange og kommunen kunne intet finde her hjemme. Men det har gjort at jeg idag IKKE kan deltage i skolemøder, jeg har en privat rådgiver til at gøre det. Det fandme ikke fair . Min søn har det også svært. Rigtig svært men det går bedre 

Jeg sys bare mit går den forkerte vej.. denne weekend er jeg børnefri, og jeg havde egentlig planlagt hygge med en veninde, men orker ikke tå ud af huset og jeg overvejer gå i seng. 

 

Der ligger Selvf MEGET mere bag og så i barndommen der eks gør at jeg er ved og blive udbredt for pstd. .Jeg går til psykolog 1 gang I ugen pt, og vi (mig og psykologen) er ved at diskutere medicin løsning, og skal tænke over det til på mandag, men hold op det svært .. 

Er der nogle der har siddet i klemme i systemet pp samme måde der har nogle råd?? 

 

Hilsen en meget desperat mor.. 



Jeg har ikke andet råd end at trække vejret dybt og ta en dag ad gangen. Tro på, at det bliver bedre!

og stor ros til dig, selvom du måske ikke føler det nu, så er du et utrolig stærkt menneske, at overkomme de alle de udfordringer!

Anmeld Citér

23. september 2017

helle85

Anonym skriver:

Jeg har lige brug for lidt luft. 

Jeg lider af svær generaliserede angst og panikangst- derud over har jeg stres.

Jeg har to drenge, begge med IA og ADHD  ældste manden er dog også mental retarderet. 

Jeg går hjemme, dog Fordi jeg søger tab til drengene, men jeg magter egentlig ikke uanset.. Jeg kan ikke overskue alle de møder hver mdr, kontroller osv. Min social rådgiver er ikke til nogenhjælp, og vi kan ikke sammenarbejde og hun vil ikke give mig en anden.. jeg har KÆMPET i tre år for at få aflastning til min ældste, men nej. Min ældste søn har gået i forkert skole tilbud i tre år, trods JEG sagde fra start at han ikke passede der ind (han fik ia diagnosen sidste år) og gik derfor ikke i korrekt pædagogisk tilbud, og det har sat sine spor, både på ham og mig. Hver gang blev vi mistænkeliggjort som dårlig forældre, de underrettede så mange gange og kommunen kunne intet finde her hjemme. Men det har gjort at jeg idag IKKE kan deltage i skolemøder, jeg har en privat rådgiver til at gøre det. Det fandme ikke fair . Min søn har det også svært. Rigtig svært men det går bedre 

Jeg sys bare mit går den forkerte vej.. denne weekend er jeg børnefri, og jeg havde egentlig planlagt hygge med en veninde, men orker ikke tå ud af huset og jeg overvejer gå i seng. 

 

Der ligger Selvf MEGET mere bag og så i barndommen der eks gør at jeg er ved og blive udbredt for pstd. .Jeg går til psykolog 1 gang I ugen pt, og vi (mig og psykologen) er ved at diskutere medicin løsning, og skal tænke over det til på mandag, men hold op det svært .. 

Er der nogle der har siddet i klemme i systemet pp samme måde der har nogle råd?? 

 

Hilsen en meget desperat mor.. 



Jeg har desværre ikke andre råd end at du kan klage over afslaget omkring at du ikke få må aflasning.

 

Jeg vil bare fortælle at jeg føler med dig, jeg har stået i nøjagtig samme situation, ud over at jeg ikke har lige så meget angst, men andre problemer at slås med.

Jeg har en søn der er lettere mental retarderet og lider af selektiv mutisme og har lettet autisme inden for alle spektrum og en datter som er "normal"

Da min søn var omkring 3,5-4 år der startede vi med at søge om aflasning, og om hjælp til hvordan vi skulle håndere ham bedst muligt. de sagsbehandler vi havde (Vi fik nye hele tiden) de kunne godt se vi have brug for det, men hver gang det blev taget op på deres møde så blev det afvist. 

Først da vi endte med at komme med i et projekt som kommunen havde lavet så fik vi lidt hjælp, men der var min søn omkring 7 år vi endte til sidst med at få alt den hjælp vi havde bedt om i alle de år, men det var det for sent da vi ikke kunne klare mere og min søn var udad reagerene pga forkert skole tilbud, så vi endte med at beslutte at han skulle i pleje.

Nu hvor han er kommet i pleje har han så endelig fået et skole tilbud som passer til ham.

Så jeg kender alt for godt den situation du stå i og det er rigtig hård at se ens barn mistrives og det eneste man vil er at hjælpe.

Syntes lige du skal have etog du skal altid være velkommen til at skrive hvis du har brug for det.

Anmeld Citér

23. september 2017

Anonym trådstarter

Roselil skriver:



Jeg har ikke andet råd end at trække vejret dybt og ta en dag ad gangen. Tro på, at det bliver bedre!

og stor ros til dig, selvom du måske ikke føler det nu, så er du et utrolig stærkt menneske, at overkomme de alle de udfordringer!



Tak det varmer 

Weekenderne er den tid der er mest ro, ingen møder, telefon osv .. Jeg savner den ro i hverdagen 

Anmeld Citér

23. september 2017

Anonym trådstarter

helle85 skriver:



Jeg har desværre ikke andre råd end at du kan klage over afslaget omkring at du ikke få må aflasning.

 

Jeg vil bare fortælle at jeg føler med dig, jeg har stået i nøjagtig samme situation, ud over at jeg ikke har lige så meget angst, men andre problemer at slås med.

Jeg har en søn der er lettere mental retarderet og lider af selektiv mutisme og har lettet autisme inden for alle spektrum og en datter som er "normal"

Da min søn var omkring 3,5-4 år der startede vi med at søge om aflasning, og om hjælp til hvordan vi skulle håndere ham bedst muligt. de sagsbehandler vi havde (Vi fik nye hele tiden) de kunne godt se vi have brug for det, men hver gang det blev taget op på deres møde så blev det afvist. 

Først da vi endte med at komme med i et projekt som kommunen havde lavet så fik vi lidt hjælp, men der var min søn omkring 7 år vi endte til sidst med at få alt den hjælp vi havde bedt om i alle de år, men det var det for sent da vi ikke kunne klare mere og min søn var udad reagerene pga forkert skole tilbud, så vi endte med at beslutte at han skulle i pleje.

Nu hvor han er kommet i pleje har han så endelig fået et skole tilbud som passer til ham.

Så jeg kender alt for godt den situation du stå i og det er rigtig hård at se ens barn mistrives og det eneste man vil er at hjælpe.

Syntes lige du skal have etog du skal altid være velkommen til at skrive hvis du har brug for det.



Puha en omgang i også har været igennem. 

Vi ved også godt at dagen en sag kommer at vores dreng skal i pleje, men den tanke kan jeg slet ikke rumme 

Jeg ville sådan ønske at systemet havde hjulpet fra start. Så var vi aldrig havnet helt her ude.. 

Anmeld Citér

24. september 2017

helle85

Anonym skriver:



Puha en omgang i også har været igennem. 

Vi ved også godt at dagen en sag kommer at vores dreng skal i pleje, men den tanke kan jeg slet ikke rumme 

Jeg ville sådan ønske at systemet havde hjulpet fra start. Så var vi aldrig havnet helt her ude.. 



Jeg kan godt forstå at du ikke kan klare at tænke tanken, det kunne jeg heller ikke før jeg tog beslutningen og selvom jeg havde taget beslutningen, så kunne jeg stadige ikke holde det ud, så jeg har været rigtig rigtig langt nede og kommer stadig langt ned indimellem.

min søn trives ikke som han burde men kommunen lytter stadig ikke, så jeg kæmper stadig for ham, men jeg har mere overskud til at kæmpe for ham nu hvor han ikke bor hjemme.

Men man vil altid skulle kæmpe for børnene, for nå de bliver 18 år så har de stadig brug for nogen der hjælper dem med at kæmpe da de jo højst sandsynligt ikke ville kunne klare et fuldtidsjob og måske vil de skulle have hjælpe med at styre deres økonomi osv. 

Jeg kender en der også har et barn med diagnoser og som også er lettet mental retarderet og de kæmper de kæmpe nu, datteren har dog boedet hjemme, ind til hun kom på en speciel skole, som hjælper dem med at lære at klare sig selv.

Ja det ville hjælpe meget hvis systemet ville lytte, men sådan er det desværre ikke. Og det ville også være billigere for kommunen hvis de sætte ind med hjælp noget før i stedet for at gøre det nå alt er gået helt galt.

Jeg må virkelig indrømme at jeg overvejer at skrive et brev og sende til både borgmesteren i vores kommunen og politikkerne på Christiansborg for at fortælle hvordan vores system fungere og forsøge at råbe dem op, men det hjælper nok ikke alligevel, for tænker der nok er andre der har gjort det.

Anmeld Citér

24. september 2017

Anonym trådstarter

helle85 skriver:



Jeg kan godt forstå at du ikke kan klare at tænke tanken, det kunne jeg heller ikke før jeg tog beslutningen og selvom jeg havde taget beslutningen, så kunne jeg stadige ikke holde det ud, så jeg har været rigtig rigtig langt nede og kommer stadig langt ned indimellem.

min søn trives ikke som han burde men kommunen lytter stadig ikke, så jeg kæmper stadig for ham, men jeg har mere overskud til at kæmpe for ham nu hvor han ikke bor hjemme.

Men man vil altid skulle kæmpe for børnene, for nå de bliver 18 år så har de stadig brug for nogen der hjælper dem med at kæmpe da de jo højst sandsynligt ikke ville kunne klare et fuldtidsjob og måske vil de skulle have hjælpe med at styre deres økonomi osv. 

Jeg kender en der også har et barn med diagnoser og som også er lettet mental retarderet og de kæmper de kæmpe nu, datteren har dog boedet hjemme, ind til hun kom på en speciel skole, som hjælper dem med at lære at klare sig selv.

Ja det ville hjælpe meget hvis systemet ville lytte, men sådan er det desværre ikke. Og det ville også være billigere for kommunen hvis de sætte ind med hjælp noget før i stedet for at gøre det nå alt er gået helt galt.

Jeg må virkelig indrømme at jeg overvejer at skrive et brev og sende til både borgmesteren i vores kommunen og politikkerne på Christiansborg for at fortælle hvordan vores system fungere og forsøge at råbe dem op, men det hjælper nok ikke alligevel, for tænker der nok er andre der har gjort det.



jeg er i kontakt med borgmesteren i vores kommune. Vi bor i samme by.. og jeg har lagt ALT på bordet. Vores social rådgiver er ren ud sagt til at lukke op og skide i. Hun er pisse ligeglad og misforstår ALT hvad der overhoved kan misforstås.. 

Anmeld Citér

24. september 2017

helle85

Anonym skriver:



jeg er i kontakt med borgmesteren i vores kommune. Vi bor i samme by.. og jeg har lagt ALT på bordet. Vores social rådgiver er ren ud sagt til at lukke op og skide i. Hun er pisse ligeglad og misforstår ALT hvad der overhoved kan misforstås.. 



Hvad siger borgmesteren til det?

Anmeld Citér

24. september 2017

Anonym trådstarter

helle85 skriver:



Hvad siger borgmesteren til det?



Han vender tilbage imorgen 

Og nu gjorde jeg hvad du tænkte. Jeg har sendt en mail til Christiansborg 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.