Skal hun være storesøster?

Blev mor til en dejlig lille pige i maj, efter flere år i behandling. Hun var vores sidste skud, da hun var vores sidste fryseæg i fryseren. Hun er i sandhed et lille mirakel for os og selvom vejen til at lave hende ikke var et knips med fingrene er hun det hele værd. Er nu begyndt at gå med tanken om hvorvidt hun skal være storesøster.. på et eller andet tidspunkt. Tanken om at skulle igennem helebehandlingsmøllen igen virker ikke super fristende. Det vil både kræve et solidt banklån og en god portion overskud. Vores familie og omgangskreds snakker dog allerede om hvor fantastisk det ville være hvis lille V en dag blev storesøster, og er selvfølgelig helt enig i at det ville være en kæmpe oplevelse. Omvendt tænker jeg det ikke skal være for enhver pris. Tanken om at vores donor måske også snart udløber i banken stresser mig en smule. Er ikke rigtig klar til at tage den beslutning allerede nu. Synes lidt folk maler fanden på væggen om hvor "synd det er at være enebarn. Og så TILMED donor barn!".. Jeg er 28 så reelt set er der et par år at løbe på, alternativt er der min kone. Hvad tænker i? Er det synd at være donor barn og enebarn på en og samme tid? Jeg har et ønske om at være en nærværende mor med overskud over for vores datter og det er jeg ikke sikker på ville være tilfældet hvis vi startede i behandling igen. 

Nej, det er ikke synd at være hverken enebarn eller donorbarn. 

Jeg kender ganske vist ikke nogen der er donorbørn, men kender et par der er adoptivbørn og de trives altså helt fint - også i deres voksne liv.

Kender også flere enebørn og de trives altså også fint som voksne i dag. Ingen af dem føler de har manglet noget i deres opvækst og føler blot at de istedet har fundet deres "søskende" i venner og veninder, samt fætre og kusiner. 

Om I skal gøre jeres datter til storesøster, kan kun I selv vurdere. Der er mange overvejelser i det, især I jeres situation, og der vil være meget der taler både for og imod. Sæt jer ned og lav en +\- liste ved begge muligheder. Det hjælper ofte at få sat ord på tingene, og så kan I bedre se hvad der for jer vil give størst udbytte.

Og så ville jeg pænt bede folk omkring jer om at holde deres mening for dem selv. Eller måske bare sige at I endnu ikke har besluttet om I vil udsætte jeres datter for det pres endnu en omgang behandling vil sætte jer under. - det er ikke synd at skulle undvære en søskende, men det er synd hvis man skal leve en længere periode med forældre der intet overskud har (og der taler jeg af erfaring). - Om I kan finde overskud til behandling og jeres datter, ved kun I  

At jeres barn er donor barn er da kkke et issue?

det bør det i hvert fald ikke være for jer eller dem omkring jer. 

Jeg har to donorbørn og tænker da aldrig over at de ikke er mine biologiske. De har forøvrigt to forskellige donorer - så I kan også vente til Iner klar og bruge en anden donor..?

Jeg er vokset op som enebarn, og normalt er jeg ikke fortaler for at få enebarn. For min oplevelse var, at det var ensomt. Jeg savnede inderligt en bror eller søster i mit liv. 

Men man skal ikke få mere en et barn for enhver pris. Og der er selvfølgelig også fordele ved at være enebarn, uden tvivl. 

En del af min ensomhedsfølelse bunder helt sikkert også i, at især min mor ønskede et barn mere (hun sagde det aldrig højt, men det var tydeligt), og det påvirkede mig selvfølgelig. Havde de i stedet gjort det klart, at der kun ville være mig, og det faktisk var ganske fantastisk, kunne det godt være, at jeg havde haft det anderledes. Så beslutter I jer for, at jeres datter skal være enebarn, så fortæl hende, at det er det mest fantastiske i verden :-)

Nu har jeg heldigvis ingen erfaring med behandlingssystemet, men min mand og jeg har taget snakken om, hvad vi gør, hvis nummer to ikke kommer helt så nemt som nummer et. Og jeg vil ikke i behandling. Jeg tror simpelthen ikke, jeg kan holde til det. Så hellere nyde det ene barn, jeg har. Jeg vil rigtigt gerne have flere børn, men ikke for en hver pris (og ja, jeg ved godt, at jeg står i en vanvittig priviligeret situation i og med, at jeg allerede har et barn).

Så I skal mærke dybt efter i jer selv. Vil I have et barn mere (i sidste ende skal det være jeres ønske, ikke fordi jeres omgangskreds synes det)? Og er I klar til at tage kampen en gang til? Eller vil I hellere nyde det barn, I har, bruge de penge, I ellers ville skulle bruge på lånet på for eksempel rejser og oplevelser med jeres datter?