Eksperthjælp: 3-årig er utryg efter mors hospitalsindlæggelse og sparker og slår

Opret bruger, og spring til sidste ulæste indlæg
Opret bruger, og følg denne tråd

503 visninger
0 svar
0 synes godt om
19. august

Linda Stæhr

Jeg ved ikke helt om dette spørgsmål er havnet hos den rigtige, men det er noget jeg ret akut mangler svar på.

Jeg har en datter på 3, som er en meget sensitiv lille pige. Der skal ikke ret meget til at vælte hendes verden og der er sket meget der har væltet hende fuldstændig rundt indenfor det sidste års tid, blandt andet at hun er blevet storesøster, at jeg (mor) har været indlagt i lang tid på sygehuset og at hun er startet i Børnehave.

Hun er ellers en meget kærligt barn og giver gerne mange knus og kys, samt fortæller mig adskillige gange i løbet af en dag at hun elsker mig.
MEN! Når hun bliver gal over noget, så går det helt over gevind. Hun er for nyligt begyndt på virkelig at forsøge at skade mig og når det så sker og jeg siger av, så siger hun undskyld hundrede gange, kysser min "av", krammer mig og siger at hun elsker mig. Når jeg så spørger hende hvorfor hun vil gøre mig ondt, når hun elsker mig, siger hun at det ved hun ikke, men hun blev sur over ... (f.eks. at hun ikke måtte få en is).

Hun har indenfor den sidste uge lykkes med at brække min lillefinger (en flænge på langs i knoglen inde i hånden) ved at stampe på min hånd, fordi jeg sagde at hun skulle tage sko på, og at flække min læbe ved at slå mig i ansigtet, fordi jeg ville skifte hendes ble.

Hilsen en desperat mor.



Lindas svar

Kære desperate mor

Hold da op, det lyder voldsomt hos jer

Umiddelbart giver det mening for mig, at din datter reagerer SÅ voldsomt (som jeg før har set ved børn, der er bange for at miste), fordi hun er splittet i sine følelser. Jeg lægger her vægt på, at det VIL præge et barn, at mor/far bliver hospitalsindlagt, specielt når det sker samtidig med andre livsforandringer. Mit svar vil i denne omgang ikke handle så meget om det at skifte institution eller det at blive storesøster, da det ellers bliver alt for langt ( du kan læse mere om det at få en lillebror/-søster her). Det at starte ny institution, få en bror/søster og have en forælder på hospitalet er alle situationer, der gør livet mere utrygt, fordi barnet ’mister’ lidt af sine forældre, mens det står på. Lad mig forklare...

Børn der har oplevet undvære en forælder

Lad mig lige starte ved den voldsomhed og samtidig den overvældende kærlighed hun viser dig på skift. Det mønster har de fleste forældre oplevet ved institutions start eller efter en weekend uden børnene. Her vil børn indimellem ”straffe” deres forældre ved at virke ligeglade eller direkte slå og sparke, når de kommer igen. Det er en ret naturlig reaktion, der viser, at barnet har savnet og har været vred over at ”mangle”… men at følelserne kommer ud på rette sted – nemlig overfor min mor og far, som jeg er tryg nok til at vise min vrede.

’Kan jeg regne med mor og far bliver hos mig?!’

Utrygheden er et vilkår i denne tid, hvor hun har prøvet at manglet dig ved hospitalsindlæggelsen/-erne og ved at blive ”efterladt” i en ny børnehave eller ”mistet” dig til en lille baby. Dette gør at jeres relation føles utryg – ’kan jeg stole på mor bliver hos mig?’ kunne ræsonnementet lyde. Derfor afprøver hun dig (om du vil forlade hende), ved at være meget voldsom. Straks efter klynger hun til dig, for at sikre at du aldrig forlader hende.

Børn der er utrygge har brug for endnu tydeligere forældre

Den normale reaktion som forælder – når ens barn virker til at mistrives – er at være blidere, venligere og mere forstående end normalt. Det giver også delvist mening, fordi vores børn i sådanne perioder har brug for større tålmodighed. Men samtidig har vores børn så meget desto mere brug for TYDELIGE regler og grænser, fordi andre dele af livet er for forvirrende/utrygt/upålideligt, derfor må vi være pålidelige, forudsigelige forældre, der står ved de regler vi sætter – det skaber nemlig tryghed. Det betyder i praksis, at du skal blive meget ’kontant’ i det du vil og ikke vil acceptere. Fx skal slag, spark og bid skal straks afvises.

Mine råd til dig

Jeg vil anbefale dig en række ting, der 1. Skal hjælpe din datter stole på, at hun ’har’ dig og kan regne med, at du ikke forsvinder. Og 2. Skal guide din datter at stoppe de voldsomme måder at udtrykke sine følelser på.

  1. Genskab tilliden til at mor ikke forsvinder
    1. Vær meget tydelig med at sige farvel og goddag til hinanden og om, hvornår I ses igen.
    2. Fortæl hende altid, hvem der er sammen med hende, mens du er væk.
    3. I samtalen om at ”mor var på hospitalet” så sæt meget fokus på, hvem der BLEV sammen med hende, mens mor var væk. Underbyg historien om, at hun altid har nogen hun kan regne med!
    4. Vis omsorg for din datters dukkelege mm. Som ofte vil udspille de følelser, som hun bærer rundt på. Vær lyttende, forstående og spørgende, så der bliver plads til ’dukkernes’ følelser.
    5. Involver din datter så meget som muligt som din ”lille hjælper” i opgaverne med din baby. Dermed bliver der ’brug’ for hende, snarere end at hun er i vejen.

 

  1. Stop de voldsomme reaktioner Læs evt. en længere uddybning her
    1. Vær tydelig, når din datter er for voldsom. Sig ” Stop! Jeg vil ikke have at du…” og vis med hele dit kropssprog og tonalitet, at hun har overskredet en grænse. Sig straks efter, hvad hun GODT må gøre, fx ” Men du må gerne knytte hænderne, sådan her og se meget sur ud” (Det lyder fuldstændig åndssvagt, men børn har ofte brug for at vide, HVORDAN de må være sure/kede/trætte, uden at vi bliver vrede over det).
    2. Ros ethvert tiltag, hun gør, af det hun GERNE må. Fx viser sin vrede på bedre måder eller gør det du foreslår.
    3. Hvis hun IKKE straks stopper med at slå/sparke… så løft hende fysisk op og sæt hende en meter eller to væk (kig derefter den anden retning, hvis det er trygt). Hun skal lære at den slags reaktioner skaber afstand, men at hun ALDRIG mister dig uanset.

Tip. Nogle gange har jeg (som tidligere pædagog) måttet sætte et meget voldsomt barn et ufarligt sted igen og igen og igen, indtil barnet faldt til ro og ikke var til fare for nogen. ”Du skal sidde her indtil du er klar igen! Kig på mig, når du er klar”. Dette plejer at være det eneste krav, der kan trænge igennem, hvis et barn er meget vredt. Herefter roser jeg meget, når barnet lige kigger op på mig - og så er vi klar til næste krav, fx: ” Nu går vi ind og… “. I et meget lille hjem kan det være nødvendigt at sætte barnet i brusenichen eller på ud på græsset (hvis det er trygt), for at have et fredeligt sted, hvor barnet kan falde til ro uden at gøre skade på nogen eller noget.

Forudsigelige overgange

Overvej at ’advare’ i god tid, før noget nyt skal ske. Det kan gøre livet mere forudsigeligt at vide at ”om lidt tæller jeg til 10 og så går vi sammen ud og får ble på, ok?” (vent på din datter bekræfter ordningen eller sig det igen). Fortsæt: ”Når jeg kommer til 10, så tager vi hinanden i hånden og går på badeværelset: 1,2 (smiler), 3… 7, 8 (tydeligere ord) 9 og 10!!! (Jubelstemme, som om hun har vundet).” Derefter tager du hende STRAKS i hånden og går.

Pyha sikke en omgang. Håber at mine råd giver mening for dig. Hvis ikke må du skrive til mig igen.

Jeg ønsker dig og din skønne lille familie alt det bedste!

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk



Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.

Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Få gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.


Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.