Eksperthjælp: Nursende eller støttende mor - socialt sårbart barn

Opret bruger, og spring til sidste ulæste indlæg
Opret bruger, og følg denne tråd

580 visninger
2 svar
3 synes godt om
18. august

Linda Stæhr

Hej Linda,

Jeg vil gerne starte med at rose dig. Jeg synes, at du kommer med nogle enormt gode og kompetente svar herinde. Du har hjulpet min familie i en anden situation, og jeg var simpelthen så imponeret over alle dine indgangsvinkler. Mange af dem havde jeg slet ikke overvejet selv, trods jeg egentlig er fagperson på børneområdet, og det var også rent fagligt rigtig lærerigt at du kom med input, jeg slet ikke selv havde skænket en tanke. Så tak.

Men nu til sagen her, som handler om noget ganske andet. Det handler om min datter på knap 6 år, som lige er startet i skole i midten af sidste uge.

Min pige har altid været en følsom sjæl. Hun er rigtig meget som jeg. Hun er meget observerende og tager alting ind. Er lidt sårbar. Hun er blevet styrket meget med tiden. Da hun gik fra VS til BH var der med pædagogernes ord behov for hun kunne skærmes og trække sig ind i mellem, og hun havde brug for hjælp til det sociale. Hun var selvfølgelig heller ikke så gammel. Deres vurdering matcher min beskrivelse her. En sensitiv pige, der suger til sig.

Hun har altid været utrolig intelligent. Hun har den mest vilde hukommelse. Og hun er en sød og kærlig pige.

Problemet er så, at det altid har været vanskeligt for hende med farvelseancer. Nogle perioder har været bedre end andre, men at sige farvel om morgenen volder hende store problemer. Hun græder ikke, men hun er panikken og klamrer sig til os (med enkelte undtagelser, det kommer og går lidt). Derfor ender det altid med en pædagog må holde hende, så vi kan gå. Det går derefter meget hurtigt over igen, men selve farveldelen er vanskelig.

Det mærkes også i andre kontekster. Hun kan fx ikke gå til holdsport lige nu, fordi hun bliver nervøs og genert til stævner og slet ikke vil nærme sig fx banen. Derfor har vi besluttet, at det må vente til der er bedre styr på den problematik.

Det er ikke fordi hun mistrives i sin nye skole. Slet ikke. Hun elsker at være der, og sjovt nok er hun ofte ikke til at drive hjem. Hun har to bedste veninder. Den ene er hun kommet i klasser med, den anden i parallel. Hun var også rigtig glad for at gå i børnehaven. Så det er mere som om, at overgangen er vanskelig for hende.

Jeg synes helt ærligt vi med årene har prøvet mange ting. Vi har forsøgt med anerkendelse og formidlet, at vi var trygge ved situationen. Forsøgt at undgå aflevering af trak ud. Vi har været der, hvor vi i afmagt har vrisset, hvilket selvfølgelig ikke hjælper. Jeg har forsøgt med belønningssystem hvor hun får en stjerne, hvis vi kan få lov at gå, uden at hun klamrer sig til os. Men hvis det rent faktisk virker, er det kun ganske kortvarigt.

Vi er derfor lidt desperate. I en skoleklasse med én lærer, er det ikke holdbart, at læren er nødt til at gå fra og fysisk fastholde hende, for at vi kan gå. Det er synd for vores datter, at vi allerede nu tænker, at der bliver et problem med at aflevere hende til børnefødselsdag på søndag, fordi vi ved hun ikke vil lade os gå. Det er jo hæmmende socialt. Hun er en tryghednarkoman og leger også sjældent med andre end de to piger.

Jeg har arbejdet rigtig meget med børn med angst, og jeg vil ikke ligefrem diagnosticere hende med en angstproblematik (endnu, hvem ved om det kommer en dag), men jeg prøver at nedlægge nogle af de arbejdsmetoder. At det hverken nytter noget at presse barnet helt ud i de situationer, der er skræmmende, men at man omvendt også underbygger det frygtede og gør det værre, hvis man "nurser" for meget. Men trods min viden, er jeg virkelig låst her.

Især fordi.. Vi kan ikke bare sige, nu er det sådan, nu går vi, for hun løber bare efter os. Så til slut er der ikke anden løsning end hun må holdes af en voksen.

Hjælp, er ret desperat! Det er enormt hæmmende for hende, og det er så synd..

Med venlig hilsen en mor

PS. Jeg var selv som hende som barn og havde slem social angst det meste af mit liv, som jeg dog fik bearbejdet og er helt ude af før jeg fik min datter. Så der er vist en grad af arvelighed i det..



Lindas svar

Kære mor. Tusind tak for vældig ros, sig den gerne videre

Ang din datter, så kan jeg høre du allerede har været hele vejen rundt og har gjort alt for at skabe de mest optimale forhold for din datter og for ikke at gøre udfordringen værre end den er. Godt kæmpet indtil nu!!

Meta perspektiv
At gå i meta og se livet lidt udefra kan jeg høre du allerede er god til. Jeg vil dog invitere dig et skridt længere ud end dit barns behov og personlighed. Helt op på samfundsniveau, for det er her jeg hører problemstillingen skal få sin nye vinkel fra.

I Danmark er vi gode til det "normale"
I Danmark er vi gode til at forsøge få børn til det samme. Alle skal helst trives og fungere "normalt" i institution og skole, alle skal helst gennemføre en uddannelse, alle skal helst bidrage til samfundet. Men i den (for mig at se) overdrevne fokus på normalisering kommer vi let til at skabe problemer, som ikke tilhører individet men snarere skabes i den snævre vinkel vi ser mennesket på i dette samfund. ( Og hæng lige fast for det her en en vinkel på samfundet og ikke en kritik af noget du gør eller ikke gør).

Det unormale som ny standard
I min optik er vi alle afvigere, (nogle af os mere end andre). Din datter afviger fordi hun er super intelligent, kærlig men også socialt sårbar. I min optik er hun helt som hun skal være (det tror jeg også du mener), så dermed synes jeg systemet skal tilpasse sig! Din datter har BRUG for en aktiv indsats HVER dag, so what. Livet er godt og hun er fantastisk. I søndags til fødselsdagen var hun mere socialt tilbageholdende end de andre, so what? Hun HAR venner. Hun er fantastisk og skal nok klare sig (hun har jo også dig!)

Velkendte arvelige træk
Dejligt din datter minder om dig. Du er "kommet over" din sociale angst, men jeg vil vædde med at din arbejdsdag ikke består af 22 (helst) sidestillede kollegaer der sidder i samme rum 4-6 timer og skal samarbejde alt mens jeres hjerner gradvist fatter det der sker og I konstant skal mestre sværere og sværere opgaver. Skolen er (som institutioner) en ikke-naturlig ramme vi sætter op om børn for at håndtere dem så godt (eller nemt) som vi som samfund formår. Men det betyder ikke, at det er rammer som alle uden videre trives i. Er det?

Mit råd til dig
Jeg håber du kan tåle denne kærlige rævsning. Jeg skriver den i bedste mening. Vi kommer alt for let til at tro børnene skal tilpasse sig den verden de er en del af. Men nogle gange, når man har forsøgt mange ting. Så er det bedre proaktivt at tilpasse rammerne i stedet for barnet. Dette er i min optik et af disse tilfælde

Mit råd: Bed din datters lærer afsætte 3-5 min. aktivt til at hjælpe din datter klare farvel-seancen HVER dag. Måske rammerne endda skal tilpasses yderligere? Desuden bliv hos din datter til fødselsdagene, i hvert fald i starten, måske du kan hjælpe værtsforældrene i køkkenet. Måske holdsport skal have en pause i denne alder/udviklingsfase, hvor det sociale er så krævende i forvejen. Hvad med tøsehygge med 2-3 venner hver onsdag i stedet... Eller...

Nurse kontra støtte
Der er stor forskel på at nurse og på at give vores børn det de har brug for - selvom det indimellem kræver stort mod at se behovet og insistere på, at det er nødvendigt. Så beslut dig for hvad din datter har brug for og sørg for hun får det. Stop sammenligningerne og de sociale forventninger. Stop din egen frygt for at hun skal være hæmmet. Hun er som hun skal være, så tilpas rammerne til det.

Kærlighed, accept og støtte fra en afklaret mor

Og når din datter så kommer dødtræt hjem til din favn om eftermiddagen... Når hun har kæmpet for at passe ind hele dagen. Så giv hende jordens største kram og lad hende vide, at du ser hendes indsats, og at du nok skal være der for hende hele vejen.

Jeg ønsker dig og din skønne datter alt det bedste i hele verden. Du er meget velkommen til at ringe, hvis du har mere på hjertet i denne sag.

Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk



Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.

Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

18. august

Pikku Myy

Profilbillede for Pikku Myy
Jeg skriver hvad jeg laver lige nu...

Jeg har ikke læst Lindas svar, så det kan være jeg gentager, men jeg har en dreng, der lyder meget som din pige, og han var også rigtig dårlig til at håndtere det når vi skulle sige farvel i børnehave/skole om morgenen. Måske kan du bruge vores løsning til noget : Et 100% fastlagt ritual. Min oplevelse var at han havde rigtig svært ved at finde ud af præcis hvornår han overgik til at være i skole, så løsningen blev et tydeligt skifte.

Når vi kom gjorde vi præcis de samme ting hver morgen: Garderobe, taske, madpakke. Så hyggede vi lidt. Det var der plads til når næste skridt var fuldstændig rutine: Han satte sig i vinke-vinduet. Vi krammede. Kyssede farvel - samme antal kys i samme rytme hver dag. Han sagde farvel. Jeg sagde farvel. Han: Farvel-farvel-farvel-farvel-farvel. Mig: Farvel-farvel-farvel-farvel-farvel. Han: Prutskid. Mig: Hov-hov. Og så var jeg ude af døren. Ned foran vinduet. Vinke-vinke ... indtil han bankede på ruden for at vise at jeg måtte gå. Og så var han i skole

Det virker helt absurd at skrive det ned her, men vi gjorde det hver eneste morgen i omtrent 2 år. Og det virkede. Måske noget lignende kan virke for jer.

Anmeld Citér

18. august

L-mor

Profilbillede for L-mor

Et lille tip herfra. Hvis din datter går i SFO, kan du overveje at aflevere hende der og/eller time afleveringen til et tidspunkt, hvor der ikke sker så meget.

Min søn bryder sig ikke om afleveringen i daginstitutionen. Men jeg kan tydeligt mærke forskel på, om jeg kommer med ham i myldretiden 7.50-8.05, hvor forældre render ind og ud, de andre - netop afleverede børn - ikke er faldet til ro endnu og de går fra fællesrum ud på stuerne. Eller om vi kommer 7.30 eller 8.30.

Man har jo ikke den samme frihed i skolesammenhæng, men prøv alligevel at se, om der kun være en lille rolig 'lomme' mellem 7.30-7.50, hvor I kan komme og få overstået afleveringen.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Få gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.


Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.