Eksperthjælp: Højdeskræk

Gitte Sander

Hej! Ved du om traumer kan ændre på ens personlighed?
Min mor har altid været helt vildt højdeskræk. Så højdeskræk at hun knap kunne komme op i en køjeseng uden at græde- altså virkelig højdeskræk.
Hun har for ikke så længe siden så været meget alvorligt syg, så syg så vi ikke vidste om hun ville overleve.
Nu er hun så kommet ud på den anden side og hendes højdeskræk er på mærkværdigvis fuldstændig forsvundet. Uanset hvor højt hun kommer op kan hun ikke mærke det mindste. Synes virkelig det er underligt. Kan sådan et traume godt ændre en på den måde? Og hvorfor sker det? ??????

Gittes svar

Hej A-1995,

Ja, traumer kan i høj grad ændre på ens personlighed. Men man kan ikke helt kalde det et traume at blive syg, heller ikke selvom man bliver så syg, at man ikke ved om man vil overleve. Nu nævner historien ikke noget om hvilken sygdom, der var tale om, men generelt vil man ikke tale om traume i den forbindelse. Men never mind.

Kan man forestille sig at en del af din mors angst for højder har været bundet optil en eksistentiel angst eller en angst for at dø, og at selve processen med hendes sygdom, hvor hun stod på en kant af ikke at overleve efterfølgende har gjort, at den angst har sluppet taget i hende?

Ja, det kan man faktisk godt forestille sig. Det er nemlig sådan, at når man bliver udsat for det, som man er allermest bange for og får en oplevelse af, at der ikke sker noget ved det, har angsten det med at mindskes eller elimineres. Det bruger man aktivt i mange former for behandling af angst, det kaldes eksponering. Når man får sin angst eksponeret, kan den mindskes. Det er derfor, at det nogle gange kan være klogere at gøre det, man er bange for, end at undgå at gøre det, fordi selve undgåelsen faktisk kan være med til at øge angsten.

Man kan også forestille dig, at selve det at stå på overlevelsens rand måske får perspektiveret noget i hendes liv, som får hende til at gøre flere ting, som hun ellers har været ved at gå i panik over, og at hun dermed øger sin kapacitet for højder. Måske er hun blevet tilstrækkeligt træt af de livsbegrænsninger det kan give at være højdeskræk, og har bestemt sig for at hun vil nå at se tingene fra oven også i dette liv. Efterhånden som hun bevæger sig i højder og oplever at det ikke er farligt vil hun jo tilegne sig nye erfaringer og hendes krop vil langsomt i mindre grad reagere med at gå i panik.

Mange former for angst er ikke som sådan knyttet til personligheden og sandsynligvis har din mor ikke ændret personlighed som sådan, men er stadig den samme person, nu bare uden højdeskræk. Tillykke med det! Det er da pragtfuldt.

Venlig hilsen,

Gitte

Jeg er ikke helt enig i nogle af de ting du skriver. Jeg er fuldstændig enig med eksponering og reducering af angst, men jeg er ikke nødvendigvis enig i, at et traume kan ændre selve et individs personlighed. Men det har jeg skrevet om i den debat, der er oprettet om samme, så jeg vil ikke gentage mig selv  

Tilføjelse: hvis traumet har medført fysiske skader, fx hjerneskade, kan personligheden helt klart ændres, men det er vist ikke helt det, vi er ude i her  

Anonymor skriver:

Jeg er ikke helt enig i nogle af de ting du skriver. Jeg er fuldstændig enig med eksponering og reducering af angst, men jeg er ikke nødvendigvis enig i, at et traume kan ændre selve et individs personlighed. Men det har jeg skrevet om i den debat, der er oprettet om samme, så jeg vil ikke gentage mig selv  

Tilføjelse: hvis traumet har medført fysiske skader, fx hjerneskade, kan personligheden helt klart ændres, men det er vist ikke helt det, vi er ude i her  

Jo, Anonymor,

Personlighedsændringer efter traumer er almindeligt, hvilket også afspejler sig i vores diagnosesystem.

Et af de typiske symptomer ved PTSD - post traumatisk stress disorder - er en subjektiv oplevelse af personlighedsforandring.

Og vi har også en diagnose i vores diagnosesystem, der hedder "Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse".

Disse vil dog almindeligvis ikke stilles efter "almindelig sygdom" med fare for at dø, men efter mere akut chokerende katastrofale hændelser.

Og ikke hermed være sagt at alle traumatiske oplevelser ændrer folks personlighed. Traumer, som ordet er brugt i folkemunde, har et vidt spænd.

Vh.

Gitte

GitteSander skriver:

Jo, Anonymor,

Personlighedsændringer efter traumer er almindeligt, hvilket også afspejler sig i vores diagnosesystem.

Et af de typiske symptomer ved PTSD - post traumatisk stress disorder - er en subjektiv oplevelse af personlighedsforandring.

Og vi har også en diagnose i vores diagnosesystem, der hedder "Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse".

Disse vil dog almindeligvis ikke stilles efter "almindelig sygdom" med fare for at dø, men efter mere akut chokerende katastrofale hændelser.

Og ikke hermed være sagt at alle traumatiske oplevelser ændrer folks personlighed. Traumer, som ordet er brugt i folkemunde, har et vidt spænd.

Vh.

Gitte

Nej, subjektiv oplevelse af personlighedsforandring er ikke et diagnostisk kriterium for PTSD..

Det er rigtig, at PTSD kan forudgå en patologisk ændring af følt personlighed, men det er ikke et diagnostisk kriterium. Og i denne sag taler vi om en kvinde, som har "mistet" sin angst for højder, i hvilket fald det ikke er den kontekst. Man vil jo først diagnosticere med 62.1, når der er tale om en ved varende patologisk tilstand, og jeg synes, at det er utrolig vigtigt at differentiere: at alvorligt traume kan altså medføre patologiske negative personlighedstilstande, men det betyder ikke, at man - fordi man har været udsat for et traume - kan forvente at blive et helt andet menneske. Endvidere skal selv den patologiske tilstand ses i forhold til de personlighedsmæssige grundforudsætninger, individet har med sig og hvordan de har samspillet med miljøet. Visse personlighedstræk vil alt andet lige medføre en øget sårbarhed for patologiske tilstande i kølvandet på et traume. Og det er rigtig vigtigt at få med for ikke at simplificere og antyde, at et individ går fra personlighed a til personlighed b i kølvandet på et traume, samt at en ændring i givet fald vil opfattes som en patologisk tilstand hos individet. 

Men tak for en fagligt stimulerende debat i øvrigt  

Det fik jeg formuleret lidt kludret, jeg håber pointen fremgår  

Anonymor skriver:

Det fik jeg formuleret lidt kludret, jeg håber pointen fremgår  

Ja, jeg tror din pointe er tydelig, du mener som jeg forstår det ikke at traumer kan ændre et individs personlighed medmindre det er fysiske traumer og ikke psykiske.

Imidlertid er det velbeskrevet fra mennesker med alvorlige psykiske traumer, at deres traume har ændret deres personlighed og også at omgivelserne oplever den traumatiserede som værende fuldstændigt personlighedsforandret efter alvorlige psykiske traumer, det ses ofte, hvilket vel også er derfor det optræder som diagnoser. At det ikke er noget diagnosekriterie ændrer ikke på det faktum.

Gå ud og mød nogle flere alvorligt psykisk traumatiserede mennesker, inden du går i rette med andre om hvorvidt traumer kan medføre personlighedsforandringer. Det er set fra mit perspektiv ikke noget, man kan være enig eller uenig i: Det forekommer og ses hele tiden i praksis.

Hvorvidt det er tilfældet i dette spørgsmål kan dybest set hverken du eller jeg vide på de sparsomme foranliggende oplysninger. Det er ikke sandsynligt at det er tilfældet, hvis der er tale om en sygdom og en højdeskræk. På den anden side ses det også, at folk efter et alvorligt sygdomsforløb forandrer personlighed; hvilket igen kan opleves af personen selv eller af omgivelserne. Men der skal jo mere til end at man er kommet af med sin højdeskræk til at kalde det en personlighedsforandring og et alvorligt sygdomsforløb kaldes ikke almindeligvis et traume.

Men der er ingen tvivl om, at når spørgsmålet er om traumer kan medføre personlighedsforandringer er svaret "ja" og ikke "nej”.

Jeg synes for mit vedkommende, at det er vigtigt at formidle at psykiske traumer kan medfører fuldstændige og nogle gange irreversible personlighedsforandringer. For eksempel er der alt for lidt fokus på dette emne i forhold til de unge mænd vi sender i krig og som kommer hjem som skygger af sig selv, eller i forhold til traumatiserende oplevelser med trusler eller vold i social- og sundhedssektoren. I begge tilfælde mennesker, der går ud og udfører en form for samfundstjeneste og hvor der i for lav grad anerkendes hvilke konsekvenser det i sidste ende kan have for det enkelte individ.

Ja, jeg tror din pointe er tydelig, du mener som jeg forstår det ikke at traumer kan ændre et individs personlighed medmindre det er fysiske traumer og ikke psykiske.

Imidlertid er det velbeskrevet fra mennesker med alvorlige psykiske traumer, at deres traume har ændret deres personlighed og også at omgivelserne oplever den traumatiserede som værende fuldstændigt personlighedsforandret efter alvorlige psykiske traumer, det ses ofte, hvilket vel også er derfor det optræder som diagnoser. At det ikke er noget diagnosekriterie ændrer ikke på det faktum.

Gå ud og mød nogle flere alvorligt psykisk traumatiserede mennesker, inden du går i rette med andre om hvorvidt traumer kan medføre personlighedsforandringer. Det er set fra mit perspektiv ikke noget, man kan være enig eller uenig i: Det forekommer og ses hele tiden i praksis.

Hvorvidt det er tilfældet i dette spørgsmål kan dybest set hverken du eller jeg vide på de sparsomme foranliggende oplysninger. Det er ikke sandsynligt at det er tilfældet, hvis der er tale om en sygdom og en højdeskræk. På den anden side ses det også, at folk efter et alvorligt sygdomsforløb forandrer personlighed; hvilket igen kan opleves af personen selv eller af omgivelserne. Men der skal jo mere til end at man er kommet af med sin højdeskræk til at kalde det en personlighedsforandring og et alvorligt sygdomsforløb kaldes ikke almindeligvis et traume.

Men der er ingen tvivl om, at når spørgsmålet er om traumer kan medføre personlighedsforandringer er svaret "ja" og ikke "nej”.

Jeg synes for mit vedkommende, at det er vigtigt at formidle at psykiske traumer kan medfører fuldstændige og nogle gange irreversible personlighedsforandringer. For eksempel er der alt for lidt fokus på dette emne i forhold til de unge mænd vi sender i krig og som kommer hjem som skygger af sig selv, eller i forhold til traumatiserende oplevelser med trusler eller vold i social- og sundhedssektoren. I begge tilfælde mennesker, der går ud og udfører en form for samfundstjeneste og hvor der i for lav grad anerkendes hvilke konsekvenser det i sidste ende kan have for det enkelte individ.

Så fremgår min pointe ikke, nej. For den var ikke, at kun fysiske traumer ændrer personligheden  jeg vil gerne opfordre dig til at læse mit indlæg igen. Derudover har jeg ikke mere at tilføje. Fra en fagperson til en anden synes jeg, at det er ganske uklædeligt at angribe på faglig person ved at skrive, at jeg skal "gå ud og møde flere mennesker der er alvorligt psykisk traumatiseret" blot fordi du misforstår mit indlæg. Eller i det hele taget. Det er ikke en måde, jeg vil indgå i debat på. Jeg debatterer gerne sagen. Men du går efter spilleren nu og ikke bolden. 

Du må have en god dag. 

Personlighed er jo genetisk bestemt for 99%s  vedkommende (moderen synes særdeles ængstelig, hvilket jo er nedarvet til datteren - som de faste debattører vil vide!). Så nej, personligheden ændres ikke, da den er næsten ren genetik.

Men adfærdsændringer ses hyppigt efter livskriser. 

Bare for at give psykoterapeuten og psykologen en yderligere facet på diskussionen, som virkelig ER meget svær at være skråsikker i! 

Abracadabra skriver:

Personlighed er jo genetisk bestemt for 99%s  vedkommende (moderen synes særdeles ængstelig, hvilket jo er nedarvet til datteren - som de faste debattører vil vide!). Så nej, personligheden ændres ikke, da den er næsten ren genetik.

Men adfærdsændringer ses hyppigt efter livskriser. 

Bare for at give psykoterapeuten og psykologen en yderligere facet på diskussionen, som virkelig ER meget svær at være skråsikker i! 

Ja, det er nok humlen med psykologi  det er aldrig rigtig et ja/nej-spørgsmål ligesom hvorvidt en arm er brækket eller ej