Usikker i min nye rolle som mor

Føler mig både til grin og usikker i min nye rolle som mor, især når jeg er sammen med min mor og stedfar
For eksempel var vi i går blevet inviteret hjem til aftensmad hos mor og min stedfar, det var andengang vi var ude med vores datter udover ture i barnevognen i naturen og derfor var vi også lidt nervøse (mest mig), da hun lige havde haft et par dage hvor hun var utrøstelig pga. forstoppelse, samtidig kan min familie også være lidt højt rystet så det gjorde ikke det hele  bedre.

Kort tid efter vi lige er ankommet kommer min mor og ville holde vores datter hvilket hun selvfølgelig gerne må ❤ efter et par mintters pludren bliver hun en smule ulykket og min mor trøster hende hvor efter min mor pludselig spørger min lillebrors kæreste om hun havde prøvet at holde hende og derefter siger min mor det skal du da prøve, jeg siger så mens min mor er påvej over for at aflevere min datter, at jeg synes lige vi skal vente til hun er mere ro og tryg, men det mener min mor ikke der sker noget ved. Heldigvis fald hun i søvn da hun kom over til hende, men jeg sidder tilbage med en følelse af at jeg ikke har noget at skulle ha' sagt når det kommer til mit eget barn. ��
Senere på aftenen bliver det hele lidt høj rystet, mine brødre på 18 og 22 synes altid det sjovt at trumel med deres far hvilket resulterede i at hunden gøer meget højt og skigeret, hader det! Derfor spørger jeg om de ikke kan stoppe før hunden gøer så min datter ikke får et chok for nu var hun lige faldet til ro inde i stuen på brystet af hendes far, men de er ligeglade og bliver ved og jeg gentager mig selv et par gang hvor jeg til sidst må blive sur og men med det samme får jeg af vide at hun skal lære at sove i larm, og hvad gør jeg hvis naboes hund gøer, og jeg pakker hende ind i vat. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes ikke der er nogen grund til at provokere en hund til at gø for sjov mens et lille spædbarn sover plus der var der så meget larm i forvejen at jeg selv blev helt rundt tosset. Min  mor havde åbenbart fået et glas rødvin for meget og så kan hun godt li at diskutere. Hun mente at vores 4 uger gammel datter fik social forbi hvis ikke hun kom en tur i bilka eller bare i det hele taget med ud og handle, men jeg ser ikke nogen grund til at slæbe hende med i autostolen alle mulige steder hen her i starten medmindre det er nødvendigt.  Men så alligevel sidder jeg og tvivler på mig selv. 

Du er en fantastisk mor - du må aldrig tro andet  

Folk vil altid have forskellige meninger om hvordan børn skam håndteres, og du vil møde mange velmene råd igennem tiden. Du er bare nødt til at stå fast i det du mener er det rigtige og så lade de andre have deres egne meninger. DU (og din mand/kæreste) bestemmer over JERES barn.

Jeg forstår godt at du ikke syntes at en grædende baby skal over til en fremmede, og jeg havde insisteret på at få baby tilbage for at give tryghed. Det samme med støjen og uroen. Jeg kunne sagtens have fundet på at pakke baby og alt sammen og simpelthen køre hjem.

Og nej, en 4 uger gammel baby skal kun have sociale relationer til sine forældre, og tager bestemt ikke skade af ikke at komme med ud og handle. Jeg ville da også vælge den nemme løsning og lade baby blive hjemme...

Husk at du er god nok, og du vælger hvad du mener er bedst for sit barn  

Thea14 skriver:

Du er en fantastisk mor - du må aldrig tro andet  

Folk vil altid have forskellige meninger om hvordan børn skam håndteres, og du vil møde mange velmene råd igennem tiden. Du er bare nødt til at stå fast i det du mener er det rigtige og så lade de andre have deres egne meninger. DU (og din mand/kæreste) bestemmer over JERES barn.

Jeg forstår godt at du ikke syntes at en grædende baby skal over til en fremmede, og jeg havde insisteret på at få baby tilbage for at give tryghed. Det samme med støjen og uroen. Jeg kunne sagtens have fundet på at pakke baby og alt sammen og simpelthen køre hjem.

Og nej, en 4 uger gammel baby skal kun have sociale relationer til sine forældre, og tager bestemt ikke skade af ikke at komme med ud og handle. Jeg ville da også vælge den nemme løsning og lade baby blive hjemme...

Husk at du er god nok, og du vælger hvad du mener er bedst for sit barn  

Tak vi tog faktisk også før hjem til sidst for jeg synes det var synd for min datter da det ende ud i en diskussion. 

Anonym skriver:

Føler mig både til grin og usikker i min nye rolle som mor, især når jeg er sammen med min mor og stedfar
For eksempel var vi i går blevet inviteret hjem til aftensmad hos mor og min stedfar, det var andengang vi var ude med vores datter udover ture i barnevognen i naturen og derfor var vi også lidt nervøse (mest mig), da hun lige havde haft et par dage hvor hun var utrøstelig pga. forstoppelse, samtidig kan min familie også være lidt højt rystet så det gjorde ikke det hele  bedre.

Kort tid efter vi lige er ankommet kommer min mor og ville holde vores datter hvilket hun selvfølgelig gerne må ❤ efter et par mintters pludren bliver hun en smule ulykket og min mor trøster hende hvor efter min mor pludselig spørger min lillebrors kæreste om hun havde prøvet at holde hende og derefter siger min mor det skal du da prøve, jeg siger så mens min mor er påvej over for at aflevere min datter, at jeg synes lige vi skal vente til hun er mere ro og tryg, men det mener min mor ikke der sker noget ved. Heldigvis fald hun i søvn da hun kom over til hende, men jeg sidder tilbage med en følelse af at jeg ikke har noget at skulle ha' sagt når det kommer til mit eget barn. ��
Senere på aftenen bliver det hele lidt høj rystet, mine brødre på 18 og 22 synes altid det sjovt at trumel med deres far hvilket resulterede i at hunden gøer meget højt og skigeret, hader det! Derfor spørger jeg om de ikke kan stoppe før hunden gøer så min datter ikke får et chok for nu var hun lige faldet til ro inde i stuen på brystet af hendes far, men de er ligeglade og bliver ved og jeg gentager mig selv et par gang hvor jeg til sidst må blive sur og men med det samme får jeg af vide at hun skal lære at sove i larm, og hvad gør jeg hvis naboes hund gøer, og jeg pakker hende ind i vat. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes ikke der er nogen grund til at provokere en hund til at gø for sjov mens et lille spædbarn sover plus der var der så meget larm i forvejen at jeg selv blev helt rundt tosset. Min  mor havde åbenbart fået et glas rødvin for meget og så kan hun godt li at diskutere. Hun mente at vores 4 uger gammel datter fik social forbi hvis ikke hun kom en tur i bilka eller bare i det hele taget med ud og handle, men jeg ser ikke nogen grund til at slæbe hende med i autostolen alle mulige steder hen her i starten medmindre det er nødvendigt.  Men så alligevel sidder jeg og tvivler på mig selv. 

kun dig og din kæreste/mand kan mærke hvad der er rigtigt for jeres barn...

lad det de siger smutte ud igen..

men kan sagtens følge dig...

var selv så usikker at jeg fulgte råd som jeg følte var forkerte for os og som også viste sig at være helt forkerte i forhold til hvordan vores søn er...

så du er nødt til at bare lade dem råbe hvad de vil og så sætte foden ned og gå hvis de ikke er lydhør...

og overvej om det måske er bedre de besøger Jer derhjemme i stedet hvis de har lidt mere respekt for regler når de er ude...

Hvis det tegner til at skulle foregå på den måde der hver gang I skal mødes med din familie, så er det bare med at få sagt fra i en fart. Din mor skal selvsagt ikke diktere noget som helst, men bare stikke piben ind og lade dig finde din egen plads i morrollen. Hun får tids nok chancen til at præge sit barnebarn.

Den situation med dine brødre er nok svær at gøre så meget ved. Unge i den alder, som ikke selv har børn, vil sandsynligvis slet ikke kunne sætte sig i jeres situation og vil ej heller tænke over det.

IenFart skriver:

Hvis det tegner til at skulle foregå på den måde der hver gang I skal mødes med din familie, så er det bare med at få sagt fra i en fart. Din mor skal selvsagt ikke diktere noget som helst, men bare stikke piben ind og lade dig finde din egen plads i morrollen. Hun får tids nok chancen til at præge sit barnebarn.

Den situation med dine brødre er nok svær at gøre så meget ved. Unge i den alder, som ikke selv har børn, vil sandsynligvis slet ikke kunne sætte sig i jeres situation og vil ej heller tænke over det.

Sjovt nok så tager mine brødre lidt mere hensyn, men det var min stedfar som blev ved med at tumle med dem. Men har babyer i den alder bedst af at have en masse larm omkring sig når de sover?

Anonym skriver:

Sjovt nok så tager mine brødre lidt mere hensyn, men det var min stedfar som blev ved med at tumle med dem. Men har babyer i den alder bedst af at have en masse larm omkring sig når de sover?

Det kommer vist meget an på barnet. Nogle børn sover jo nærmest gennem hvad som helst. Jeg er bestemt ikke ekspert og har kun et barn, men jeg tænker ikke det som udgangspunkt er nogen skade til, hvis barnet er vant med at der kan være larm når der soves.

Men der er jo også stor forskel på larm. Jeg tror ikke umiddelbart en gøende hund er så fed en idé da det kan være voldsomt, men sådan almindelig samtale og diverse gøremål må være fint.

Du er ikke nogen dårlig eller forkert mor. Det er meget naturligt at man passer meget på og skærmer sin nyfødte for omgivelserne, det er jo nogle meget instinktive følelser. Jeg kan huske, da min datter også kun var et par uger gammel, hvor svært jeg havde det med at have hende med ude. Babyen er så lille og skrøbelig (og alligevel mere robust end man skulle tro)

Problemet er at mennesker der ikke har haft en lille nyfødt for nylig, glemmer hvordan det er. 

Du er din ret til at have det som du har og du skal sige fra, så dine grænser ikke bliver overtrådt. DU er dit barns mor og DU bestemmer, sammen med faren.

Dit barn skal nok klare sig uanset hvad Der er intet af det fra den aften der tyder på at der sker hverken misrøgt eller skader på hjernen af at blive løftet af en brors kæreste, eller at en hund gør og at hun lige vågner.

Når det så er sagt, hvis du ikke kan lide det, må konsekvensen jo være at I ikke er derover så sent om aftenen, men altså kommer hjem og får trænet søvnrutiner og rytmer, den er jo også brudt ved slet ikke at være hjemme i første omgang.

Men det aller aller vigtigste: Sætningen "Nej, men det er nu engang VORES valg, og hvis hun bliver sådan af vores valg, så kan vi stå inde for at vi i det mindste har bestemt når vi trods alt er hendes forældre". Husk det Alt hvad der sker skal være jeres valg. Det er ikke alle situationer i livet man kan styre, nej, og man skal også lære at give lidt slip, tingene skal nok gå, men der skal kun gives slip fordi I er klar til at der gives slip.

Anonym skriver:

Sjovt nok så tager mine brødre lidt mere hensyn, men det var min stedfar som blev ved med at tumle med dem. Men har babyer i den alder bedst af at have en masse larm omkring sig når de sover?

Altså.. her er mine erfaringer.. 

Mine 3 unger har alle haft bøvl med maven, derfor når de endelig faldt til ro, listede vi alle rundt for ikke at vække dem. Det gjorde så, at de SLET IKKE sov under larm. Hvis vi tog dem til feks et kræmmerarked, så sov de ikke men blev overtrætte med det helvede til følge.

Min svigerindes børn er blevet udsat for alverdens larm og de har alle 3 et fantastisk sovehjerte. Som i fantastisk. De lægger sig bare og sover hvorend de nu er trætte.

Om det har noget på sig, ved jeg ikke.. Men her holder det stik. At de børn der igennem hele deres babyliv har været udsat for larm, sover igennem ved larm.