Min bonusdatter på 3 år og 2,5 måneder, så ca samme alder som din, er også blefri, dog sover hun stadig med ble både om natten og til middag. Og så har vi den aftale at hvis vi skal andre steder, fx besøge nogle, hvor vi skal ud at køre, i ZOO eller noget, så får hun ble på. Som regel er der ikke uheld alligevel, men hvis der så er, så er det ikke et kæmpe nederlag for hende. Og når der sker noget lidt ud over det sædvanlige, især noget de synes er sjovt, så er det bare naturligt at de glemmer at sige de skal tisse, og selv hvis de bliver spurgt om de skal, vil de sommetider sige nej, fordi deres krop er lidt "oppe at køre" over alle de spændende ting, så de reelt ikke kan mærke at de skal tisse.
Så jeg ville klart give hende bleen på og så lade hende nyde Legoland uden konstant at skulle anstrenge sig og være på arbejde mht tisse-situation. Og I kan jo stadig sørge for jævnligt at gå forbi et toilet. Men med bleen er det ikke på samme måde et nederlag, hvis hun tisser i den.
Anmeld
Citér