Eksperthjælp: Hurtigt gravid

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

604 visninger
0 svar
0 synes godt om
1. juli 2017

Gitte Sander

Hej,

Jeg er en pige på knap 30 år, der venter mit første barn om godt 5 uger.
Min kæreste og jeg blev gravide ved et "uheld". Jeg var ikke på p-piller, da vi først fandt sammen, men startede kort efter, og troede da at jeg var fuldt dækket. Det var jeg så ikke og blev gravid. Da vi opdagede graviditeten havde vi været sammen i ca 3 mdr. Min kæreste plæderede for en abort, men grundet vores alder og det, at vi begge er velfungerende mennesker med gode uddannelser og veletablerede (i hvert fald hvert for sig), virkede det fuldstændigt forkert for mig at skulle vælge en abort.
Jeg gav dog min kæreste valget, om han ville være en del eller ej - fuldstændigt fri for al ansvar, hvis han ønskede dette. Det ønskede han ikke. Vi flyttede sammen ca 3 mdr. senere og jeg solgte min lejlighed for at flytte ind i hans.
Det gik imidlertid hurtigt skævt. Kort fortalt startede det med at han havde en eksamen, som han dumpede og senere bestod ved reeksamen (han er selvstændig udover studiet). Forinden denne havde han advaret mig om, at han muligvis ville blive lidt fraværende - hvilket han gjorde, og aldrig rigtigt vendte tilbage.

I starten havde vi et fantastisk sexliv. Det var passioneret, vildt og hyppigt. Men det forsvandt. Og han startede med at angive sig stresset. I starten tillagde jeg det ikke så meget, og det gik mig ikke synderligt på. Men i skrivende stund er der gået mere end en måned siden sidst. Og da var han fuld og kunne næsten ikke gennemføre det.
Han kan simpelthen ikke. Han siger at han ikke har lyst, fordi det hele har været så hektisk. Men vores forhold er begyndt at gå rigtig skævt, og jeg tror virkeligt at det manglende sexliv har en enorm indflydelse på netop dette. Jeg bliver frustreret og pirrelig. Føler mig overset og ikke værdsat, og det får mig til at se negative betydninger i alt. Alt dette har vi snakket om, og han siger, at han forstår mig, men jo mere vi snakker, jo længere væk forsvinder han.

Forleden kom han til at sige i sjov, at han elsker mig, men rettede det efterfølgende til "nej jeg elsker dig ikke, men jeg er glad for dig", hvilket medførte at min verden brast sammen.
Jeg elsker ham, det gør jeg. Ellers var jeg her ikke stadig. Og han mener at vi tillægger ordet forskellige værdier. Han mener, at man først elsker hinanden når man er kommet ud på den anden side af store udfordringer sammen. Jeg mener, at kærligheden er fundamentet og årsagen/redskabet til at klare udfordringerne. Og jeg bliver bange for, at vi mangler fundament til at kunne klare en lille nyfødt sammen.
Jeg aner ikke mit levende råd. Jeg føler at jeg har opgivet alt for at være sammen med dette menneske, der ikke oprigtig vil mig. Han ønsker ikke på samme måde at tilbringe tid med mig, han har ikke det samme behov for nærhed, selvom han ofte siger, at han er glad for mig.
Da vi lige mødte hinanden var han umættelig, og nu kan jeg ikke vække noget i ham overhovedet.
Han siger, at jeg glæder sig til, at han får en søn, og at han nu er virkeligt glad for, at han får en søn, selvom det hele er lidt mærkeligt.

Det gør så ufatteligt ondt, for det virker til, at jeg bare er en tilfældig statist i hans liv, mens der er to hovedpersoner i mit liv (snart tre).
Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op. Han hader at skulle tale om tingene og føler sig anklaget, uagtet om jeg virkeligt understreger, at jeg IKKE bebrejder ham eller tænker, at han er forkert i at føle hvad han føler, men det gør MIG utryg og ked af det. Jeg føler, at jeg bruger alle de redskaber jeg kender, men intet virker.

Jeg ønsker at være sammen med ham, men omvendt tror jeg, at det ender med at blive min egen undergang.
Jeg føler at jeg har satset alt, solgt min lejlighed med et massivt underskud og sat mig selv i en forfærdelig situation, hvor jeg ikke bare kan gå ud og anskaffe mig en tilsvarende lejlighed, der kan rumme barn og hund.

Hvad i alverden kan jeg stille op?
Jeg ved, at jeg ikke kan ændre et andet menneske, men kan jeg måske gøre noget mere for at få ham til at kommunikere og lukke op? Jeg ønsker at give mig selv og mit barn de bedste vilkår, og jeg ønsker at han skal være en del af det.

Jeg håber inderligt på et par konstruktive råd - og hvis det indebærer, at det er mig, der skal ændre noget - So be it - såfremt det er det rette at gøre.

Venlig hilsen
M



Gittes svar

Hej M,

Når jeg læser din beskrivelse, tænker jeg, at det hele er gået meget stærkt for jer. I har jo ikke haft tid til at være forelskede sammen ret længe, før I pludselig skulle have barn og har commitet jer til parforholdet og du har solgt lejlighed og I flyttet sammen og nu skal du snart føde. Samtidigt har din kæreste været stresset af eksamener og selvstændig virksomhed ved siden af. Det går stærkt simpelthen.

I forvejen er man jo særligt følsom som højgravid og kan meget vel have humørsvingninger. Det, du skriver med jeres sexliv er heller ikke ualmindeligt, nogle mænd tænder ikke på sex med gravide kvinder osv. Det er hårdt for jeres parforhold med så mange forandringer, både kropslige og fysiske i omgivelserne, og jeg havde nær sagt at selvfølgelig må der komme nogle følelsesmæssige reaktioner undervejs, det er naturligt.

Det kan være svært for psyken at følge med når det går så stærkt som i jeres tilfælde, man kan tvivle på om man har gjort det rigtige osv. Men pas på ikke at blive alt for forskrækket over det. I har brug for tid, tænker jeg, til overhovedet at lære hinanden at kende. Du har brug for ham, men det lyder som om at han bliver overloaded f for meget snak. Måske skulle du satse på at I bare bruger noget tid sammen, hvor I kan mærke hinanden og være sammen, uden at det nødvendigvis er samtaler og analyser. Selvfølgelig skal der også snakkes, men husk på at I næsten lige har mødt hinanden, så ikke overfortolke på hvad der bliver sagt, du skal lære ham at kende og han skal lære dig at kende.

Så giv det tid, tænker jeg. Det ER hårdt, når det går så stærkt, I får en ordentlig tur i karrusellen følelsesmæssigt. Men jeres forhold har brug for at vokse frem og gro. Det er der ikke helt tid til, nu hvor I skal have barn, men så kommer det til at vokse med det, tipper jeg på. Hvis det kan trøste har jeg set andre gøre det før jer.

Mange hilsener,

Gitte

PS. I psykoanalysen opererer man med noget der hedder fortalelser, det svarer lidt til det ordsprog der hedder "Hvad hjertet er fuld af flyder munden over med". Hvis han "kom til" at sige, at han elsker dig, så er det nok det, han gør. Og det andet han sagde er sikkert en intellektuel, mental konstruktion, en efterrationalisering ;-)



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.