Frustrationer - Trods, slår og vil ikke lytte

Jeg er så dybt frustreret her til aften, min datter har været igennem sin trods i et år. Men det har aldrig været så slemt som nu, jeg brænder sammen hver aften og gråd er normalt fra mig når det hele koger over. Jeg er rimelig følsom i mig selv, så det er bare ekstra hårdt når hun bliver så strid som hun er, eller kan blive.

Hun kan være så dejlig kærlig, men får hun ikke sin vilje, så er helved i gang, man kan ikke snakke med hende, hun skriger højere hvis du prøver. Hun vil ikke lytte når hun er faldet ned, om hvad der skete eller når jeg prøver imødekomme problemet, så ender det tit i gråd og skrig igen fra hendes side.

Hun ved også det forkert at slå, sparke og bide. Men alligevel slår hun gerne mig(kun mig), selvom jeg pænt prøver forklarer noget til hende, altså prøve forklarer hvorfor jeg blev sur eller forklare jeg godt forstår hun blev ked af det. Hun sparker også helt vildt tit, når hun skal skiftes, eller til at have børstet tænder. Hun går helt amok når tænderne skal børstes, hun slår og sparker, gør alt for at flygte. Så skal holde hende, hvilket hun selvfølgelig ikke vil, det er klart. Men hun skal bare have børstet de tænder, jeg prøver alt, men jeg ender altid med at blive sparket eller slået, eller hun næsten falder ned fra puslebordet fordi hun forsøger at kommer væk. Hun har ikke haft nogen dårlig oplevelse med det, så vidt jeg ved, og jeg har selv børstet tænder på hende fra start, og først hun nu er ældre mormor eller farmor har fået lov at gøre det. Her bliver hun også gal og ked af det, men hun slår eller sparker ikke..

Jeg er så frusteret og ked af det, jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg prøver alt, men det som intet overhovedet virker på hende. Hendes Sundhedsplejersken sagde for længe siden ignorer dårlig adfærd, problemet med det er hun begynder at slå, og hun bliver ved til der bliver reageret.

Hendes far oplever kun hun bliver dybt hysterisk hvis hun ikke får sin vilje, hun slår eller sparker aldrig ham. Hvilket bare gør det hele mere frustrerende for mig, for det går nærmest kun ud over mig...

Det jeg ville med alt det her?? Kommer ud med mine frustrationer, se om nogle kan komme med ideer som ikke er afprøvet, som måske kan afhjælpe det her.. For jeg er så træt af det her, jeg elsker hende virkelig meget, men det er ved at tage overhånd med hendes hysteri og at slå.

Her får han lov til at dampe af, jeg hverken snakker eller er tæt på når han bliver hys... Hvis jeg er det gør han alt for at ramme mig, med slag, spark osv. Det hænder han så smækker med døre osv, men det ignorere jeg, og så er det hurtigt forbi.. 

Jeg er dog altid i nærheden, så han kan høre mig... 

Angående tænder og ble,  har vi også en kamp i perioder. Vi havde en evig kamp på 3 mdr, hvor jeg når vi skulle igang var meget tydelig.

Sagde til ham at enten lå han stille, og ellers holdte jeg ham til vi var færdige. Mens jeg holder snakker jeg stille om noget andet. 

Nu kommer det i perioder, men når det kommer behøves jeg som regel kun at sige sætningen, og så er han rolig. 

Min gør det også kun på mig, min sundhedsplejerske sagde, at det så hun tit, at det var moderen det mest gik udover. 

Jeg synes at du skal prøve at bruge "time out" 

Når min søn har sine perioder hvor han er ekstra slem bruger vi time out. Vi har fundet en plads i huset hvor han er i nærheden af os, men hvor han ikke kan se fjernsyn hvis nu dette skulle være tændt. 

Min søn er 2,5 år, så han sidder i 2 minutter og 30 sekunder. Og hvis han rejser sig, sætter jeg ham på plads og starter tiden forfra. 

Så snart hun gør noget hun ikke må siger du til hende at hun ryger i time out hvis hun ikke stopper eller gør det igen.

Hos os ryger man i time out uden at få advarsel hvis man slår, skubber eller sparker. ( altså hvis man bliver "voldelig") For det tolerere vi slet ikke herhjemme. 

Uden at jeg har overværet en konflikt, bider jeg mærke i, at du forsøger at tale med hende om uenighederne. Hvis man argumenterer overfor en sur 2 årig, giver man hende indtryk af, at der er noget til forhandling. Hvilket der jo meget sjældent er! Så bliver barnet blot mere og mere frustreret over at tabe forhandlingen. 

Måske skal du øve dig i at være boss frem for samarbejdspartner for at gøre dit barn mere trygt ved, at du bestemmer suverænt og leder vejen. 

Anonym skriver:

Jeg er så dybt frustreret her til aften, min datter har været igennem sin trods i et år. Men det har aldrig været så slemt som nu, jeg brænder sammen hver aften og gråd er normalt fra mig når det hele koger over. Jeg er rimelig følsom i mig selv, så det er bare ekstra hårdt når hun bliver så strid som hun er, eller kan blive.

Hun kan være så dejlig kærlig, men får hun ikke sin vilje, så er helved i gang, man kan ikke snakke med hende, hun skriger højere hvis du prøver. Hun vil ikke lytte når hun er faldet ned, om hvad der skete eller når jeg prøver imødekomme problemet, så ender det tit i gråd og skrig igen fra hendes side.

Hun ved også det forkert at slå, sparke og bide. Men alligevel slår hun gerne mig(kun mig), selvom jeg pænt prøver forklarer noget til hende, altså prøve forklarer hvorfor jeg blev sur eller forklare jeg godt forstår hun blev ked af det. Hun sparker også helt vildt tit, når hun skal skiftes, eller til at have børstet tænder. Hun går helt amok når tænderne skal børstes, hun slår og sparker, gør alt for at flygte. Så skal holde hende, hvilket hun selvfølgelig ikke vil, det er klart. Men hun skal bare have børstet de tænder, jeg prøver alt, men jeg ender altid med at blive sparket eller slået, eller hun næsten falder ned fra puslebordet fordi hun forsøger at kommer væk. Hun har ikke haft nogen dårlig oplevelse med det, så vidt jeg ved, og jeg har selv børstet tænder på hende fra start, og først hun nu er ældre mormor eller farmor har fået lov at gøre det. Her bliver hun også gal og ked af det, men hun slår eller sparker ikke..

 

Jeg er så frusteret og ked af det, jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg prøver alt, men det som intet overhovedet virker på hende. Hendes Sundhedsplejersken sagde for længe siden ignorer dårlig adfærd, problemet med det er hun begynder at slå, og hun bliver ved til der bliver reageret.

Hendes far oplever kun hun bliver dybt hysterisk hvis hun ikke får sin vilje, hun slår eller sparker aldrig ham. Hvilket bare gør det hele mere frustrerende for mig, for det går nærmest kun ud over mig...

 

Det jeg ville med alt det her?? Kommer ud med mine frustrationer, se om nogle kan komme med ideer som ikke er afprøvet, som måske kan afhjælpe det her.. For jeg er så træt af det her, jeg elsker hende virkelig meget, men det er ved at tage overhånd med hendes hysteri og at slå.

Jeg bider mærke i, at du skriver, at du er følsom....næste tanke er så, om du får disse reaktioner (som den eneste), fordi du har svært ved at sætte grænser og er for blød i dine meldinger?

Kan du genkende det?

Rockertand skriver:

Jeg bider mærke i, at du skriver, at du er følsom....næste tanke er så, om du får disse reaktioner (som den eneste), fordi du har svært ved at sætte grænser og er for blød i dine meldinger?

Kan du genkende det?

Det nu mig der faktisk er mest streng overfor hende, og giver slet ikke efter selvom det er svært. Hendes far giver hurtigere efter pga han tit er træt, er syg eller lignende, hvor jeg bare står fast trods hovedpine eller andre ting, da jeg ikke synes hun skal have sin vilje lige meget hvad.

Abracadabra skriver:

Uden at jeg har overværet en konflikt, bider jeg mærke i, at du forsøger at tale med hende om uenighederne. Hvis man argumenterer overfor en sur 2 årig, giver man hende indtryk af, at der er noget til forhandling. Hvilket der jo meget sjældent er! Så bliver barnet blot mere og mere frustreret over at tabe forhandlingen. 

Måske skal du øve dig i at være boss frem for samarbejdspartner for at gøre dit barn mere trygt ved, at du bestemmer suverænt og leder vejen. 

Jeg prøver nu mest når hun er faldet til ro, da man ikke kan snakke med hende når hun først er gal, hvor hun skriger på livet løs.

Jeg må lade vær med at prøve tale med hende, for hun skal selvfølgelig ikke få fornemmelsen at noget er til forhandling, det er bare synd for hende at hun ender med at blive frustreret over det.

Jeg vil prøve at øve mig på at være mere boss.

Vores dreng på 2,3 har lige været inde i en fase hvor ham slog meget og reageret meget voldsomt med frps når.vi sætte grænser istedet for at blive sur og skælde ud så har der fungerer for os at rumme hans følelser, uden for meget snak men bare være til stede og så tilbyder jeg ham altid at han må give kram istedet for at slå. Det hjælper som regel. Kram og kærlighed tror jeg netop er der vores dreng har Aller mest brug for når følelserne overvælder ham. 

Jeg tænker at hvis du reagere voldsomt og meget følelsesladet kan det også smitte af på hende ? Jeg kan i hvertfald tydelig mærke at mit humør og sindstilstand smitter af på mine unger. Det vil sikkert også forklare hvorfor hun er anderledes når det er far.

Måske i kunne prøve et sceneskift i forhold til tandbørsten og pusletid? Vi børster tænder og tager tøj af/på i stuen lige for tiden. Når Vi børster tænder så der han tandbørste sang på Youtube mens jeg børster hans tænder og han børster mine med en ekstra tandbørste. Og så er vi gået over til bulsebleer. Dem kan vi give af og på uden han skal ligge ned på puslebordet, Det vil han nemlig ikke.

Anonym skriver:

Jeg er så dybt frustreret her til aften, min datter har været igennem sin trods i et år. Men det har aldrig været så slemt som nu, jeg brænder sammen hver aften og gråd er normalt fra mig når det hele koger over. Jeg er rimelig følsom i mig selv, så det er bare ekstra hårdt når hun bliver så strid som hun er, eller kan blive.

Hun kan være så dejlig kærlig, men får hun ikke sin vilje, så er helved i gang, man kan ikke snakke med hende, hun skriger højere hvis du prøver. Hun vil ikke lytte når hun er faldet ned, om hvad der skete eller når jeg prøver imødekomme problemet, så ender det tit i gråd og skrig igen fra hendes side.

Hun ved også det forkert at slå, sparke og bide. Men alligevel slår hun gerne mig(kun mig), selvom jeg pænt prøver forklarer noget til hende, altså prøve forklarer hvorfor jeg blev sur eller forklare jeg godt forstår hun blev ked af det. Hun sparker også helt vildt tit, når hun skal skiftes, eller til at have børstet tænder. Hun går helt amok når tænderne skal børstes, hun slår og sparker, gør alt for at flygte. Så skal holde hende, hvilket hun selvfølgelig ikke vil, det er klart. Men hun skal bare have børstet de tænder, jeg prøver alt, men jeg ender altid med at blive sparket eller slået, eller hun næsten falder ned fra puslebordet fordi hun forsøger at kommer væk. Hun har ikke haft nogen dårlig oplevelse med det, så vidt jeg ved, og jeg har selv børstet tænder på hende fra start, og først hun nu er ældre mormor eller farmor har fået lov at gøre det. Her bliver hun også gal og ked af det, men hun slår eller sparker ikke..

 

Jeg er så frusteret og ked af det, jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg prøver alt, men det som intet overhovedet virker på hende. Hendes Sundhedsplejersken sagde for længe siden ignorer dårlig adfærd, problemet med det er hun begynder at slå, og hun bliver ved til der bliver reageret.

Hendes far oplever kun hun bliver dybt hysterisk hvis hun ikke får sin vilje, hun slår eller sparker aldrig ham. Hvilket bare gør det hele mere frustrerende for mig, for det går nærmest kun ud over mig...

 

Det jeg ville med alt det her?? Kommer ud med mine frustrationer, se om nogle kan komme med ideer som ikke er afprøvet, som måske kan afhjælpe det her.. For jeg er så træt af det her, jeg elsker hende virkelig meget, men det er ved at tage overhånd med hendes hysteri og at slå.

Min datter gør det samme. Jeg gør sådan her:

1. Siger roligt nej
2. Advarer om timeout
3. Advarer igen om timeout
4. Tæller til tre
5. På tre kommer hun i timeout (lillesøsters tremmeseng), og jeg går ud og lukker døren. Her bliver hun til hun har raset ud. Max 1 min.
6. Så går jeg ind igen, vi får en krammer og fortsætter hvad vi nu var i gang med.

Efter nogle gange har hun lært at det er sidste udkald når jeg begynder at tælle.

Jeg tænker også time out. Gerne med en advarsel eller to inden. Og så vær klar med kys og kram når han har raset af. 

Jeg bruger også at fjerne mig selv. Siger til min datter at jeg går hvis hun ikke stopper og så stopper hun som regel.