Jeg skal lige høre jeres mening om en måde Izas vuggestue har valgt at håndtere Iza på.
Da Iza startede i vuggestuen fik vi ofte at høre, at hun var så nem så nem og så sød. Det er hun jo også...
. Her hjemme har hun jo altid haft op og nedture og kan have lange perioder, hvor hun virker træt og pylret/pjevset. Efter Malthe er kommet til, har vi mærket, at hun har svært ved at forstå, at når han græder, så får han hurtigt opmærksomhed, mens vi ikke vil acceptere, at hun piver, når der er noget hun vil, men kræver at hun bruger de ord, vi ved, hun kan. Det kan man jo godt forstå er en smule svært at forstå for en på bare to.
I vuggestuen har de jo også nu fornøjelsen af hendes op og nedture, nu hvor hun er faldet godt til og det er som om det kommer helt bag på dem. De har i nogle måneder nu næsten hver dag fortalt om dette her piveri, hun gør for at få sin vilje eller hvis nogen træder over hendes grænser. Og i dag sagde pædagogmedhjælperen sådan her til mig: " Ja, vi er jo så begyndt at ignorere hende hernede i vuggestuen, når hun piver sådan...ja, for når man har hørt på det en hel dag, så bliver man så træt og slidt " Jeg stod med Malthe på armen og Iza, der lige var vågnet, så jeg fik ikke spurgt mere ind til det, men bare sagt nå.........men har virkelig tænkt over det herefter.
Hvad mener I - er det mon måden at håndtere pjevseri/piveri på? Jeg tænker bare på, hvor frustreret jeg selv bliver, hvis jeg bliver ignoreret. Jeg ved godt selv, hvor træls den pivelyd kan være en hel dag, men der må jo være en grund til hun gør det.......eller er jeg for fesen på det punkt? Jeg fik bare lidt ondt i maven over den kommentar, men måske overreagerer jeg.......
Anmeld