Jeg har igennem de sidste 4 uger døjet med tiltagende hovedpine, og det resulterede så i, at min læge henviste mig til Rigshospitalets neurologiske akut afd. i går. Jeg tog derud sammen med kæresten, og fik taget adskillige blodprøver, lavet syns- og balancetests og foretaget en MR-scanning, så de kunne tjekke min hjerne... I dag skulle jeg møde op igen for at få taget flere blodprøver og så få endeligt svar på min scanning. Det viser sig så, at jeg har haft en mindre blodprop i hjernen

Det har jeg åbenbart tendens til at få som gravid, så nu skal jeg til at stikke i mig selv hver dag og resten af graviditeten + en måned efter med blodfortyndende medicin. Og når jeg engang bliver gravid igen, skal jeg på den samme tur med stik og medicin under hele graviditeten

Den er sgu lidt hård at sluge! Og i morgen skal jeg så til ekstra tests, bl.a. en prøve de tager fra ryggen for at tjekke, at jeg ikke også har hjernehindebetændelse (eller hvad han kaldte det?).. Suk... Synes sgu det er noget af en omgang, vil jo bare gerne nyde at være gravid!..
Nå, men tak fordi du læste med i hvert fald - Skulle bare lige ud med det. Jeg prøver også at se det positive i det. Var det ikke for hovedpinen, så var det sikkert ikke blevet opdaget, og hvad kunne så være sket

Men stadig trist dog..
Knus Pia, som er lidt slukøret for tiden..
Anmeld