Hej. Troede aldrig jeg skulle dele det her med nogen, men tager chancen fordi jeg føler med dig og selv har prøvet at føle mig så alene med det.
Kender alt for godt dit problem. Har sloges med det siden jeg var barn hvor jeg lærte mig selv aldrig at drikke noget før jeg kom hjem om dagen, men alligevel skulle jeg tisse hele tiden. Det gav mange dårlige oplevelser og som ung hæmmede det mig også gevaldigt for magtede aldrig aftaler hvor jeg ikke lige havde et toilet ved hånden og har tit måtte stå af en bus et forkert sted bare fordi jeg ikke kunne holde mig. Det gav mig også panikangst for følte ingen kontrol jeg havde. 
På et tidspunkt opsøgte jeg en gynækolog der sagde jeg kunne få medicin der kunne gøre blæren større samt lære at holde mig så min blære kunne "vokse". Jeg turde ikke medicinen og fortsatte livet med de udfordringer problemet gav. 
Pludselig en dag kom løsningen til mig. Ikke en drømmeløsning, men for mig har det givet mig livskvalitet ikke længere at skulle bekymre mig om det. Og det at kunne tænke væk fra det har gjort min blære i stand til at holde længere. Forleden gik jeg over 5 timer uden at tisse, da jeg var ude med mødregruppen og jeg tænkte slet ikke på det, for selvfølgelig er det psykiske også en del af det, som du også selv påpeger. Jeg har svært ved at sige hvad min løsning har været for har altid tænkt det var en hemmelighed jeg ville bevare og vil heller aldrig afsløre det for nogen jeg kender, men altså jeg kan huske ideen kom engang jeg skulle noget med min studiegruppe. Jeg tog et bind på for så tænkte jeg at jeg kunne "bruge" det til de første dråber indtil jeg fandt et toilet.
Det blev min metode og gav lidt ro, men den reelle løsning med tiden blev børnebleer. Ja det ka måske virke ulækkert og synes også det er pinligt at tilstå, men med tiden har jeg blot haft dem på uden at de blev brugt fordi den psykiske angst forsvandt. Købte bare de små bleer og de har kunne skjules fint under tøjet. 
Men tænkte jeg ville dele min erfaring med dig også selvom det bestemt ikke er den løsning de fleste ville vælge. Men jeg var så desparat til sidst og syntes det smadrede mit liv og fortryder ikke mit valg. For nu kan jeg holde mig i flere timer og har i mange år ikke behøvet at tænke på, at jeg ikke kunne tage nogen steder. 
Men mit råd er at du bør opsøge din læge og få den rette hjælp for man kan have en lille slap blære og det er derfor både noget der kan arbejdes psykisk som fysisk med, så det ikke ødeligger ens liv. For det kan det altså nemt gøre.
Held og lykke fremover.... 
Anmeld
Citér
