Min kæreste lyver om økonomi

Jeg ved ikke, hvad jeg snart skal gøre.

Vi bor til leje, og det er mig, der betaler de fleste ting. Han står for mad, og jeg står så for husleje, el, vand, varme osv. osv. Han har så nogle udgifter til sig selv, transport, telefon, forsikringer, men ellers ikke. Jeg synes, det er en fair fordeling, fordi han kun har sin SU, og jeg har væsentligt flere penge til rådighed end ham.

Han har en historik med økonomiske problemer. Han var ung og uansvarlig og fik en hulens masse kviklån og gæld, og var pludselig mega forgældet. Han flyttede hjem til sin far i et år, arbejdede fuldtid og betalte alle lån ud, og så mødte jeg ham.

Nu har vi været sammen nogle år, og jeg har bemærket, at han absolut er impulsiv økonomisk, men det kører da rundt. Hans bank ringer en dag og tilbyder en kassekredit på 15.000 eller 30.000. Jeg er ikke meget for det grundet hans fortid, men han lovede at han godt kunne styre det. Han sagde, at det jo ikke var fordi, at alle pengene skulle bruges, men at det drejede sig om, at vi så havde en buffer ved uventede udgifter. Det kunne jeg egentlig godt se det fornuftige i, for jeg fandt det stressende, at jeg stod med det største ansvar økonomisk, hvis nu noget skulle ske.

Han fik kreditten på 15.000. Inden da havde han købt et løbeur på afbetaling til 1800 kroner. Kassekreditten brugte han så på - sagde han - at betale uret ud, og betale nogle store tandlægeregninger (5000) han fik på det tidspunkt + diverse. De næste måneder skulle så gå med, at de 500 af hans penge om måneden blev brugt på at bringe kassekreditten ned igen.

Fint nok. For et par måneder siden har han så glemt nogle bankudskrifter i vores fælles rygsæk. Jeg ser bare der ligger papirer og tager dem op, og øverst ser jeg, at hans konto er 13.000 kroner i minus, altså har han brugt næsten hele kassekreditten.

Vi snakkede om det, og husker egentlig ikke, hvad hans forklaring var, men det var som det var.

I dag sender jeg ham så en mail med en opgave, og han beder mig kigge henne på hans pc om den er gået ind, og under min mail i indbakken ser jeg en mail fra det firma, hvor han havde købt uret på afbetaling ang manglende betaling. Jeg ved godt det er forkert, men jeg klikkede på mailen og til min forfærdelse mangler han stadig at betale 1600 kroner af på uret, selvom han har sagt til mig, at han betalte uret ud med kassekreditten! Og der er flere måneder, hvor han ikke har betalt af, selvom han kun er pålagt at betale 77 kroner om måneden minimum.

Jeg har ikke sagt det, for jeg ved jo godt, at jeg ikke skulle klikke på den mail, uanset at han havde bedt mig kigge i hans indbakke, men det var jo efter noget andet.

Vi har et fælles barn på vej, og jeg har 2 børn i forvejen. Jeg er virkelig bekymret for fremtiden, når han ikke er i stand til at styre sin økonomi. Allerhelst foreslog jeg faktisk, at jeg også tog hånd om hans økonomi, men jeg ønsker ikke at barnlig -og umyndiggøre ham. Det er ikke fordi han er en spillefugl eller har ludomani, han er bare ekstremt impulsiv, hvad penge angår. Han får lyst til at købe noget, og så gør han det. Mange måneder har jeg måtte spytte i madbudgettet, som han skal håndtere. Fordi vi kommer til at bruge for mange penge, men det er jo ham, der skal holde styr på, at vi holder budgettet for mad.

Jeg er virkelig angst for vores fremtid økonomisk set, når han pt egentlig kun har gæld. Hans månedlige SU gør ikke op for hans minus. Han har fået et fritidsjob, meningen er, at pengene skal ligges direkte over på min konto, men denne måned siger han, at pengene ikke er gået ind endnu, men det synes jeg lyder mærkeligt. Vi ender jo med at gå helt i sænk økonomisk, hvis jeg ene mand skal løfte en hel bolig, mad, el, vand, varme, forsørge 3 børn, imens jeg har en kæreste, der ikke kan styre sit forbrug.

Hjælp mig, hvad skal jeg gøre? Jeg ønsker ikke at forlade ham. Uanset hans økonomiske problemer, så er det også hans eneste fejl, han er den dejligste, varmeste og mest omsorgsfulde mand, jeg nogensinde har mødt..

Anonym skriver:

Jeg ved ikke, hvad jeg snart skal gøre.

Vi bor til leje, og det er mig, der betaler de fleste ting. Han står for mad, og jeg står så for husleje, el, vand, varme osv. osv. Han har så nogle udgifter til sig selv, transport, telefon, forsikringer, men ellers ikke. Jeg synes, det er en fair fordeling, fordi han kun har sin SU, og jeg har væsentligt flere penge til rådighed end ham.

Han har en historik med økonomiske problemer. Han var ung og uansvarlig og fik en hulens masse kviklån og gæld, og var pludselig mega forgældet. Han flyttede hjem til sin far i et år, arbejdede fuldtid og betalte alle lån ud, og så mødte jeg ham.

Nu har vi været sammen nogle år, og jeg har bemærket, at han absolut er impulsiv økonomisk, men det kører da rundt. Hans bank ringer en dag og tilbyder en kassekredit på 15.000 eller 30.000. Jeg er ikke meget for det grundet hans fortid, men han lovede at han godt kunne styre det. Han sagde, at det jo ikke var fordi, at alle pengene skulle bruges, men at det drejede sig om, at vi så havde en buffer ved uventede udgifter. Det kunne jeg egentlig godt se det fornuftige i, for jeg fandt det stressende, at jeg stod med det største ansvar økonomisk, hvis nu noget skulle ske.

Han fik kreditten på 15.000. Inden da havde han købt et løbeur på afbetaling til 1800 kroner. Kassekreditten brugte han så på - sagde han - at betale uret ud, og betale nogle store tandlægeregninger (5000) han fik på det tidspunkt + diverse. De næste måneder skulle så gå med, at de 500 af hans penge om måneden blev brugt på at bringe kassekreditten ned igen.

Fint nok. For et par måneder siden har han så glemt nogle bankudskrifter i vores fælles rygsæk. Jeg ser bare der ligger papirer og tager dem op, og øverst ser jeg, at hans konto er 13.000 kroner i minus, altså har han brugt næsten hele kassekreditten.

Vi snakkede om det, og husker egentlig ikke, hvad hans forklaring var, men det var som det var.

I dag sender jeg ham så en mail med en opgave, og han beder mig kigge henne på hans pc om den er gået ind, og under min mail i indbakken ser jeg en mail fra det firma, hvor han havde købt uret på afbetaling ang manglende betaling. Jeg ved godt det er forkert, men jeg klikkede på mailen og til min forfærdelse mangler han stadig at betale 1600 kroner af på uret, selvom han har sagt til mig, at han betalte uret ud med kassekreditten! Og der er flere måneder, hvor han ikke har betalt af, selvom han kun er pålagt at betale 77 kroner om måneden minimum.

Jeg har ikke sagt det, for jeg ved jo godt, at jeg ikke skulle klikke på den mail, uanset at han havde bedt mig kigge i hans indbakke, men det var jo efter noget andet.

Vi har et fælles barn på vej, og jeg har 2 børn i forvejen. Jeg er virkelig bekymret for fremtiden, når han ikke er i stand til at styre sin økonomi. Allerhelst foreslog jeg faktisk, at jeg også tog hånd om hans økonomi, men jeg ønsker ikke at barnlig -og umyndiggøre ham. Det er ikke fordi han er en spillefugl eller har ludomani, han er bare ekstremt impulsiv, hvad penge angår. Han får lyst til at købe noget, og så gør han det. Mange måneder har jeg måtte spytte i madbudgettet, som han skal håndtere. Fordi vi kommer til at bruge for mange penge, men det er jo ham, der skal holde styr på, at vi holder budgettet for mad.

Jeg er virkelig angst for vores fremtid økonomisk set, når han pt egentlig kun har gæld. Hans månedlige SU gør ikke op for hans minus. Han har fået et fritidsjob, meningen er, at pengene skal ligges direkte over på min konto, men denne måned siger han, at pengene ikke er gået ind endnu, men det synes jeg lyder mærkeligt. Vi ender jo med at gå helt i sænk økonomisk, hvis jeg ene mand skal løfte en hel bolig, mad, el, vand, varme, forsørge 3 børn, imens jeg har en kæreste, der ikke kan styre sit forbrug.

Hjælp mig, hvad skal jeg gøre? Jeg ønsker ikke at forlade ham. Uanset hans økonomiske problemer, så er det også hans eneste fejl, han er den dejligste, varmeste og mest omsorgsfulde mand, jeg nogensinde har mødt..

Giv ham et hæve kort og sig du vil have adgang til hans konti, indtil han er opgaven voksen! Der er 3 børn i spil her, og måske jeres forhold i sidste ende!

Jeg havde også en kæreste der boede ikke kunne finde ud af at være på kontanthjælp eller SU, og jeg skulle betale alt. Jeg er stadigvæk, 2 år efter, så nedslidt i følelserne hvad angår økonomi. Det er virkelig ikke voksent af en mand, at han ikke tager sig sammen og siger "min familie skal aldrig mangle vådt eller tørt". Det handler om ansvarlighed, og om at tage sig af sin "flok". Og jeg hader stadig min eks for at han aldrig decideret fik ondt af at jeg skulle knokle på den måde, jeg havde rengøringsarbejde om natten ved siden af at jeg studerede!! Jeg er seriøst udmattet endnu, godt jeg har fundet en kæreste der ja, også er spontan med penge, men der skal bare være til mad, han afdrager sine lån, og han vil hellere end gerne sørge for at tingene er i orden. Det fortjener alle!

Vi gør så indimellem det at vi hæver ca. 2500 kr. og det er hvad der er til mad, så har vi budgetkonto, og resten er til fri leg af hvad vi hver især selv vil. Det bør du måske prøve først, men lad ham vide der er ikke et valg. Det er din måde eller ingen måde. Det er psyken der kommer til at ødelægge dig før sulten..

Anonym skriver:

Jeg ved ikke, hvad jeg snart skal gøre.

Vi bor til leje, og det er mig, der betaler de fleste ting. Han står for mad, og jeg står så for husleje, el, vand, varme osv. osv. Han har så nogle udgifter til sig selv, transport, telefon, forsikringer, men ellers ikke. Jeg synes, det er en fair fordeling, fordi han kun har sin SU, og jeg har væsentligt flere penge til rådighed end ham.

Han har en historik med økonomiske problemer. Han var ung og uansvarlig og fik en hulens masse kviklån og gæld, og var pludselig mega forgældet. Han flyttede hjem til sin far i et år, arbejdede fuldtid og betalte alle lån ud, og så mødte jeg ham.

Nu har vi været sammen nogle år, og jeg har bemærket, at han absolut er impulsiv økonomisk, men det kører da rundt. Hans bank ringer en dag og tilbyder en kassekredit på 15.000 eller 30.000. Jeg er ikke meget for det grundet hans fortid, men han lovede at han godt kunne styre det. Han sagde, at det jo ikke var fordi, at alle pengene skulle bruges, men at det drejede sig om, at vi så havde en buffer ved uventede udgifter. Det kunne jeg egentlig godt se det fornuftige i, for jeg fandt det stressende, at jeg stod med det største ansvar økonomisk, hvis nu noget skulle ske.

Han fik kreditten på 15.000. Inden da havde han købt et løbeur på afbetaling til 1800 kroner. Kassekreditten brugte han så på - sagde han - at betale uret ud, og betale nogle store tandlægeregninger (5000) han fik på det tidspunkt + diverse. De næste måneder skulle så gå med, at de 500 af hans penge om måneden blev brugt på at bringe kassekreditten ned igen.

Fint nok. For et par måneder siden har han så glemt nogle bankudskrifter i vores fælles rygsæk. Jeg ser bare der ligger papirer og tager dem op, og øverst ser jeg, at hans konto er 13.000 kroner i minus, altså har han brugt næsten hele kassekreditten.

Vi snakkede om det, og husker egentlig ikke, hvad hans forklaring var, men det var som det var.

I dag sender jeg ham så en mail med en opgave, og han beder mig kigge henne på hans pc om den er gået ind, og under min mail i indbakken ser jeg en mail fra det firma, hvor han havde købt uret på afbetaling ang manglende betaling. Jeg ved godt det er forkert, men jeg klikkede på mailen og til min forfærdelse mangler han stadig at betale 1600 kroner af på uret, selvom han har sagt til mig, at han betalte uret ud med kassekreditten! Og der er flere måneder, hvor han ikke har betalt af, selvom han kun er pålagt at betale 77 kroner om måneden minimum.

Jeg har ikke sagt det, for jeg ved jo godt, at jeg ikke skulle klikke på den mail, uanset at han havde bedt mig kigge i hans indbakke, men det var jo efter noget andet.

Vi har et fælles barn på vej, og jeg har 2 børn i forvejen. Jeg er virkelig bekymret for fremtiden, når han ikke er i stand til at styre sin økonomi. Allerhelst foreslog jeg faktisk, at jeg også tog hånd om hans økonomi, men jeg ønsker ikke at barnlig -og umyndiggøre ham. Det er ikke fordi han er en spillefugl eller har ludomani, han er bare ekstremt impulsiv, hvad penge angår. Han får lyst til at købe noget, og så gør han det. Mange måneder har jeg måtte spytte i madbudgettet, som han skal håndtere. Fordi vi kommer til at bruge for mange penge, men det er jo ham, der skal holde styr på, at vi holder budgettet for mad.

Jeg er virkelig angst for vores fremtid økonomisk set, når han pt egentlig kun har gæld. Hans månedlige SU gør ikke op for hans minus. Han har fået et fritidsjob, meningen er, at pengene skal ligges direkte over på min konto, men denne måned siger han, at pengene ikke er gået ind endnu, men det synes jeg lyder mærkeligt. Vi ender jo med at gå helt i sænk økonomisk, hvis jeg ene mand skal løfte en hel bolig, mad, el, vand, varme, forsørge 3 børn, imens jeg har en kæreste, der ikke kan styre sit forbrug.

Hjælp mig, hvad skal jeg gøre? Jeg ønsker ikke at forlade ham. Uanset hans økonomiske problemer, så er det også hans eneste fejl, han er den dejligste, varmeste og mest omsorgsfulde mand, jeg nogensinde har mødt..

Min mand kan heller ikke styre sin økonomi. Han har så ikke noget gæld. Han har fuldtidsjob. Hver gang d. 1. overfører han 10.000kr til vores budget konto til dækning af regninger. Jeg sørger for de bliver betalt og overskuddet går til en opsparing, som jeg styrer 100 procent. Han kan se budget kontoen, men kan ikke hæve fra den og så indbetaler ham også 2500kr til en mad konto hvor der hører et dankort til. Jeg går ind ret tit for at se om der er hævet "sjove" beløb og det ved han. Han har så 2500kr til sig selv om måneden. Jeg sørger for børnene. Og hvis han i en måned ikke har penge kigger jeg hans konto igennem og snakker med ham om hvorfor han ingen penge har. Hans store problem er tanken når ham er på arbejdet med gutterne. Jeg har altså 100procent ansvar for vores økonomi herhjemme. Og ja, det er mega irriterende at han ikke går mere op i det. Men jeg har lært at sådan er det bare og ham har accepteret at jeg har kontrol med det økonomiske. 

Du bliver nødt til at fortælle ham om dine bekymringer - og gøre det klart, at det for dig ef en dealbreaker: han skal styre sin økonomi, så I hver for sig og tilsammen har råd til over tid at realisere jeres drømme. 

Mig nej, du skal ikke tilbyde at styre hans økonomi. Men han kan indgå nogle aftaler med dig og hans bank, der besværliggør impulskøbene og sikrer afdrag. 

Jeg er ano af hensyn til min mand.

Min mand var også ekstrem impulsiv og købte hvad han ville uden at tænke på konsekvenserne. Ja, han har faktisk købt en bil til næsten 300.000 kr (undrer mig over, at banken er gået med til det?!). Det bøder vi stadigvæk for... men det bliver betalt!

Vi har så 100 procent fællesøkonomi selvom han tjener mest, og jeg har været på SU det meste af tiden. Det endte med at jeg faktisk kun havde dankortet, så han ikke kunne købe noget uden at jeg var indenover.

Det lyder vildt ja, men når man er så impulsiv og ikke kan styre det, så må der også tages drastiske beslutninger. Det skal lige siges, at min mand aldrig har løjet om noget, og han godt bagefter har vidst det var noget lort.

Jeg tænker faktisk, at det er noget du også skal foreslå, især når der er børn involveret!

Min mand kan faktisk idag godt styre det, men det har krævet hårdt arbejde med ham selv, og så lavede vi faktisk en oversigt over, hvad vi havde brugt alle pengene på i et år hver måned, og det var virkelig en kæmpe øjenåbner. Der stoppede impulskøbene. 

DOG kan det godt komme op i ham en gang imellem.. og så må jeg tale ham til fornuft

Der er ikke andet for at sige ham sandheden. 

Du vil styre jeres budget af hensyn til dig og jeres barn og børn. 

Også vil jeg sige til ham i skal finde noget hjælp til ham så det kan stoppe så i ikke ender et sted med En kæmpe gæld og du står alene mit i det og betaler alt fordi han ikke har råd det er ikke et sjovt liv. 

Og helt ærligt hvis der ikke sker noget vil jeg nok forlade ham fordi det er dig det går ud over fordi dine tanker vil altid hvile på det 

Jeg synes du bør tage styringen. Hvis i vil blive sammen vel at mærke.

Jeg er selv virkelig dårlig til at styre det med penge. Jeg går ikke ud og shopper tøj til mig selv, men på en eller anden måde får jeg brugt for meget. Vi har gjort det sådan at min mand styrer al økonomi. Jeg har dog kreditkort til hans konti og dem bruger jeg af. Jeg har selv en konto med få ind og udbetalinget. Dvs gæld til su og indkomst børnepenge. Alt andet betaler min mand. Men jeg står ikke på nogen måde for store betalinger eller opgørelser til skat osv. Han holder regnskab og "tildeler" mig (mundtligt) penge til børn, mad, osv. Heldigvis kan jeg så meget andet. Men jeg er utrolig lettet over at han taget ansvaret for det. Han lægger budgettet osv. Han er uddannet bankmand, men tænker det nok ikke har den store betydning. Han er bare langt bedre end jeg og jeg har haft svært ved at klare mig med SU før, så jeg har nok levet ret meget i nuet og prøvet at glemme at der kommer en dag efter det. 

Tusind tak for jeres svar! Jeg er positivt overrasket over, at svarene ikke gik ud på at punke mig for at have kigget. Det er nogle virkelig gode og ærlige samt konstruktive svar i kom med, det betyder meget for mig! 

Jeg konfronterede ham, og han var meget ked af det. Han sagde, at jeg jo havde sagt jeg var bekymret for om han ville kunne styre den kassekredit, hvilket han havde sagt han kunne. Da han indså han tog fejl og han ikke kunne, skammede han sig for meget til at sige det til mig. Han var bange for at miste mig. 

Jeg har forklaret ham, at jeg aldrig ville forlade ham for at have fejl. Vi har alle nogle ting. Det er løgnene jeg ikke kan acceptere. Det økonomiske kan vi løse sammen. 

Han har nedbragt kreditten med 1000 kroner over de sidste 2 måneder, hvilket han er stolt af, når han i forvejen ikke har meget til sig selv. Det er også rigtig fint, synes jeg. Det er rigtig nok han ikke har fået løn, han tilbød jeg gerne måtte kigge på hans konto og se det var sandt. 

Aftalen er som fortsat at de penge han tjener på arbejde kommer over på min konto. Aftalen med udbetaling Danmark har været, at da hans løn svinger meget grundet afløserjob, får vi en efterregning hver anden måned hvor vi skal efterbetale lidt for boligstøtte og institution, da vi ikke kan oplyse hans svingende indkomst på forhånd. Så derfor beholder jeg pengene, indtil efterregning kommer, og det der er til overs forbliver på min konto.

Han tør ikke beholde den selv, fordi han er bange for at bruge dem, men aftalen er så, at når der er sparet godt op (han vil arbejde fuldtid en måned her til sommer når han har ferie fra studie), fører jeg penge tilbage, så hans kassekredit kan komme i nul.

Oh der skal være gennemsigtighed omkring hans økonomiske situation nu. 

Jeg er virkelig glad for hvordan han tog det at jeg konfronterede ham. Havde frygtet han blev sur og defensiv, men det gjorde han ikke. I stedet blev han virkelig ked af det, fordi han var bange for jeg ville forlade ham. 

Elsker den klovn!