Hver gang jeg kigger på Facebook, Instagram osv., bliver jeg spammet med folk der enten venter barn eller lige har født �� jeg elsker at se på billederne eller læse om følelserne ved det at gå fra 2 voksne til pludselig at have en lille en. Men for pokker hvor bliver jeg også bare skruk og samtidig mega irriteret.
Jeg ønsker det bedste for alle men vil så vildt gerne selv være i deres sted. Jeg er så forbandet misundelig og så kan jeg tage mig selv i at sidde og hade mit eget liv fordi det bare ikke lige går som jeg nu engang ønsker. Men det jo noget pjat at tænke sådan. Bare fordi de virker lykkelige på billederne, kan der jo godt være tumult derhjemme eller kaos ligesom alle de kendisser man ser som går fra hinanden lige efter fødslen.
Jeg drømmer om at få min egen familie men jeg står uden job og kæmper lige nu med at blive glad for min krop, så hvorfor skal jeg ødelægge det �� synes det er så irriterende at være skruk. Jeg glemmer vist at en baby ikke kun er en dans på røde roser og selvom det giver så meget kærlighed at få sådan en lille en så er det resten af livet man ændrer på. Jeg siger konstant til mig selv at jeg skal tænke mig godt om, men så tænker jeg åh nej jeg bliver aldrig klar og kan da ikke finde ud af det. ��
Alle de tanker og hvor er det dog trættende �� mon mænd kan finde på at tænke lige sådan?
Og er jeg den eneste som har det sådan engang imellem? ��
Anmeld
Citér
