Vi er lidt i syv sind. Vi venter 3. barn og står og skal vælge barnevogn.
Vi har før haft Trille gigant til de 2 andre, men den er blevet solgt, så vi skal have ny denne gang.
Vi var i Ønskebørn og fik kørt lidt rundt med flere af dem. Vi faldt lidt pladask for en Emmaljunga Combi outdoor med lufthjul. Den var lille og kompakt, og kørte super skønt.
Vi er dog i tvivl i forhold til liggemålet. Vi er jo vant til at have en barnevogn med 97 i liggemål, og kombivognen har kun 80. Så vi ville ikke kunne bruge vognen særligt længe. Dog vil vi jo så kunne bruge klapvognen og en evt voksipose. Vi har en semilukket teresse, så han vil altid kunne stå i læ, når vi vel og mærke er hjemme...
Vi har rykket de 2 andre ind og sove, da de var omkring 2år. Så det er ikke fordi vi tænker vi skal have en barnevogn til han stopper med at sove til middag. Men er bekymret for om han vokser ud af barnevognen for hurtigt.
Nu tænker vi så om vi skal have en alm barnevogn i stedet. Men så går det smarte lidt af det også... Vi er lidt i syv sind og skal ud og prøve lidt flere modeller.
Hvilken barnevogn kan I anbefale? Vi vil gerne betale lidt ekstra for lidt mere comfort denne gang. Og kravet er at den skal have lufthjul og drejelige forhjul. Og så SKAL vi kunne prøvekøre den før køb.
Jer med combivogne: Hvor længe har I kunne bruge den, og fortrød I at I ikke havde en vogn med længere liggemål?
Anmeld
Citér