Pest eller kolera

Jeg ved godt det er svært at svare på uden detaljer, men jeg kan ikke vide, om moderen er herinde. 

Hvis i stod med disse to valg, hvad ville i så gøre? 

1. Tage kampen op i statsforvalten mod en mor, der ud over at pisse på samværet her (kun hver anden weekend grundet afstand) også fortsætter adfærd der rammer barns trivsel (har taget kampen før, den blev lukket trods adskillige beviser herfra fordi mor lovede at gøre tingene bedre, det er simpelthen latterligt, for det gjorde hun jo ikke). Konsekvensen af valget vil være øget konfliktniveau, som helt sikkert rammer bonus, da hun har altid inddrage ham direkte, manipulere med ham og bruge ham som våben. Denne konsekvens sat op mod risikoen for ikke at blive hørt igen. 

2. Lade det fare, finde os i at hun skærer i fravær og sætter os i positioner hvor vi ikke kan sige nej (henter ham alt for tidligt "for ellers", insisterer på at flytte samvær "for ellers"), og forsat har barn i en livssituation hvor han mistrives, men i det mindste med et konfliktniveau hvor hun ikke straffer barn direkte. 

Risikoen er jo vi starter en masse op igen, 'taber' og står i en situation hvor konfliktniveu er glorødt og barn straffes gennem mor, og dermed samlet set at situationen forværres.. Omvendt et det min klare opfattelse, at han er udsat for psykisk og personligt omsorgssvigt. 

Vi føler os låst, ulykkelige og magtesløse. 

Jeg har ikke personligt erfaring med SF og hvordan de handler (udover hvad man læser herinde og hører rundt omkring), men jeg tror jeg ville inddrage SF og en gang for alle tage kampen der.

Det virker til at i har kæmpet jeres kamp og nu må have hjælp af systemet. 

Som det er nu er det jo heller ikke godt for bonus og det er derfor i reagere på det og står i den svære situation. 

Kæmpe kram, jeg håber i finder en løsning 

Anonym skriver:

Jeg ved godt det er svært at svare på uden detaljer, men jeg kan ikke vide, om moderen er herinde. 

Hvis i stod med disse to valg, hvad ville i så gøre? 

1. Tage kampen op i statsforvalten mod en mor, der ud over at pisse på samværet her (kun hver anden weekend grundet afstand) også fortsætter adfærd der rammer barns trivsel (har taget kampen før, den blev lukket trods adskillige beviser herfra fordi mor lovede at gøre tingene bedre, det er simpelthen latterligt, for det gjorde hun jo ikke). Konsekvensen af valget vil være øget konfliktniveau, som helt sikkert rammer bonus, da hun har altid inddrage ham direkte, manipulere med ham og bruge ham som våben. Denne konsekvens sat op mod risikoen for ikke at blive hørt igen. 

2. Lade det fare, finde os i at hun skærer i fravær og sætter os i positioner hvor vi ikke kan sige nej (henter ham alt for tidligt "for ellers", insisterer på at flytte samvær "for ellers"), og forsat har barn i en livssituation hvor han mistrives, men i det mindste med et konfliktniveau hvor hun ikke straffer barn direkte. 

 

Risikoen er jo vi starter en masse op igen, 'taber' og står i en situation hvor konfliktniveu er glorødt og barn straffes gennem mor, og dermed samlet set at situationen forværres.. Omvendt et det min klare opfattelse, at han er udsat for psykisk og personligt omsorgssvigt. 

Vi føler os låst, ulykkelige og magtesløse. 

 

hvor gammelt er barnet?

Jeg kan sagtens se det frustrerende i situationen, har i haft den i statsamtet?

Liland skriver:

hvor gammelt er barnet?

Jeg kan sagtens se det frustrerende i situationen, har i haft den i statsamtet?

Måske var jeg lidt uklart. Barnet er 8. Vi har været i SF mange gange, både konfliktmægling og møder omkring samvær. Her er det gjort klart at hun skal følge aftalerne, samt gjort klart klar hun skal arbejde på at ændre de ting som rammer barns trivsel. Men hun lader bare være at følge aftalerne, fogeden blander sig ikke fordi barn hentes for tidligt og den slags. Har også været i kommunen som sagt. 

Anonym skriver:

Jeg ved godt det er svært at svare på uden detaljer, men jeg kan ikke vide, om moderen er herinde. 

Hvis i stod med disse to valg, hvad ville i så gøre? 

1. Tage kampen op i statsforvalten mod en mor, der ud over at pisse på samværet her (kun hver anden weekend grundet afstand) også fortsætter adfærd der rammer barns trivsel (har taget kampen før, den blev lukket trods adskillige beviser herfra fordi mor lovede at gøre tingene bedre, det er simpelthen latterligt, for det gjorde hun jo ikke). Konsekvensen af valget vil være øget konfliktniveau, som helt sikkert rammer bonus, da hun har altid inddrage ham direkte, manipulere med ham og bruge ham som våben. Denne konsekvens sat op mod risikoen for ikke at blive hørt igen. 

2. Lade det fare, finde os i at hun skærer i fravær og sætter os i positioner hvor vi ikke kan sige nej (henter ham alt for tidligt "for ellers", insisterer på at flytte samvær "for ellers"), og forsat har barn i en livssituation hvor han mistrives, men i det mindste med et konfliktniveau hvor hun ikke straffer barn direkte. 

 

Risikoen er jo vi starter en masse op igen, 'taber' og står i en situation hvor konfliktniveu er glorødt og barn straffes gennem mor, og dermed samlet set at situationen forværres.. Omvendt et det min klare opfattelse, at han er udsat for psykisk og personligt omsorgssvigt. 

Vi føler os låst, ulykkelige og magtesløse. 

 

Statsforvaltningen igen-igen-igen-igen.....fortsæt kampen og sørg for beviser/vidner. 

Forsøg at holde følelser på lavt blus og forhold jer til fakta.

Aldrig stoppe kampen, der måske bør ende i, at bonus flytter til jer?

Rockertand skriver:

Statsforvaltningen igen-igen-igen-igen.....fortsæt kampen og sørg for beviser/vidner. 

Forsøg at holde følelser på lavt blus og forhold jer til fakta.

Aldrig stoppe kampen, der måske bør ende i, at bonus flytter til jer?

Vi har en mappe med beviser og dokumentation, vi fører løbende dagbog, hvilket selvfølgelig ikke er et bevis, men hun har ikke benægtet de andre gange.. Synes jo klart barnet skulle bo her, og jeg har selv børn, så det er ikke fordi jeg er sådan en chikanerende haha-hun skal trynes type. Helst ville jeg da at barn trives i sine faste rammer hos hende, at samarbejdet fungerede. Men det er bare ikke tilfældet. Men hvordan skal man kæmpe med et system der ikke lytter? 

Anonym skriver:

Måske var jeg lidt uklart. Barnet er 8. Vi har været i SF mange gange, både konfliktmægling og møder omkring samvær. Her er det gjort klart at hun skal følge aftalerne, samt gjort klart klar hun skal arbejde på at ændre de ting som rammer barns trivsel. Men hun lader bare være at følge aftalerne, fogeden blander sig ikke fordi barn hentes for tidligt og den slags. Har også været i kommunen som sagt. 

Når barnet bliver 10 har h*n lov til selv at skrive et brev til statsamtet med ønsker til samværd.

men hvis jeg var jer, ville jeg tage den i statsamtet igen igen igen, og derefter gå rettens vej om en evt. bopæl.

det hele kommer selvfølgelig an på hvordan barnet har det og hvad h*n selv ønsker.