Fra deltids- til fuldtidsmor

Hej 

Dagen er den at min datters far i går eftermiddags ringede til mig og sagde at han ikke ville vores datter mere, fordi han ikk ikke gad at hun blev sur på ham, når hun ikke fik sin vilje. Under en time senere bliver hun sat af foran min venindes lejlighed, hvor jeg var på vej hen sammen med hende i det var tættest på for os. Da vi er cirka 100 meter væk kan vi se at han allerede er ankommet og har taget hende ud af bilen og smider hendes ting foran hende på fortovet og sparker til det, mens hun står og græder foran ham. Vi kommer hen og min veninde får min datter indenfor og han fortæller mig at han ikk gider mere og så kører han sin vej uden at sige farvel.

Har har sat hendes ting af ude foran mit hjem i mens vi ikke var hjemme og har skrevet at han bare ikke har overskud til hende mere.

Så nu ved jeg ikke helt hvordan jeg skal gøre med børnehaven og ændringer i samvær og forældremyndighed osv.

Min datter har det i forvejen svært, fordi en af hans tidligere kærester slog hende uden at han vidst havde lagt mærke til noget og hun har i dag selvfølgelig været mærket af hvad der er sket og er meget ked af det i situationer hvor hun står alene på for eksempel legepladsen og venter på gyngen bliver ledig og hun tror at jeg heller ikke kan lide hende længere, hvis jeg bliver lidt bestemt og begynder at græde. Jeg fortæller hende at selvfølgelig kan jeg godt lide hende og at jeg elsker hende og krammer hende, men hun har det bare svært. Oven i løbet har min kæreste kræft og hun er nået at blive glad for ham inden sygdommen kom, så selvom han snart er rask, så har det også sat mange tanker i gang i hende, særligt omkring døden og folk der forsvinder og nu skal hun også i gennem det her.

Jeg håber på lidt råd omkring de ting jeg er i tvivl omkring 

Jeg har desværre ikke andre råd end at kontakte statsforvaltningen og evt. kommunen for at få samtaler til din datter. Jeg ville dog ikke gå uden at sende jer en tanke.

Nu ved jeg ikke hvor gammel din datter er, eller hvor længe siden kæresten var inde i billedet, men min søn blev udsat for det samme for et par år siden da han var 5, så du er velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for at tale/skrive med nogen.

 Oh my gooood. Sikke en far. Godt du får ham ud af hendes liv. Husk at gemme SMS'er.

jeg ville måske sige at far har det svært for tiden og derfor ikke har overskuddet til hende... men at du altid vil være der for hende. Den er virkelig svær.

måske hør en børnepsykolog...?  

Anonym skriver:

Hej 

Dagen er den at min datters far i går eftermiddags ringede til mig og sagde at han ikke ville vores datter mere, fordi han ikk ikke gad at hun blev sur på ham, når hun ikke fik sin vilje. Under en time senere bliver hun sat af foran min venindes lejlighed, hvor jeg var på vej hen sammen med hende i det var tættest på for os. Da vi er cirka 100 meter væk kan vi se at han allerede er ankommet og har taget hende ud af bilen og smider hendes ting foran hende på fortovet og sparker til det, mens hun står og græder foran ham. Vi kommer hen og min veninde får min datter indenfor og han fortæller mig at han ikk gider mere og så kører han sin vej uden at sige farvel.

Har har sat hendes ting af ude foran mit hjem i mens vi ikke var hjemme og har skrevet at han bare ikke har overskud til hende mere.

Så nu ved jeg ikke helt hvordan jeg skal gøre med børnehaven og ændringer i samvær og forældremyndighed osv.

Min datter har det i forvejen svært, fordi en af hans tidligere kærester slog hende uden at han vidst havde lagt mærke til noget og hun har i dag selvfølgelig været mærket af hvad der er sket og er meget ked af det i situationer hvor hun står alene på for eksempel legepladsen og venter på gyngen bliver ledig og hun tror at jeg heller ikke kan lide hende længere, hvis jeg bliver lidt bestemt og begynder at græde. Jeg fortæller hende at selvfølgelig kan jeg godt lide hende og at jeg elsker hende og krammer hende, men hun har det bare svært. Oven i løbet har min kæreste kræft og hun er nået at blive glad for ham inden sygdommen kom, så selvom han snart er rask, så har det også sat mange tanker i gang i hende, særligt omkring døden og folk der forsvinder og nu skal hun også i gennem det her.

Jeg håber på lidt råd omkring de ting jeg er i tvivl omkring 

Hvor er det forfærdeligt.

Du skal have professionel hjælp til hende nu, kontakt din læge/sundhedsplejerske hurtigst muligt.

Anonym skriver:

Hej 

Dagen er den at min datters far i går eftermiddags ringede til mig og sagde at han ikke ville vores datter mere, fordi han ikk ikke gad at hun blev sur på ham, når hun ikke fik sin vilje. Under en time senere bliver hun sat af foran min venindes lejlighed, hvor jeg var på vej hen sammen med hende i det var tættest på for os. Da vi er cirka 100 meter væk kan vi se at han allerede er ankommet og har taget hende ud af bilen og smider hendes ting foran hende på fortovet og sparker til det, mens hun står og græder foran ham. Vi kommer hen og min veninde får min datter indenfor og han fortæller mig at han ikk gider mere og så kører han sin vej uden at sige farvel.

Har har sat hendes ting af ude foran mit hjem i mens vi ikke var hjemme og har skrevet at han bare ikke har overskud til hende mere.

Så nu ved jeg ikke helt hvordan jeg skal gøre med børnehaven og ændringer i samvær og forældremyndighed osv.

Min datter har det i forvejen svært, fordi en af hans tidligere kærester slog hende uden at han vidst havde lagt mærke til noget og hun har i dag selvfølgelig været mærket af hvad der er sket og er meget ked af det i situationer hvor hun står alene på for eksempel legepladsen og venter på gyngen bliver ledig og hun tror at jeg heller ikke kan lide hende længere, hvis jeg bliver lidt bestemt og begynder at græde. Jeg fortæller hende at selvfølgelig kan jeg godt lide hende og at jeg elsker hende og krammer hende, men hun har det bare svært. Oven i løbet har min kæreste kræft og hun er nået at blive glad for ham inden sygdommen kom, så selvom han snart er rask, så har det også sat mange tanker i gang i hende, særligt omkring døden og folk der forsvinder og nu skal hun også i gennem det her.

Jeg håber på lidt råd omkring de ting jeg er i tvivl omkring 

Stakkels lille pige  sikke da en lorte opførsel fra far!!!

Jeg tror helt klart der skal noget professionel hjælp til hende med alle de ting der sker omkring hende lige nu, så hun kommer hel ud på den anden side og så ville jeg søge fuld forældremyndighed!

Hvor gammel er din datter?:-) 

Min datter er 4 år 

Sikke et svin.

Jeg ville kontakte statsforvaltningen, sundhedsplejen, jeres læge, samt børnehaven og sammen ned dem finde den hjælp din datter har brug for. Håber det bedste for jer 

Anonym skriver:

Min datter er 4 år 

Okay,  din datter føler sig helt sikkert svigtet og har brug for noget professionel hjælp, da det kan påvirke hendes liv senere hen! Efter det hendes far har gjort bliver du nød til at sætte en streg i sandet og simpelthen sige til manden hvis han fortryder at det kan ikke lade sig gøre nu, den opførelse han lavede foran hende har skadet hende allerede nu og kommer sikkert til at sidde i hende resten af livet (tro mig.. 

Du skal kontakte din læge så du kan få en henvisning til børne/unge psyk så din lille pige kan få lidt hjælp. 

Du skal vise din datter at hun betyder alverden for dig og du vil gå igennem ild og vand for hende, at hun kun er 4 år og allerede tænker at ingen kan lide hende inkluderet dig selv, vil kun blive værre og ende ud en meget dep pige med mange daglige problemer fyldt med angst, ingen selvtillid og dårlig psyke.. 

Jeg håber i får styr på det og at din lille pige bliver glad igen

Anonym skriver:

Min datter er 4 år 

Og med hensyn til forældremyndighenden og samvær, så skal du have den fulde myndighed og han skal ingen samvær have! Det har han selv fravalgt og en barn er ikke noget man bare kan sige fra eller til!