Er jeg bare for pylret og tænker for meget?

God aften  vi har fundet drømmehuset og er ved at få styr på det hele med hensyn til overtagelsesdato osv. og jo tættere vi kommer på flytningen jo mere ondt i maven får jeg faktisk.... hvordan tager vores søn hele flytningen? Hvordan reagere han i det nye hus? Falder han overhovedet til? Hvad med den nye vuggestue? Jeg kan nogen aftner græde snot over det fordi det faktisk går mig så meget på  

kom gerne med gode historier  vores søn 2 år og 3 måneder 

Anonym skriver:

God aften  vi har fundet drømmehuset og er ved at få styr på det hele med hensyn til overtagelsesdato osv. og jo tættere vi kommer på flytningen jo mere ondt i maven får jeg faktisk.... hvordan tager vores søn hele flytningen? Hvordan reagere han i det nye hus? Falder han overhovedet til? Hvad med den nye vuggestue? Jeg kan nogen aftner græde snot over det fordi det faktisk går mig så meget på  

kom gerne med gode historier  vores søn 2 år og 3 måneder 

Din søn kommer da forhåbentlig til at opleve nye omgivelser en del gange i sit liv, det er da kun godt. Og han er så lille nu. Hvad så når han skal i børnehave, skole osv? Folk flytter til andre lande og verdensdele, og med større børn end din søn. Synes absolut du skal tage det med ro, og holde op med at være så ked af det. Han vil sikkert nyde alt det nye, børn er gode til at omstille sig. Det her er en af de mindre og bedre udfordringer i jeres liv. Og tillykke med drømmehuset 

Enig med seneste svar, det er jo ikke en kat eller en hund Så længe du er der og viser han skal være tryg, så er der altså ikke et problem. VI har alle, fra vi er 0-100 år svært ved at sove et nyt sted de første par nætter, så det er det eneste jeg tænker du skal være obs på, at hvis han sover elendigt er det ikke fordi han ikke falder til.
Da jeg var i den alder havde jeg allerede boet 3-4 steder eller noget, syne snu ikke jeg har taget skade, der er andre grunde til jeg ikke er blevet astrofysiker eller læge 

Flytning er hvad man gør det til. Jeg flyttede om på den anden side af jorden med min 3,5 årige dreng, det gik fint  

vi pakkede yndlings legetøjet ned en uge før og pakkede det op som noget af det første da vi kom herover  

God aften  vi har fundet drømmehuset og er ved at få styr på det hele med hensyn til overtagelsesdato osv. og jo tættere vi kommer på flytningen jo mere ondt i maven får jeg faktisk.... hvordan tager vores søn hele flytningen? Hvordan reagere han i det nye hus? Falder han overhovedet til? Hvad med den nye vuggestue? Jeg kan nogen aftner græde snot over det fordi det faktisk går mig så meget på  

kom gerne med gode historier  vores søn 2 år og 3 måneder 

Vi købte hus i 2015 og huset lå over 1 times kørsel fra hvor vi ellers boede. Det betød så at vores datter måtte stoppe hos sin elskede dagplejemor. Min datter var 2,4 år da vi flyttede og vi var meget spændte og nervøse for hvordan hun ville tage det. Men må bare sige at det gik over alt forventning og at alle vores bekymringer blev gjort til skamme. Hun elskede huset fra dag 1, og nød hurtigt den gode plads og den store have. Hun snakkede en del om hendes dagpleje i starten, men glemte faktisk hurtigt sit "gamle liv". Hun har aldrig nævnt vores gamle lejlighed. Ikke med et ord. 

Jeg havde hende hjemme indtil børnehavestart så hun startede først et nyt sted efter 5 måneder, og der var en indkøringsfase på ca 3 uger. Vi har aldrig fortrudt og nyder at vi tog springet og købte vores drømmehus De små tager det som regel meget bedre end man lige regner med. Held og lykke 

Vi flyttede da vores datter var 1,9 mdr. Det gik helt fint - hun reagerede sådan set slet ikke på det  

så længe i er der og udtrykker ro og tryghed - så skal det nok gå. 

Hold op hvor er det dejligt med så gode og positive svar  TAK! 

Jeg er sgu nok bare for pylret. Man vil jo altid det bedste for sine børn 

Anonym skriver:

Hold op hvor er det dejligt med så gode og positive svar  TAK! 

Jeg er sgu nok bare for pylret. Man vil jo altid det bedste for sine børn 

Det vil man, og nognegange er det bedste for dit barn at vise alt er okay og at du er tryg :_) 

Vi flyttede da min søn var 2 år lige præcis (vi flyttede dagen efter hans fødselsdag). Og han tog det til dels pænt. Han er jo altid glad for at være hvor vi er, men han var ikke glad for at blive afleveret de første 2 uger og det er jo klart.

Men det som gjorde mest ondt på mig var at han pylrede og sagde "neeeej" hver gang vi drejede ind på vores vej. Det gjorde han i en måned og nu er han så lykkelig for huset og ikke mindst sit eget værelse, som han jo bare er helt vildt stolt af. Værelset blev først klart efter 1 måned og jeg tror det hjalp at han fik sin egen "base". Det krævede lidt tilvænning og det tænker jeg er helt naturligt.

Han kan dog stadig huske sine gamle venner i den anden dagpleje, men han var også helt ekstremt glad for dem, så det var noget der virkelig bekymrede mig da vi skulle flytte. Men så kigger han på billeder derfra og snakker lidt om det og ellers er han glad for det nye sted. 

Vi er lige flyttet med en pige på 1,5 og en dreng på 3,5. Godt nok skulle de ikke skifte institution, men vi ventede med at pakke yndlingslegetøjet til sidste øjeblik og det blev fundet frem som det første. 

De elsker det! Og det er jo helt sikkert fordi vi elsker det. Vi har bare vist dem hvor glade vi er for det og så ser de jo heller ingen "problemer"

selvom vi stadig bor i byggerod. 

En enkelt gang eller to har den store spurgt til det gamle hus i den første uge, men der var alt her jo også kaos - så vi andre kunne også ind i mellem tænke på den afslappede hverdag vi havde inden