Helt vildt skruk

Hej alle 

Jeg er ret ny i alt dette men er her på det sidste blevet helt vildt skruk! Og har ikke helt modet til at gå skridtet videre. 

Min kæreste og jeg har lige overtaget hus (jeg er snart 24 og han er snart 29) vi vil begge gerne have børn på et tidspunkt. Begge hans søskende (lille og storesøster) har lige fået inden for et år, og jeg har en masse veninder og min egen søster som også er gravide pt. 

Jeg er glade på deres vegne og glæder mig helt vildt. Men er også helt vildt jaloux på den gode måde. Jeg vil også helt vildt gerne. 

Det er sådan så jeg flere gange ugentligt drømmer om det og har svært ved at tænke på andet. Selv oveni vores renoveringsprojekt. 

Hver gang jeg kigger på ham ser jeg ham som den helt perfekte far og hver gang vi snakker om indretning eller noget omkring huset så starter vores sætning med "det kunne være fedt når vi får børn" eller "det er mest praktisk at gøre sådan mht børnene" og "så kan der være plads til børnene her"

Vi vil gerne have vores hus færdigt (skal have renoveret det først) vi er midt i det og han har også sagt at vi skal have børn når vi bliver færdige med huset men hvor er det da svært at vente når man er skruk nu ! LIGE NU 

Han ved godt jeg er skruk og har ikke haft en direkte samtale med ham om jeg mon skal bestille en tid til at tage min spiral ud og tør ikke helt endnu at tage samtalen da vi står midt i det med huset -men vi er flyttet ind om 2 måneder. Så så stort er projektet ikke. Tror bare han er mest til at flytte ind og så tage projektet efterfølgende.  Her er jeg også lidt at det tager noget tid at "lave barnet" og derefter haves der en vis leveringstid  og min krop skal også lige "forstå" at min spiral er væk. Men er bange for at skræmme ham. Kan jeg da ikke bare vente de par måneder med at indvie ham i mine drømme..

Havde i svært ved at tage samtalen? Eller ikke svært på den måde, men jeg er ret genert anlagt- ikke konfliktsky- men bange for et " nej og at han bliver presset og går fra mig" agtigt  og er bange for at virke "overfusende " hvis han synes det er alt for tidligt eller sådan noget...  Vi har det skide godt samme. Så det er ikke fordi jeg er nervøs for at gå fra hinanden på den måde men jeg elsker ham helt vildt så vil heller ikke ødelægge det. 

Vi har været sammen i 1,5 år. Vi har det rigtig godt sammen og vi har hus, økonomi og er begge uddannet laboranter med et godt arbejde. 

Hvordan startede i samtalen ud så det ikke blev sådan en hentydning som det er nu, i stedet for at få det sagt lige ud ? 

Undskyld det blev langt men det fylder bare helt vildt 

Hvor meget skal du selv deltage i renoveringen?? Vi er midt i en renovering og jeg er gravid. De første 3 måneder var jeg virkelig træt, som i helt vildt! Intet overskud, så min kæreste har været meget alene om renoveringen. Derudover er der flere materialer jeg ikke vil have med at gøre ift. kemikalier og sådan. Jeg har ikke kunne hjælpe med at flytte de tunge møbler og sådan, så jeg ville nok vente de måneder det tager for jer og så få fjernet spiralen derefter. Måske lige nå at nyde, at I har fået et hus sammen, inden der kommer en lille. Ellers kan du jo spørge ham, hvad han siger til, at du får fjernet spiralen, når I er færdige med byggerod?  Jeg var klar noget før min kæreste og der spurgte jeg bare lige ud, hvornår han tænkte, at jeg kunne få fjernet min spiral. Der gik nok et halvt år, før han også var klar - det var mig der spurgte ind til det flere gange. Vi var så desværre ikke begge helt fertile, så det har taget flere år - også derfor det ikke er koordineret med vores renoveringsprojekt. Vi har været sammen i 10 år.

Anonym skriver:

Hvor meget skal du selv deltage i renoveringen?? Vi er midt i en renovering og jeg er gravid. De første 3 måneder var jeg virkelig træt, som i helt vildt! Intet overskud, så min kæreste har været meget alene om renoveringen. Derudover er der flere materialer jeg ikke vil have med at gøre ift. kemikalier og sådan. Jeg har ikke kunne hjælpe med at flytte de tunge møbler og sådan, så jeg ville nok vente de måneder det tager for jer og så få fjernet spiralen derefter. Måske lige nå at nyde, at I har fået et hus sammen, inden der kommer en lille. Ellers kan du jo spørge ham, hvad han siger til, at du får fjernet spiralen, når I er færdige med byggerod?  Jeg var klar noget før min kæreste og der spurgte jeg bare lige ud, hvornår han tænkte, at jeg kunne få fjernet min spiral. Der gik nok et halvt år, før han også var klar - det var mig der spurgte ind til det flere gange. Vi var så desværre ikke begge helt fertile, så det har taget flere år - også derfor det ikke er koordineret med vores renoveringsprojekt. Vi har været sammen i 10 år.

Hej 

Tusind tak for dit svar. 

Det lyder nok meget fornuftigt. Og god ide. Så har jeg også noget at se frem til.  og kan flytte ind uden morgenkvalme 

Jeg tænker bare.. i snakker jo begge om baby forberedelserne (babyværelse osv..) så det er vel et tegn på at han også tænker på det, så jeg ville ikke bekymre mig om, hvad han kommer til at tænke om dig og jeres parforhold eller om han går i panik og "får kolde fødder"? - det er jo heller ikke småting at anskaffe sig et hus sammen ;-) 

Jeg ville også følge det ovennævnte råd og simpelthen tage snakken direkte "hvornår tænker du jeg skal tage spiralen ud" også tage den derfra for det kan være at han har samme følelser og tanker, og hvis han så mener at i skal vente lidt, så er det jo bare det i gør? :-) i har jo ikke travlt hehe,

men igen.. når det så er sagt, hvis i beslutter jer for at gå igang med det samme ville jeg nok også overveje lige at vente til det værste bygge/flytterod er overstået, for som den ovennævnte også nævnte, så kommer du ikke til at være til den store hjælp, når du først bliver gravid (med hensyn til det med at løfte og omgåes med kemikalier osv..)

Et andet råd jeg nok ville give dig i forbindelse til egen erfaring, er det med om man kan regne med lidt ventetid før man bliver gravid, der skal du også huske at det er individuelt. Jeg har haft P-stav i, i 3 år og non stop på p-piller i ca. 10 år og jeg blev gravid i første hug og er nu over halvvejs, selvom mange læger har nævnt at jeg nok ikke skulle regne med det, grundet sygdom med blæren som yngre, så jeg vil anbefale at fjerne spiralen, med henblik på at blive gravide med det samme og selvfølgelig være tålmodige, hvis dette ikke er tilfældet :-) 

håber du kan bruge dette til eftertanke og beklager det lange svar, jeg blev helt revet med hehe det er altid en hyggelig tid med opstart af projekt baby! ������

Anonym skriver:

Jeg tænker bare.. i snakker jo begge om baby forberedelserne (babyværelse osv..) så det er vel et tegn på at han også tænker på det, så jeg ville ikke bekymre mig om, hvad han kommer til at tænke om dig og jeres parforhold eller om han går i panik og "får kolde fødder"? - det er jo heller ikke småting at anskaffe sig et hus sammen ;-) 

Jeg ville også følge det ovennævnte råd og simpelthen tage snakken direkte "hvornår tænker du jeg skal tage spiralen ud" også tage den derfra for det kan være at han har samme følelser og tanker, og hvis han så mener at i skal vente lidt, så er det jo bare det i gør? :-) i har jo ikke travlt hehe,

men igen.. når det så er sagt, hvis i beslutter jer for at gå igang med det samme ville jeg nok også overveje lige at vente til det værste bygge/flytterod er overstået, for som den ovennævnte også nævnte, så kommer du ikke til at være til den store hjælp, når du først bliver gravid (med hensyn til det med at løfte og omgåes med kemikalier osv..)

Et andet råd jeg nok ville give dig i forbindelse til egen erfaring, er det med om man kan regne med lidt ventetid før man bliver gravid, der skal du også huske at det er individuelt. Jeg har haft P-stav i, i 3 år og non stop på p-piller i ca. 10 år og jeg blev gravid i første hug og er nu over halvvejs, selvom mange læger har nævnt at jeg nok ikke skulle regne med det, grundet sygdom med blæren som yngre, så jeg vil anbefale at fjerne spiralen, med henblik på at blive gravide med det samme og selvfølgelig være tålmodige, hvis dette ikke er tilfældet :-) 

 

håber du kan bruge dette til eftertanke og beklager det lange svar, jeg blev helt revet med hehe det er altid en hyggelig tid med opstart af projekt baby! ������

Tusind tak for dit indlæg jeg fik det nævnt mere eller mindre da han opdagede hvilken side jeg sidst havde været på  så vi tog snakken lidt der. Ikke helt konkret men at vi nok lige tager huset først. Derudover har jeg i dag fået spiralen fjernet akut grundet kramper det sidste døgn( har også haft en del andet bøvl med den) og fordi den generede ham  så nu er jeg kommet på minipiller da p-piller gør mig skør i øverste etage   minipillerne er også lettere at smide når vi endelig skal til det. Men grunden til jeg fik spiralen var fordi jeg husker som en si.... Så må vi se hvordan det går denne gang. Og ellers hvis jeg bliver gravid så går det nu også nok  

Igen tak for de dejlige svar 

Læs mit indlæg med positive øjne og godt humør :
Men hvor er jeg træt af vi tror mænd er sådan nogle skrøbelige nogen der løber væk så snart B-ordet bliver nævnt (Bryllup eller Børn). Hvis de bliver "skræmt" eller intimideret af det, undskyld mig, men hvilke slags mand er det så lige, og gider man overhovedet leve med sådan en hvor man ikke tør tage noget så ærlig en snak om en fælles fremtid. Mænd der ikke kan snakke om fælles fremtid er mænd der i forvejen har et ben på vej ud af døren fordi så ser de ingen fremtid.
Tag nu bare svesken på disken og sig, "fedt, nu har vi huset, hvornår skal vi have arvinger til det?".
OG JEG HAR DET SELV SOM DIG  Skal lige siges. Vi ´prøver at blive gravide + vi planlægger bryllup til næste år, og jeg går også og passer på med hvad jeg fortæller ham fordi "ej tænk nu hvis han synes det går for stærkt, eller jeg taler det ihjel så han bliver træt af at høre på det". Så jeg siger hele tiden til ham "nu må du sige til". Men ved du hvad? Det er også hans barn Og han er ligeså ny og grøn, og ved heller ikke noget, og vi bliver ligesom nød til at være enige og dele information med hinanden, eller ser det så uligevægtigt at der kun er 1 der sidder med al viden. Særligt pga. bryllupsplanlægningen har jeg fundet ud af min kæreste har ret mange tanker og idéer, og faktisk gerne vil være med til at træffe valgene.
Jeg tror bare ikke mænd selv får den der "nu skal vi have børn"-følelse, og de får den slet ikke hvis man ikke selv siger sine ønsker højt, uanset om det er ang. børn, hus, eller en længere rejse til udlandet, man må altså bare være ærlig og sige hvad man har lyst til. Vi har kun et liv, og jeg vil hellere fortryde jeg spurgte eller startede en samtale, end jeg vil fortryde jeg gjorde det for sent.

Som du selv er inde på, måske bliver man IKKE gravid i første hug, måske man er en af dem der skal have hjælp? 

Ps. Vi smed p-ring væk sidste sommer, og gik over til kondom, efter 10 år på hormorner var jeg bare SÅ færdig med det møg, aldrig mere!! Kondomer er seriøst bare så let, dem fra durex er store og gode, og der er ingen ubehag eller f.eks. sæd. Og for 2 måneder siden har vi så besluttet ikke at bruge noget.

Bananaalice skriver:

Læs mit indlæg med positive øjne og godt humør :
Men hvor er jeg træt af vi tror mænd er sådan nogle skrøbelige nogen der løber væk så snart B-ordet bliver nævnt (Bryllup eller Børn). Hvis de bliver "skræmt" eller intimideret af det, undskyld mig, men hvilke slags mand er det så lige, og gider man overhovedet leve med sådan en hvor man ikke tør tage noget så ærlig en snak om en fælles fremtid. Mænd der ikke kan snakke om fælles fremtid er mænd der i forvejen har et ben på vej ud af døren fordi så ser de ingen fremtid.
Tag nu bare svesken på disken og sig, "fedt, nu har vi huset, hvornår skal vi have arvinger til det?".
OG JEG HAR DET SELV SOM DIG  Skal lige siges. Vi ´prøver at blive gravide + vi planlægger bryllup til næste år, og jeg går også og passer på med hvad jeg fortæller ham fordi "ej tænk nu hvis han synes det går for stærkt, eller jeg taler det ihjel så han bliver træt af at høre på det". Så jeg siger hele tiden til ham "nu må du sige til". Men ved du hvad? Det er også hans barn Og han er ligeså ny og grøn, og ved heller ikke noget, og vi bliver ligesom nød til at være enige og dele information med hinanden, eller ser det så uligevægtigt at der kun er 1 der sidder med al viden. Særligt pga. bryllupsplanlægningen har jeg fundet ud af min kæreste har ret mange tanker og idéer, og faktisk gerne vil være med til at træffe valgene.
Jeg tror bare ikke mænd selv får den der "nu skal vi have børn"-følelse, og de får den slet ikke hvis man ikke selv siger sine ønsker højt, uanset om det er ang. børn, hus, eller en længere rejse til udlandet, man må altså bare være ærlig og sige hvad man har lyst til. Vi har kun et liv, og jeg vil hellere fortryde jeg spurgte eller startede en samtale, end jeg vil fortryde jeg gjorde det for sent.

Som du selv er inde på, måske bliver man IKKE gravid i første hug, måske man er en af dem der skal have hjælp? 

Ps. Vi smed p-ring væk sidste sommer, og gik over til kondom, efter 10 år på hormorner var jeg bare SÅ færdig med det møg, aldrig mere!! Kondomer er seriøst bare så let, dem fra durex er store og gode, og der er ingen ubehag eller f.eks. sæd. Og for 2 måneder siden har vi så besluttet ikke at bruge noget.

Haha ååh jeg elsker din dirkete-hed  og du har noget så ret! 

Jeg tror at planen er at jeg smider prævnetionen når vi er flyttet ind ����  Glæder mig allerede  og held og lykke med både børneprojekt og bryllup det lyder spændende det hele 

PS durex er også det eneste min kæreste kan være i �� det er også sidste udvej hvis ikke minipillerne virker efter hensigten eller jeg igen får rotter på loftet af dem ����

Ck93 skriver:

Hej alle 

Jeg er ret ny i alt dette men er her på det sidste blevet helt vildt skruk! Og har ikke helt modet til at gå skridtet videre. 

Min kæreste og jeg har lige overtaget hus (jeg er snart 24 og han er snart 29) vi vil begge gerne have børn på et tidspunkt. Begge hans søskende (lille og storesøster) har lige fået inden for et år, og jeg har en masse veninder og min egen søster som også er gravide pt. 

Jeg er glade på deres vegne og glæder mig helt vildt. Men er også helt vildt jaloux på den gode måde. Jeg vil også helt vildt gerne. 

Det er sådan så jeg flere gange ugentligt drømmer om det og har svært ved at tænke på andet. Selv oveni vores renoveringsprojekt. 

Hver gang jeg kigger på ham ser jeg ham som den helt perfekte far og hver gang vi snakker om indretning eller noget omkring huset så starter vores sætning med "det kunne være fedt når vi får børn" eller "det er mest praktisk at gøre sådan mht børnene" og "så kan der være plads til børnene her"

 

Vi vil gerne have vores hus færdigt (skal have renoveret det først) vi er midt i det og han har også sagt at vi skal have børn når vi bliver færdige med huset men hvor er det da svært at vente når man er skruk nu ! LIGE NU 

 

Han ved godt jeg er skruk og har ikke haft en direkte samtale med ham om jeg mon skal bestille en tid til at tage min spiral ud og tør ikke helt endnu at tage samtalen da vi står midt i det med huset -men vi er flyttet ind om 2 måneder. Så så stort er projektet ikke. Tror bare han er mest til at flytte ind og så tage projektet efterfølgende.  Her er jeg også lidt at det tager noget tid at "lave barnet" og derefter haves der en vis leveringstid  og min krop skal også lige "forstå" at min spiral er væk. Men er bange for at skræmme ham. Kan jeg da ikke bare vente de par måneder med at indvie ham i mine drømme..

 

Havde i svært ved at tage samtalen? Eller ikke svært på den måde, men jeg er ret genert anlagt- ikke konfliktsky- men bange for et " nej og at han bliver presset og går fra mig" agtigt  og er bange for at virke "overfusende " hvis han synes det er alt for tidligt eller sådan noget...  Vi har det skide godt samme. Så det er ikke fordi jeg er nervøs for at gå fra hinanden på den måde men jeg elsker ham helt vildt så vil heller ikke ødelægge det. 

Vi har været sammen i 1,5 år. Vi har det rigtig godt sammen og vi har hus, økonomi og er begge uddannet laboranter med et godt arbejde. 

 

Hvordan startede i samtalen ud så det ikke blev sådan en hentydning som det er nu, i stedet for at få det sagt lige ud ? 

 

Undskyld det blev langt men det fylder bare helt vildt 

Hvor er det dejligt for jer, at I ved, at I gerne snart vil have børn. Og hvor er det bare svært at vente på det helt rigtige øjeblik. Jeg kender det alt for godt  

Herhjemme var det faktisk min kæreste der spurgte, om ikke det skulle til at være, og mig som liiiige havde brug for lidt tid at sunde mig på. Hvilket egentlig er lidt sjovt, for vi havde flirtet med tanken i ca. et halvt års tid forinden. 

Jeg gik vel en 4-5 måneder og vænnede mig til tanken og undersøgte alt hvad der kunnes om bla. vores økonomi og om den ville kunne holde til det osv. 

Men altså jeg tror det kom meget naturligt for os, vi havde så været sammen i hvert fald dobbelt så længe som jer. Var min kæreste kommet efter halvandet år og bedt om børn, var jeg nok blevet lidt skræmt. 

Bananaalice skriver:

Læs mit indlæg med positive øjne og godt humør :
Men hvor er jeg træt af vi tror mænd er sådan nogle skrøbelige nogen der løber væk så snart B-ordet bliver nævnt (Bryllup eller Børn). Hvis de bliver "skræmt" eller intimideret af det, undskyld mig, men hvilke slags mand er det så lige, og gider man overhovedet leve med sådan en hvor man ikke tør tage noget så ærlig en snak om en fælles fremtid. Mænd der ikke kan snakke om fælles fremtid er mænd der i forvejen har et ben på vej ud af døren fordi så ser de ingen fremtid.
Tag nu bare svesken på disken og sig, "fedt, nu har vi huset, hvornår skal vi have arvinger til det?".
OG JEG HAR DET SELV SOM DIG  Skal lige siges. Vi ´prøver at blive gravide + vi planlægger bryllup til næste år, og jeg går også og passer på med hvad jeg fortæller ham fordi "ej tænk nu hvis han synes det går for stærkt, eller jeg taler det ihjel så han bliver træt af at høre på det". Så jeg siger hele tiden til ham "nu må du sige til". Men ved du hvad? Det er også hans barn Og han er ligeså ny og grøn, og ved heller ikke noget, og vi bliver ligesom nød til at være enige og dele information med hinanden, eller ser det så uligevægtigt at der kun er 1 der sidder med al viden. Særligt pga. bryllupsplanlægningen har jeg fundet ud af min kæreste har ret mange tanker og idéer, og faktisk gerne vil være med til at træffe valgene.
Jeg tror bare ikke mænd selv får den der "nu skal vi have børn"-følelse, og de får den slet ikke hvis man ikke selv siger sine ønsker højt, uanset om det er ang. børn, hus, eller en længere rejse til udlandet, man må altså bare være ærlig og sige hvad man har lyst til. Vi har kun et liv, og jeg vil hellere fortryde jeg spurgte eller startede en samtale, end jeg vil fortryde jeg gjorde det for sent.

Som du selv er inde på, måske bliver man IKKE gravid i første hug, måske man er en af dem der skal have hjælp? 

Ps. Vi smed p-ring væk sidste sommer, og gik over til kondom, efter 10 år på hormorner var jeg bare SÅ færdig med det møg, aldrig mere!! Kondomer er seriøst bare så let, dem fra durex er store og gode, og der er ingen ubehag eller f.eks. sæd. Og for 2 måneder siden har vi så besluttet ikke at bruge noget.

Vi skal nu også passe på med at gøre mænd til nogle passive sølle nogle, der ikke ved hvad vi de vil, men blot følger sporene... Jeg kender altså mange mænd, som har været initiativtager til både bryllup og børn, der i blandt min egen far og kæreste. Så de findes altså derude, de mænd der gerne vil fordi DE vil, og ikke fordi konerne vil... 

Anpau skriver:

Vi skal nu også passe på med at gøre mænd til nogle passive sølle nogle, der ikke ved hvad vi de vil, men blot følger sporene... Jeg kender altså mange mænd, som har været initiativtager til både bryllup og børn, der i blandt min egen far og kæreste. Så de findes altså derude, de mænd der gerne vil fordi DE vil, og ikke fordi konerne vil... 

Præcis, og de mænd kan være lige så skræmte over dem selv indimellem, men det er derfor jeg mener: Åben munden For begge parter.