Frustreret og ked af det hele tiden..

Jeg vil egentlig bare gerne ud med nogle frustrationer og høre om der er nogle der har stået i en lignende situation. 

Jeg er en ung pige på 24 år og mor til en skøn dreng på 2,5 år.

Jeg har siden min søn var 1 år lidt utrolig meget af hovedpine næsten dagligt. Jeg vågner stort set altid op med hovedpine, og nu er jeg begyndt at få nogle hyppige migræneanfald med aura ( flimmer for det ene øje ) Oveni det er jeg også svimmel flere gange om måneden.

Nå men jeg har selvfølgelig været til lægen rigtig mange gange, både alene og med min fars kone fordi de er bekymrede for mig. Jeg har bedt om at få taget blodprøver op til flere gange for at se om jeg mangler vitaminer da jeg samtidig er meget træt ( på trods af at jeg ikke har noget job og derfor går hjemme hele dagen ) men hver gang har lægen sagt at det ikke har noget med vitaminer at gøre, og at det sikkert er mig selv der gør mig svimmel ved at tænke for meget over det . 

Efter alle mine migræne anfald er jeg blevet bedt om at lave en hovedpine dagbog så jeg kan blive sendt videre til en neruolog. Nu er jeg færdig med dagbogen og ringer så til lægen som siger at jeg først skal hen til hende inden jeg bliver sendt videre og at hun først har tid om 14 dage 

Jeg går også hos Michael Cohrt som tager 580 kr hver gang, for at se om han kan gøre noget, men han vil også have at jeg får taget blodprøver for han mistænker at jeg har lavt stofskifte. Da jeg ringer og siger det til lægen vil hun stadig ikke give mig nogle blodprøver da hun siger at jeg er sund og rask. Men at hvis jeg absolut skal have blodprøver, så skal Michael først skrive en mail til dem, for de vil åbenbart ikke tage mit ord for gode varer. 

Jeg er simpelthen så frustreret, jeg føler mig så overset og ked af det over ikke at blive taget seriøst. Jeg kan slet ikke hænge sammen, og jeg græder hver eneste dag. Jeg har ikke det store overskud til min søn når jeg hele tiden har ondt i hovedet og ingen kræfter. Den anden dag begyndte jeg at græde oppe hos dagpleje moren fordi jeg ikke kunne klare at stå op i 10 minutter, så jeg måtte sætte mig ned mens dagplejemor gjorde min søn klar. Og jeg er typen der helst vil klare alt omkring min søn selv.

Undskyld den lange tekst, jeg havde bare lige lidt jeg skulle af med  

Jeg vil egentlig bare gerne ud med nogle frustrationer og høre om der er nogle der har stået i en lignende situation. 

Jeg er en ung pige på 24 år og mor til en skøn dreng på 2,5 år.

Jeg har siden min søn var 1 år lidt utrolig meget af hovedpine næsten dagligt. Jeg vågner stort set altid op med hovedpine, og nu er jeg begyndt at få nogle hyppige migræneanfald med aura ( flimmer for det ene øje ) Oveni det er jeg også svimmel flere gange om måneden.

Nå men jeg har selvfølgelig været til lægen rigtig mange gange, både alene og med min fars kone fordi de er bekymrede for mig. Jeg har bedt om at få taget blodprøver op til flere gange for at se om jeg mangler vitaminer da jeg samtidig er meget træt ( på trods af at jeg ikke har noget job og derfor går hjemme hele dagen ) men hver gang har lægen sagt at det ikke har noget med vitaminer at gøre, og at det sikkert er mig selv der gør mig svimmel ved at tænke for meget over det . 

Efter alle mine migræne anfald er jeg blevet bedt om at lave en hovedpine dagbog så jeg kan blive sendt videre til en neruolog. Nu er jeg færdig med dagbogen og ringer så til lægen som siger at jeg først skal hen til hende inden jeg bliver sendt videre og at hun først har tid om 14 dage 

Jeg går også hos Michael Cohrt som tager 580 kr hver gang, for at se om han kan gøre noget, men han vil også have at jeg får taget blodprøver for han mistænker at jeg har lavt stofskifte. Da jeg ringer og siger det til lægen vil hun stadig ikke give mig nogle blodprøver da hun siger at jeg er sund og rask. Men at hvis jeg absolut skal have blodprøver, så skal Michael først skrive en mail til dem, for de vil åbenbart ikke tage mit ord for gode varer. 

Jeg er simpelthen så frustreret, jeg føler mig så overset og ked af det over ikke at blive taget seriøst. Jeg kan slet ikke hænge sammen, og jeg græder hver eneste dag. Jeg har ikke det store overskud til min søn når jeg hele tiden har ondt i hovedet og ingen kræfter. Den anden dag begyndte jeg at græde oppe hos dagpleje moren fordi jeg ikke kunne klare at stå op i 10 minutter, så jeg måtte sætte mig ned mens dagplejemor gjorde min søn klar. Og jeg er typen der helst vil klare alt omkring min søn selv.

Undskyld den lange tekst, jeg havde bare lige lidt jeg skulle af med  

Ville ikke gå uden at give et 

det lyder meget som mit forløb, med svimmelhed og migræne (jeg har dog ikke hovedepine i løbet af dagen). Men hos mig skyldes det angst og stress. (Grundet min situation uden job og uddannelse). 

Efter jeg begyndte hos psykolog, er mine migræneamfald næsten forsvundet. Tænker det måske også kan være psykisk hos dig ? 

Ellers findes der jo mange sygdomme der kan give de symptomer, diabetes bl.a. bare for at nævne en. Synes det for dårligt de ikke vil tage de blodprøver.  Jeg ville nok banke hårdt i bordet... 

føler med dig