Arbejde og behandling, at takle det?

Hej 

Vi er i fertilitetsbehandling, og har fået forsøg (iui) over de sidste 6 måneder. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan I andre takler at gå på arbejde og være i behandling. 

Jeg har det svære og svære, med at håndtere at tage på job op til testdagen og efter, og især når det så har været negativt. Jeg synes nogle dage, at det er svært at takle at gå på arbejde under denne proces. 

Jeg har hørt nogle nævn paragraf 56. Jeg har ikke nævnt den for min leder. Hans holdning er, at jeg jo må tage lidt flere sygedage, hvis jeg har brug for det. Udfordringen er, at jeg er meget pligtopfyldende så har rigtig svært ved at melde mig syg og gør det ikke, så indtilvidere har jeg taget på job og så reageret når jeg fik fri. 

Hvad gør I andre og hvordan takler i processen i forhold til arbejdet?

Hej du  Nu faldt jeg lige over dit indlæg igen og synes det er ærgerligt ingen har givet dig et svar  ... eller en tanke  Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare dig konkret andet end at du bliver nok nødt til at tænke på dig selv ... stress er absolut ikke god når man er i forsøg, så jeg tror du skal finde en måde du kan være i det, .. forsøgene er her nu, og det er nu i har mulighed for at få hjælp så husk at være taknemmelig for det 

Louisevilhababy skriver:

Hej du  Nu faldt jeg lige over dit indlæg igen og synes det er ærgerligt ingen har givet dig et svar  ... eller en tanke  Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare dig konkret andet end at du bliver nok nødt til at tænke på dig selv ... stress er absolut ikke god når man er i forsøg, så jeg tror du skal finde en måde du kan være i det, .. forsøgene er her nu, og det er nu i har mulighed for at få hjælp så husk at være taknemmelig for det 

 

Tak for din tanke 

Og du har ret. Jeg skal passe på mig selv  Det kræver vist bare lidt øvelse.

Hej

jeg har været i forløb for at få to børn og tre ture til udlandet over 5 år. 

Det kræver hår på brystet at være i behandling. Jeg vil sige at du kommer til at slide dig selv op og dit parforhold hvis du allerede nu stresser så meget. Jeg ville ikke søge en paragraf 57 nødvendigvis men i stedet tale med en terapeut der hsr speciale med folk der er i behandling. De ting du bakser med, er du ikke ene om og de tanker du har har andre tænkt før dig. De kan give nogle gode redskaber. 

Bum bum ved ikke rigtig, hvad jeg kan svare dig. Var i behandling ret længe for at få mit første barn. Mit svar er, at jeg nok bare bed det i mig, og kom igennem det. Jeg prøvede faktisk at være hjemme en gang, og det gik slet ikke for mig - havde alt for meget fokus på den negative test, og mulighed for at synke helt ned i et hul. En af de ting som har hjulpet mig(måske lidt skørt), har været mit testmonsteri. I og med jeg startede med at teste ret tidligt, velvidende jeg ikke kunne regne med resultatet helt, gjorde jeg fik en lidt blødere landing til den negative testdag, eller dagen hvor mens kom. 

Ved min anden barn var det nemmere for mig. Jeg havde en meget kølig distance til det hele. Der var jeg i behandling i cirka et år(med lidt pauser), og var igennem en SA med udskrab, hvor jeg tog på forretningsrejse 4 dage senere. Kan ikke forklare, hvordan jeg gjorde det. Det har bare været nemmere for mig at klare behandlingerne og skuffelserne, når jeg lykkes i mit arbejde og andre steder i mit liv. Så fyldte det mindre. Så sygemelding var for mig det værste, man kunne udsætte mig for. Jeg havde brug for at tænke på alt det andet, jeg var god til - når nu det med at lave børn ikke er en kernekompetence.

nielsen80 skriver:

Bum bum ved ikke rigtig, hvad jeg kan svare dig. Var i behandling ret længe for at få mit første barn. Mit svar er, at jeg nok bare bed det i mig, og kom igennem det. Jeg prøvede faktisk at være hjemme en gang, og det gik slet ikke for mig - havde alt for meget fokus på den negative test, og mulighed for at synke helt ned i et hul. En af de ting som har hjulpet mig(måske lidt skørt), har været mit testmonsteri. I og med jeg startede med at teste ret tidligt, velvidende jeg ikke kunne regne med resultatet helt, gjorde jeg fik en lidt blødere landing til den negative testdag, eller dagen hvor mens kom. 

Ved min anden barn var det nemmere for mig. Jeg havde en meget kølig distance til det hele. Der var jeg i behandling i cirka et år(med lidt pauser), og var igennem en SA med udskrab, hvor jeg tog på forretningsrejse 4 dage senere. Kan ikke forklare, hvordan jeg gjorde det. Det har bare været nemmere for mig at klare behandlingerne og skuffelserne, når jeg lykkes i mit arbejde og andre steder i mit liv. Så fyldte det mindre. Så sygemelding var for mig det værste, man kunne udsætte mig for. Jeg havde brug for at tænke på alt det andet, jeg var god til - når nu det med at lave børn ikke er en kernekompetence.

Det giver meget mening for mig, det du skriver. Det er en god følelse, at have succes på jobbet. Derfor elsker jeg også at gå på arbejde  og en langtids sygemelding er ikke det jeg søger. Det jeg bakser med er, at på dagen hvor man står med den negative test, eller hormon behandlingen gør mig/kroppen skør, der kan jeg føle at det er svært at tage glad på arbejde, være rummelig og have overskud. 

Hej

Skynd dig at få den paragraf 56 og få det sagt til din arbejdsgiver!! (ikke nødvendigvis alle dine kollegaer...).

-Den paragraf giver jo din arbejdsgiver økonomisk kompensation, så det letter jo lidt på den dårlige samvittighed...

Jeg har været i IVF/ICSI behandling i 2 år, og i starten meldte jeg mig syg ved ÆU og ÆO eller byttede rundt, så det passede med fridage - men uanset hvad, så er det utrolig rart at have en aftale som involverer både kommune og arbejdsplads, så de ikke bare går og tror at man "pjækker"!! Det lettede mig meget, da jeg fik det sagt til min arbejdsgiver.

Mht. hvornår man melder sig syg - det tror jeg er meget forskelligt og individuelt. Jeg melder mig syg dagen for ÆU og ÆO (som vel sv.t. inseminationsdagen ifht at tage fri), jeg har simpelthen ikke samvittighed til mere i fht. mine kollegaer - og tror også det er bedre for humøret! For mig fjerner det tankerne, og så reagerer jeg, som du siger, når jeg kommer hjem...eller i bilen til og fra arbejde.

Men jeg har engang læst en tråd, om en som skrev at hun meldte sig syg fra ÆU til testdag...men det er måske lige i overkanten:-)