Alle de normale børn

Åh jeg blev lige så trist. Min søn er netop nu i gang med en udredning gennem ppr. Han er ikke moden på samme måde som sine jævnaldrende, psykisk og socialt og har også været udfordret motorisk på grund af hypermobilitet. Nu skal han så have en støtte indsats og det er jeg jo glad for, at han kan få, men også trist over, at han har brug for det. 

Lige i dag har jeg været til påske frokost i min mands familie og det gjorde mig lidt sørgmodig at møde alle de "normale" børn som bare trives og udvikler sig helt naturligt. Jeg synes det er synd for min søn, at han er anderledes og hårdt som forælder at ingenting kommer af sig selv. Jeg er ikke misundelig på andre, men ville bare ønske at mit eget barn havde det nemmere. 

Pyh 

NupaSofia skriver:

Åh jeg blev lige så trist. Min søn er netop nu i gang med en udredning gennem ppr. Han er ikke moden på samme måde som sine jævnaldrende, psykisk og socialt og har også været udfordret motorisk på grund af hypermobilitet. Nu skal han så have en støtte indsats og det er jeg jo glad for, at han kan få, men også trist over, at han har brug for det. 

Lige i dag har jeg været til påske frokost i min mands familie og det gjorde mig lidt sørgmodig at møde alle de "normale" børn som bare trives og udvikler sig helt naturligt. Jeg synes det er synd for min søn, at han er anderledes og hårdt som forælder at ingenting kommer af sig selv. Jeg er ikke misundelig på andre, men ville bare ønske at mit eget barn havde det nemmere. 

Pyh 

Jeg er mor til et af de 'normale', men jeg kan sagtens forstå din tristhed og bekymring over, at din lille skat skal møde udfordringer og modgang. 

Kan godt følge dig. Har samme tanker. Min søn klare sig ikke godt i skolen og lige blevet indstillet til specialklasse. Han skal ikke igennem psyk men har fået lavet en Ppv. 

Det gør så ondt og tumler selv med en masse tanker, så kan følge dig fuldt ud.

men dem jeg taler med (som er få) omkring det, siger fedt, hvor er det godt. Kender nogen som har kæmpet så meget og bla bla... så alle støtter op omkring det og tænk på det er din søn du hjælper og det er det bedste.

men ja hvorfor har alle de andre et "normal" barn som bare er så dygtigt. ��

NupaSofia skriver:

Åh jeg blev lige så trist. Min søn er netop nu i gang med en udredning gennem ppr. Han er ikke moden på samme måde som sine jævnaldrende, psykisk og socialt og har også været udfordret motorisk på grund af hypermobilitet. Nu skal han så have en støtte indsats og det er jeg jo glad for, at han kan få, men også trist over, at han har brug for det. 

Lige i dag har jeg været til påske frokost i min mands familie og det gjorde mig lidt sørgmodig at møde alle de "normale" børn som bare trives og udvikler sig helt naturligt. Jeg synes det er synd for min søn, at han er anderledes og hårdt som forælder at ingenting kommer af sig selv. Jeg er ikke misundelig på andre, men ville bare ønske at mit eget barn havde det nemmere. 

Pyh 

Åh det er da SÅ forståeligt st du har det sådan. Jeg er selv mor til to helt "normale gennemsnitlige drenge og Gud hvor jeg dog er taknemmelig! 

Det er så synd at nogen børn skal have (så) mange ekstra udfordringer. Jeg ønsker dig og din søn alt godt - og KRAM til dig.

Jeg fandt lige mine noter fra en sundhedsplejerske der selv fik et barn med særlige behov...

hun sagde faktisk nogle gode ting:

"drømmen om et barn er bygget op af stærke følelser, og derfor er det svært at slippe. det er svært at acceptere at man ikke har et “standard” barn."

har sat standard i "" da jeg synes det er lidt en forkert beskrivelse men kan ikke lige finde en bedre lige nu...

jeg begyndte at tude da hun sagde det til det møde jeg var til i børnehaven med hende og pædagoger og de andre forældre...

hun beskrev det som at man går igennem alle sorgens faser for den drøm der brast...

jeg er stadig ikke efter 5 år kommet til at accept af at det er sådan...

ikke at jeg prøver at gøre ham anderledes end han er, men inden i at acceptere at jeg ikke kan gøre mere for ham end jeg gør...

håber det gav lidt mening...

Tak for alle jeres svar både jer der har gennemsnits børn (kan også godt se, at det er lidt underligt at skrive "standard" barn, men det er jo faktisk sådan det er, mit barn udvikler sig anderledes og kræver mere end størstedelen af 7-årige børn). Jeg håber bare sådan, at det trods alt er bedre at være et barn med særlige behov i dag end det var, da jeg selv var barn. 

Og havde f.... Også svært ved at lægge tråden under emnet "børn med handicap"

Hej

Jeg skriver normalt ikke herinde, men faldt over dit indlæg i en debatmail, men tænkte du måske kan bruge vores oplevelser til noget alligevel.

Vores søn på knap 4 år har nogle af de samme udfordringer som din har, og vi har været igennem en udredning med ppr og konklusionen er han er hypermobil, har sanseintegrations vanskeligheder, er sensitiv, er socialt og sprogligt ca 1 år efter sine jævnaldrende.

Vi snakker i udfordringer og løsninger og aldrig i diagnoser eller handikaps. Hans udfordringer er sandsynligvis denfølger  af at være præmatur.

Hanr fået tildelt støttepædagog 10 timer om ugen og en ergoterapeut skal begynde at arbejde med ham efter sommerferien. Den fokuseret indsats i hans børnehave og at vi herhjemme fik meget mere fokus på de rigtige ting og redskaber til at støtte og hjælpe bedst muligt har allerede efter få måneder rykket vores søn i den rigtige retning, at han allerede viser de første tegn på at indhente sine jævnaldrende i børnehaven.

Se det der kommer som en mulighed for at i får støtte og hjælp til jeres barns udfordringer og tag i mod forslag og redskaber til hvad i skal/kan gøre hjemme for at støtte de tiltag de anbefaler.

Jeg vil ikke nedgøre dine bekymringer, jeg har haft dem selv og har dem stadig, men vælger at se dem som udfordringer og med den rette hjælp skal vi nok løse dem.

NupaSofia skriver:

Åh jeg blev lige så trist. Min søn er netop nu i gang med en udredning gennem ppr. Han er ikke moden på samme måde som sine jævnaldrende, psykisk og socialt og har også været udfordret motorisk på grund af hypermobilitet. Nu skal han så have en støtte indsats og det er jeg jo glad for, at han kan få, men også trist over, at han har brug for det. 

Lige i dag har jeg været til påske frokost i min mands familie og det gjorde mig lidt sørgmodig at møde alle de "normale" børn som bare trives og udvikler sig helt naturligt. Jeg synes det er synd for min søn, at han er anderledes og hårdt som forælder at ingenting kommer af sig selv. Jeg er ikke misundelig på andre, men ville bare ønske at mit eget barn havde det nemmere. 

Pyh 

Jeg er mor til et barn med klumpfod og han har været igennem mange gipsninger, overskåret arkillesene og nu skinner på fødderne hver nat. Jeg syntes også det var så synd for ham i starten. Nu er det blevet en vane at "sådan er han bare" ville ikke ønske ham anderledes på nogen måde. Ved at ønske ham anderledes er der samme som at sige at han ikke er god nok og det er han - også selvom han ikke er "normal" 

husk det er for det meste hårdere for os forældre end det er for børnene

NupaSofia skriver:

Åh jeg blev lige så trist. Min søn er netop nu i gang med en udredning gennem ppr. Han er ikke moden på samme måde som sine jævnaldrende, psykisk og socialt og har også været udfordret motorisk på grund af hypermobilitet. Nu skal han så have en støtte indsats og det er jeg jo glad for, at han kan få, men også trist over, at han har brug for det. 

Lige i dag har jeg været til påske frokost i min mands familie og det gjorde mig lidt sørgmodig at møde alle de "normale" børn som bare trives og udvikler sig helt naturligt. Jeg synes det er synd for min søn, at han er anderledes og hårdt som forælder at ingenting kommer af sig selv. Jeg er ikke misundelig på andre, men ville bare ønske at mit eget barn havde det nemmere. 

Pyh 

kan sagtens følge dine tanker , har selv et barn som stikker udenfor " normen " ville sådan ønske han ikke skulle kæmpe så meget . Vi er glade for ham som han er , men kunne unde ham en hverdag uden udfordringer .