Min dreng er først begyndt at sove rimelig ok nu han er fyldt 2. Jeg har bøvlet med begge mine, dog mest nr 2. Og selvom det nok ikke er det råd du søger, så vil jeg sige at jeg efter at have prøvet et hav af metoder med nr 1, hvor intet virkede, simpelthen tog en beslutning om, at mine børns behov for tryghed kom før mine egne behov. Der kommer intet godt ud af børn der græder lige før de skal sove. Det gav mig ikke mere søvn, men mindskede min frustration omkring problemet - og jeg fik glade/trygge unger.
En del af problemet er, at du ammer hende i søvn. Hun falder i søvn på en måde, og når hun vågner (det gør alle mange gange i løbet af en nat), så er situationen forandret, og hun bliver utryg. Optimalt skal hun falde i søvn alene i sin egen seng, men der må du jo gøre op med dig selv om du vil gennemtrumfe at hun lærer det nu - nogle børn har let ved det, andre børn har et større tryghedsbehov. Det lyder til at din pige hører til den sidste gruppe.
Jeg ved udmærket godt det er ulideligt (da jeg startede job igen efter nr 2 fik jeg ca 5-6 timers afbrudt søvn om natten), men jeg ville nok lede efter en løsning der forsøgte at imødegå begges behov. Jeg har en seng til at stå på børneværelset, så hvis min dreng vågner om natten, kan jeg sove videre derinde. I starten sov jeg jo mere eller mindre derinde hele natten, men nu får jeg trods alt mange nætter i egen seng.
Anmeld
Citér