Kære,
Jeg har en meget lang om omfattende problemstilling og jeg håber inderligt, at du og/eller dine kollegaer kan hjælpe os med, hvad vi kan gøre anderledes eller hvad der kan hjælpe os inden vores familie bliver splittet helt fra hinanden.
Vores lille pige E er i dag 6 mdr og 19 dage. Hun er smuk og super dejlig når nu er glad og tilfreds - det høre desværre bare sjældenhederne til, at hun er det.
Men, fra starten.
E er født ved en hurtig og nem ambulant fødsel - vi blev i 2 timer ekstra fordi jeg havde mistet lidt meget blod, men det var ikke værre end godt med væske kunne klare det, så vi kunne komme hjem. De første Ca. 1,5 måned var hun det mest rolige lille væsen. Hun havde hurtigt en rytme for hvornår det var nat og hvornår det var dag. Blev fuldammet uden synderlige problemer (lidt svamp og meget mælk) og vi næsten for nem.
Tæt på hun blev 2 mdr. Valgte vi at holde barnedåb og ugerne op til var præget af lidt støj, men ikke meget, da vi havde betalt fra at skulle stå med noget selv.
Men selve dagen var et helvede E sov fint i mors arme i kirken, men til selve feste græd hun bare nærmest utrøstelig og mor og far måtte skiftes til at gå med hende..
Og siden der har hun aldrig vendt om igen.
E græder på tit og ofte - hun vil ikke ligge alene og lege, så bliver hun ulykkelig.
Hendes far kan til nød holde hende, men ellers er det absolut kun mor der dur!
Ingen andre end hendes forældre og hendes storebror må løfte på hende, og helst heller ikke kigge på hende for længe.
Hvis vi aktivere hende, er hun glad og smiler og kan Ca. holde til at lege i 20 min. Så starter pylren, som ender i gråd, hvis ikke hun kommer op på armen.
Vi står op samme tid hverdag, og hun kommer ud og sove til formiddag ca. samme tid hver dag. Derudover har hun ingen rytmer. Hun kan sove 2-3 timer et par dage i træk fra derefter kun at ville klatsove hele dagen.
Vi forsøgte da hun var 4 mdr. At starte med grød, det blev aldrig godt. Hun brækkede sig i stride strømme HVER gang og mos blev bare spyttet ud. Vi ventede derfor til hun var omkring 5,5 mdr. Og begyndt med hapsere og udskåret mad, der ville hun acceptere.
Vi har siden hun var 3 mdr. Forsøgt at lære hende sutteflaske - men absolut uden held.
Nu har hun, ovenikøbet, meget bøvl med hendes mave - hun er forstoppet og får lactulose 5 ml. 2 gange dagligt.
Hun har altid døjet med tør hun, forstadie til børneeksem jf. Lægen, vi smører hende med creme og giver i samme åndedræt gerne lidt akupressur / zoneterapi og baby massage.
Det er virkeligt (ved godt man ikke må sige sådan) vanskeligt at være forældre til E, jeg føler ikke noget overhovedet er godt eller vil lykkes og mange gange om dagen ønsker jeg hende solgt til de varme lande.
Vi syntes vi giver og giver, leger med hende, aktivere, massere, motorik træner og giver hende hvert sekund af dagen, men det er bare ikke nok - der er ingen glad pige tilgengæld.
Det værste er faktisk at hendes storebror (9 år) bliver ofte spist af med, vi kan ikke lige for vi kan ikke have E med. Det er virkelig ikke fair!
E skal starte i DP om lidt. Og på den ene side kan jeg ikke få armene ned, fordi jeg glæder mig sådan til, at være babyfri, kunne komme ud og ikke aflyse alt længere. På den anden side har jeg det af helvedes til, for ved ligeledes at min pige kommer til at hade det - hun kan ikke og har aldrig kunne lide andre,tror aldrig hun bliver glad for at være et andet sted med en anden voksen.. Det gør ondt inden i, at skulle sende hende afsted.
Hvad kan vi gøre for, at få luft til os selv, vores parforhold (som ikke har eksisteret i 6 mdr) og hvad gør vi galt siden vores lille mirakel bare er så ked af det?
Håber i kan hjælpe os.
Mvh.
Anmeld
Citér
