Eksperthjælp: 3,5 måned har svært ved at overgive sig til søvnen.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

719 visninger
0 svar
0 synes godt om
21. marts 2017

Lisbeth Jess

Hej Lisbeth
Jeg har en søn på 3,5 måned, hvor søvnen har været en udfordring fra start. Amningen gik i hårdknude og han har fået flaske fra uge 5. Langsomt er søvnen blevet bedre, specielt om natten, hvor vi nu kan putte ham mellem 19-20 og så sover han til 6-7 tiden, med en eller to flasker om natten (hvor han før ku tage ned til 6-7 timer om natten). Han har aldrig sovet det antal timer som "bøgerne" har sagt er normalt, men nu tager han i det mindste nok om natten. Om dagen tager han Ca 3 lure på en varighed af 40 - 50 min og 1 lur ved middagstid på 1,5 time (tvunget ved at gå med ham i barnevogn) - jeg kæmper også med at hjælpe ham igennem hans søvnfaser for han vågner meget let og tit med gråd. Jeg har accepteret at han ikke er en "sovebaby" om dagen, men han protesterer med gråd hver gang han skal lægges til at sove og han har aldrig bare kunnet falde stille i søvn. Jeg har prøvet både at lægge ham før han blev træt, ved hans første gab eller efter en fem-ti minutters træthedstegn - jeg har vugget i armene, vugget ham i voksiposen og i vogn eller prøvet ikke at vuge, lægge-tage op-lægge, ae, sut, tung hånd på brystet..men han skal altid protestere. For det meste er det kun 10-15 min, men det er højlydt. Jeg havde egentligt "givet op" og vugger ham indtil han falder til ro i voksiposen efter at have gået med ham på armen i 10 min for at få lidt ro på ham efter leg, men så stødte jeg på din brevkasse og tænkte at jeg lige kunne give at spørge om råd et ekstra forsøg : ) han bliver desuden altid træt efter 1 time og sover efter Maks 1,5 time - er det alderssvarende?

(Han pludrer, kan dreje hoved uden problemer, har været lidt langsom til at styrke nakken men kommer efter det, kan ikke så godt lide at ligge på maven men det bliver langsomt bedre, er begyndt at gribe ud efter ting og elsker at blive tumlet med)

Jeg håber, at du kan give et ekstra råd med på vejen eller måske en forsikring om, at der i det mindste ikke er noget galt med ham til en alt for bekymret førstegangsmor : )

Mvh. MortilA



Lisbeths svar

 

Hej!

Tillykke med sønnen.

Det du beskriver lyder helt normalt for en baby på 3,5 måned.

Nattesøvnen lyder meget fint, det har I klaret flot allerede.

Mange babyer har svært ved at overgive sig til søvn.Ðet kan være ubehag over at komme ned i en kølig seng, væk fra forældres vuggende favn. En oplevelse af at være overladt til sig selv, svært ved at find roen og trygheden.

Brokkeriet med lidt gråd er helt normalt. Han kan være blevet for træt, græder sin frustration ud,.

som forældre er det gråden der kan være svær.Ro , ro og atter ro. Gråd er hans måde at kommunikere på, Han ved ikke selv hvad der er galt, mærker ubehaget, Når du er rolig smitter det af på ham.

Hvis du ved han er mæt, ,nyskiftet, i har haft god nærvær og han er træt, skal du være rolig og trygt lade ham brokke sig. 

Når Han ikk e bliver lagt i barnevogn kan du skabe en rytme. giv ham hue på og i voksiposen, et vindue åbent så han får det lidt køligt.

Hold ham på brystet tungt og kærligt, mens du siger, alt er godt mor er her. Små beroligende lyde. Han må gerne brokke, dog ikke græde utrøsteligt så skal han i favn og trøstes.

Derefter starter du forfra.

De små har meget brug for kropskontakt, derfor udover stimulation på gulv, med træning af bugleje og leg øvrigt, bær ham tæt på kroppen. slynge, vikle er gode til nærvær, tryghed og ro til baby.

I får hænderne fri til de mest nødvendige opgaver der er i en familie.

Hans vågentid er også normal for hans alder.

Når han bliver lidt ældre og mere motorisk aktiv vil han sikkert tage nogle længere lure om dagen.

indtil da må du som du skriver acceptere at han ikke sover sin tid væk om dagen.

De fleste babyer har forskellige sovemønstre, jo mere accept der er fra forældrenes side omkring det, jo mindre frustration.

Håber dette kan inspirere dig og ønsker held og lykke med sønnen.

Varme Hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.