Skønheden og udyret med barn ?

Jullesnulle skriver:

Er der for øvrigt nogen der kan sige godt eller dårligt om trolls..?

Altså filmen 

lineog4 skriver:

Ville have skrevet et svar om jeg håber I så læser eventyr, men kan så se af den list du nævner I ser en del film som jeg også vil kalde "farlige", tobin Hood, aristocats for ikke at nævne ICE age, hvor først moren dør og resten af filmene handler om jordens undergang.

Jeg kan i bund og grund godt forstå hvis man begrænser filmene, men kan ikke forstå man begrænser eventyrene, de fortællinger som sætter en masse i perspektiv og går ind og taler til en masse af de eksistentielle tanker bærb har også selv om man skærmer dem. Børn får fx dødsangsten, angsten for mor og far skal dø også selv om de aldrig ser løvernes konge, og en historie som bambi, som Askepot og Snehvide giver muligheden for at tale om det i en karikeret sort/hvid verden. Børn er bange for de onde om de så er hekse, trolde eller uhyret under sengen. Man kan vælge at tale med dem efter at have læst alfons Åberg eller man kan vælge at tale med dem om det efter at have læst snedronningen (som for en del børn er for kedelig), vigtigt er man tør tale om det med sine børn. 

jeg siger ikke man skal hverken hærde eller smide børnene ud i gysere. Men at beskæftige sig med eventyrene eventuelt som opløsning og nogle af de dilemmaer og moraler, vil jeg vitterlig synes er synd at skåne sine børn fra. Man behøver jo ikke analysere dem med voksnes øjne,  gastin versus uhyret i forhold til seksuel tiltrækning kan man jo vente med  men så kan man tale om at alle er smukke og værd at elske, man kan tale man ikke skal pege fingre og mobbe osv.

Selvfølgelig snakker vi med vores børn og selvfølgelig hjælper vi dem igennem de følelser de har, ligemeget hvilken kontekst.

Jeg tænker bare... Hvor går grænsen?

Skal vi så ikke også vise dem pornofilm?

Altså hvis de må se hvordan folk bliver revet sønder og sammen i Jurassic Park, uden at folk bliver forarget og må se folk der dør i Harry Potter, hvorfor må de så ikke se hvordan liv bliver til?

Grænsen går jo ved sex, ikke sandt? Man kunne jo aldrig finde på at lave en sexscene i en Disneyfilm men det er helt ok at vise hvordan folk de dør??? Det er jo trods alt det hvide til det sorte at man ser liv blive til???

Det eneste jeg tænker er at man skal huske på at oplevelsen i biografen er meget stærkere end når man sidder og ser filmen hjemme i sofaen. Af den grund ville jeg nok betænke mig på at tage min 6 årige med ind, men vi overvejer det. Hun elsker tegnefilmen, og Disneys styrke er jo at filmene ofte har flere lag, så de kan nydes af både børn og voksne.

Solstråle90 skriver:

Hejsa ville høre om nogle af jer har været inde og se den nye skønheden og udyret film med jeres børn.

den har mærket 7 år. 

sikke mange svar, jeg håber ikke jeg gentager nogle

Jeg vil bare supplere med at der er kolossal forskel på at se film med børn i biografen og hjemme i stuen

Vi så minions i biografen og vores datter blev bange pga. mørket og de høje lyde. hun var også vild med det og havde en god oplevelse.

Vi har set skønheden og udyret (den klassiske) hjemme i stuen og den er vildt uhyggelig ind i mellem men så kan vi sidde og kramme, vi kan snakke om den, vi kan pause og have tændt lys osv osv osv. og vi kan se den flere gange i træk så den bliver mindre uhyggelig

Så mit råd er: sørg for IKKE uhyggelige film i biografen til at starte på, der er så rigelig intensitet i den oplevelse i forvejen. men se gerne de mere uhyggelige hjemme i stuen  

Ofte er "uhyggen" i disney film en glimrende anledning til at snakke om både døden og menneskets naturlige skyggesider 

Muhmi skriver:

Selvfølgelig snakker vi med vores børn og selvfølgelig hjælper vi dem igennem de følelser de har, ligemeget hvilken kontekst.

Jeg tænker bare... Hvor går grænsen?

Skal vi så ikke også vise dem pornofilm?

Altså hvis de må se hvordan folk bliver revet sønder og sammen i Jurassic Park, uden at folk bliver forarget og må se folk der dør i Harry Potter, hvorfor må de så ikke se hvordan liv bliver til?

Grænsen går jo ved sex, ikke sandt? Man kunne jo aldrig finde på at lave en sexscene i en Disneyfilm men det er helt ok at vise hvordan folk de dør??? Det er jo trods alt det hvide til det sorte at man ser liv blive til???

 

Jeg vil ikke tage stilling til harry Potter og jurassic park. 

Men døden som den fremstilles i Disney er jo netop bare døden og ikke splat og blod. Den er døden som er en naturlig del af livet, jeg begravede døde fugle, bier osv da jeg var barn (også før skoletiden så må have været under 5), døden var ikke farlig, den var ikke noget som jeg skulle frygte. Jeg frygtede at blive forladt, det gør selv spædbørn og døden var en del af det at blive forladt, men døden var ikke mere skræmmende end rejse væk. 

Hvor går grænsen, ja for mig går den ikke ved døden, for oplever ikke døden som hverken tabu eller skrækkelig. Min datter fik døden helt tæt på som 3 1/2 årig da hendes lillesøster døde og hun så hende. Da de var henholdsvis 8, 4 og 1 år døde oldefar og alle 3 var med inde og se ham og vi græd sammen, talte om døden og at savne. Det her ikke traumatiseret det - tror faktisk min datter havde været langt mere "traumatiseret" hvis vi ikke havde talt om det, ikke havde set hende, ikke havde været naturligt. Så nej min grænse går ikke ved døden men ved splatterøden ser absolut ingen grund til min 14 årige skal se hunter game selvom alle de andre har set den fx. 

Sex, hmm hvis man skal se detaljer så er der en grænse, men at vide de kysser og går i seng med hinanden, hvad forkert er der ved det? Igen det er jo en naturlig del af livet. 

Jeg er nok frisindet lige her, som skrevet tidligere kan jeg sagtens forstå man skærmer ved film, men tænker det er fantastisk så at læse eventyrene op. Her hjemme fx har vi en regel om Harry Potter, man må kun se de film hvor man har enten selv læst eller fået læst bøgerne op. Når man læser kan man stoppe op, billederne skal dannes i eget hoved og man kan på den måde blive skånet. Men at frarøve dem muligheden for den fantastiske bogserie ville jeg da ikke. 

Abracadabra skriver:

JEG gider da godt se både Nemo og Inderst Inde?

Men min datter blev ramt på det helt essentielle i Dory: Tænk, hvis man blev væk fra sin mor og far! Hun var knapt 5, og jeg fortrød at vi var gået i biffen til en film frarådet for børn under 7.

Jeg forstår ikke, at man skal hærde sine børn med klart skræmmende og uhyggelige film - men der er alternativer andet end teletubbies! 

Man sætter vel ikke tegnefilm på man tænker vil være skræmmende eller uhyggelige. 

jeg tænkte min dreng vil elske at se løvernes konge (jeg prøver ikke at hærde ham) og det gjorde han - han kunne se den hver dag hvis han måtte. Han var vild med den. Så for mig handlede det om at se noget sammen jeg har tænkt han vil synes er fantastisk. 

Man kender vel sine børn og ved hvad de vil kunne lide at se. 

Jeg vil ikke tage stilling til harry Potter og jurassic park. 

Men døden som den fremstilles i Disney er jo netop bare døden og ikke splat og blod. Den er døden som er en naturlig del af livet, jeg begravede døde fugle, bier osv da jeg var barn (også før skoletiden så må have været under 5), døden var ikke farlig, den var ikke noget som jeg skulle frygte. Jeg frygtede at blive forladt, det gør selv spædbørn og døden var en del af det at blive forladt, men døden var ikke mere skræmmende end rejse væk. 

Hvor går grænsen, ja for mig går den ikke ved døden, for oplever ikke døden som hverken tabu eller skrækkelig. Min datter fik døden helt tæt på som 3 1/2 årig da hendes lillesøster døde og hun så hende. Da de var henholdsvis 8, 4 og 1 år døde oldefar og alle 3 var med inde og se ham og vi græd sammen, talte om døden og at savne. Det her ikke traumatiseret det - tror faktisk min datter havde været langt mere "traumatiseret" hvis vi ikke havde talt om det, ikke havde set hende, ikke havde været naturligt. Så nej min grænse går ikke ved døden men ved splatterøden ser absolut ingen grund til min 14 årige skal se hunter game selvom alle de andre har set den fx. 

Sex, hmm hvis man skal se detaljer så er der en grænse, men at vide de kysser og går i seng med hinanden, hvad forkert er der ved det? Igen det er jo en naturlig del af livet. 

Jeg er nok frisindet lige her, som skrevet tidligere kan jeg sagtens forstå man skærmer ved film, men tænker det er fantastisk så at læse eventyrene op. Her hjemme fx har vi en regel om Harry Potter, man må kun se de film hvor man har enten selv læst eller fået læst bøgerne op. Når man læser kan man stoppe op, billederne skal dannes i eget hoved og man kan på den måde blive skånet. Men at frarøve dem muligheden for den fantastiske bogserie ville jeg da ikke. 

Jamen vi læser skam også, de får mange eventyr fortalt og lige for tiden er de igang med skatteøen.

Vi herhjemme har også haft døden tæt inde på livet, deres farfar og morfar døde med et halvt års mellemrum for 3 år siden, så de ved desværre alt om døden da vi skulle forklare hvorfor far var ked af det og et halvt år efter, hvorfor mor var ked af det. Det er faktisk først lige for nyligt, at de er stoppet med at snakke om døden hele tiden. Så måske man også kan snakke for meget med sine børn om det? Vi har nemlig ikke ville gøre det til et tabu, at snakke om følelser eller at snakke om døden, men at skulle snakke næsten hver dag, i 3 år, om at "Morfar er død ikke?" "Jo skat morfar er død" "Farfar er også død!" "Ja skat, farfar er også død" "Er farmor død" "Nej skat, farmor er ikke død" "Er mormor død?" "Nej skat, mormor er stadig levende" osv osv osv. Så vi vil måske gerne prøve at skåne dem for alt den død som har optaget dem så meget, i så mange år efterhånden

Jeg synes godt man kan skåne børn for nogle følelser som man kan læse de ikke er klar til endnu... For, ja, Rune på 4 er en lille daredevil og kan tåle rigtig meget.. Men store, følsomme Silas, på snart 6, har lidt sværere ved at håndtere uhygge og store eksplosive følelser, til trods for at han er ældre. Han er netop rigtig følsom og forstår rigtig meget, så det er super svært, at skulle vælge at sætte noget på som Rune vil se som bagateller, men som Silas vil kunne forstå og blive enormt ked af, fordi han er følsom og klog. Derfor vælger vi at skåne dem begge og ser altid filmene FØR de får lov at se dem, så vi kan regne ud om det er noget de vil blive bange for eller kede af

Jullesnulle skriver:

Altså filmen 

Trolls er rigtig god min følsomme dreng på 4 elsker den! 

øøh jo, vi græd til bambi, løvernes konge, og alle de andre film, men det er da helt okay at børn får lov at opleve verden igennem film på den måde, og mærke alle følelser? Jeg vil nødigt have et barn der først får set den slags i en alder af 12 år, det ville være enormt synd at skulle hold eden slags skjult når alle andre har set det, og helt ærligt, det er bare 1 dag til en legeaftale hos en kammerat, eller en dag fjernsynet bare køre i en juleferie, så kan den være set på disney channel.
Ej, det er at pakke børn for meget ind i vat.

Om et barn ville kunne se den nye S&U aner jeg ikke, personligt synes jeg det er synd mange i den nye generation får set filmen før tegnefilmen 

Abracadabra skriver:

JEG gider da godt se både Nemo og Inderst Inde?

Men min datter blev ramt på det helt essentielle i Dory: Tænk, hvis man blev væk fra sin mor og far! Hun var knapt 5, og jeg fortrød at vi var gået i biffen til en film frarådet for børn under 7.

Jeg forstår ikke, at man skal hærde sine børn med klart skræmmende og uhyggelige film - men der er alternativer andet end teletubbies! 

Vores datter var 3 1/2 da hun fik os overtalt til at se Dory-filmen (som den hedder i hendes verden). Hun syntes den var fantastisk og reagerede overhovedet ikke. Måske fordi hun så var det yngre end dit barn - eller fordi børn simpelthen bare reagerer forskelligt på tingene.

Jeg var ellers lidt skeptisk med at tage hende med ind og se den, men når hun næsten dagligt befinder sig i biografen for at hente mor på arbejdet, så fik hun jo reklamen lige som alle andre børn og vi blev enige om at prøve hvilket gik helt fint. 

Kan igen kun anbefale at man læser på medierådets hjemmeside og tager stilling ud fra det.

Og så skal man også passe på med at pakke sine børn ind i vat. Når en film er tilladt for alle men frarådes børn under 7 år, syntes jeg det er lige i overkanten først at lade sine børn se den når de er 12 år. Til den tid er de røget i en helt ny censur kategori.

Til gengæld skal folk stoppe med at prøve at få deres 4 årige med ind til superhelte film med en 11 års censur, og så blive sure på biografpersonalet når vi afviser dem. Eller at tigge os om at lukke deres 12-14 årige ind uden voksen ledsager til en 15 års censur.