"Far-syg"

Jeg er ano, af hensyn til min datter, mand og jeg og synes det er lidt "følsomt" emne for mig.

Min datter er 2 år, og jeg vil gerne høre jeres mening om dette:

Sagen er den, at min datter er meget farsyg, forstået på den måde, at når han er hjemme, så vil hun have ham til alt. Skifte hende, lege med hende, hælde mad op osv. ja alt.

Det er også fint, men der er også situationer, hvor far bare ikke kan. Men det er nærmest umuligt for mig fx. at skifte. hun sparker, skriger, slår og jeg ved ikke hvad.

Når far ikke er hjemme, er der ingen problem med noget overhovedet.

Det kan være ekstremt hårdt for min mand, når han har arbejdet meget, og hun så også trækker meget på ham, når jeg egentlig også kan gøre tingene. Men lige nu har vi bare accepteret, at sådan er det på nuværende tidspunkt.

Jeg er dog i tvivl om, jeg bare skal lade far gøre tingene? Det må jo være fordi hun pt. er tryggest ved ham eller et eller andet. 

Er der nogle, som har oplevet lignende, og hvordan har I tacklet det?

Jeg tror mere detdrejer sig om at far ikke altid er eer, så hun vil have så meget far tid som muligt.

herhjeemme var der også en periode hvor far altid skulle putte, og jeg kan se på min store at efter perioder hvor en af os har haft travlt så søger hun den af os, når vi er der begge to

drabo skriver:

Jeg tror mere detdrejer sig om at far ikke altid er eer, så hun vil have så meget far tid som muligt.

 

herhjeemme var der også en periode hvor far altid skulle putte, og jeg kan se på min store at efter perioder hvor en af os har haft travlt så søger hun den af os, når vi er der begge to

Det kan godt være, det er det. Hun er jo meget sammen med mig. 

Jeg tror bare det er en periode alle går igennem, det skete også med vores datter, og pt er det vores dreng på 2 hvor jeg absolut INTET må. 

Jeg ved ikke om man BØR trumfe sin vilje igennem (for at undgå de tror de kan styre alt), men vi gider ikke bøvle med det, så lige nu er det far der må hjælpe lidt ekstra. Det går over igen.

Min datter og mand er meget tætte. Og i perioder må far alt! Andre perioder er det kun mor. Vi lader hende bestemme et par dage også begynder vi at ændre tingene 

f.eks: mor skal rykke stolen ind, nej det kan far godt. 

Mor skal løfte mig, nej mor kan ikke løfte dig så må du "nøjes" med far eller gå selv. 

Det er en fase, fordi far arbejder. 

Lomm skriver:

Jeg tror bare det er en periode alle går igennem, det skete også med vores datter, og pt er det vores dreng på 2 hvor jeg absolut INTET må. 

Jeg ved ikke om man BØR trumfe sin vilje igennem (for at undgå de tror de kan styre alt), men vi gider ikke bøvle med det, så lige nu er det far der må hjælpe lidt ekstra. Det går over igen.

Sådan er det også her, og vi gider ikke bøvle med det, så far gør også tingene

Det er nemlig det jeg er i tvivl om, om man skal trumfe igennem for de skal undgå de tror, de styrer alt.

Men samtidig siger min mavefornemmelse, at der jo er en grund til, at hun vil have far, og den grund vil jeg ikke frarøve hende.

Jeg ville ikke lade barnet vælge hvem der skal gøre hvad, det må være jer som forældre der skal det. Barnet styre ikke hjemmet, men det gør I. 

Dermed ikke sagt at far ikke må noget, men så heller prøv at dele det lidt mellem jer, sådan så det en periode kun er dig der putter og kun er far der børster tænder eller andet 

Soonmom skriver:

Jeg ville ikke lade barnet vælge hvem der skal gøre hvad, det må være jer som forældre der skal det. Barnet styre ikke hjemmet, men det gør I. 

Dermed ikke sagt at far ikke må noget, men så heller prøv at dele det lidt mellem jer, sådan så det en periode kun er dig der putter og kun er far der børster tænder eller andet 

Jeg er enig i, at hun ikke styrer hjemmet. Men rænker også der er en grund til det? Altså hun vil have sin far?

Soonmom skriver:

Jeg ville ikke lade barnet vælge hvem der skal gøre hvad, det må være jer som forældre der skal det. Barnet styre ikke hjemmet, men det gør I. 

Dermed ikke sagt at far ikke må noget, men så heller prøv at dele det lidt mellem jer, sådan så det en periode kun er dig der putter og kun er far der børster tænder eller andet 

Jeg kunne ikke være mere uenig. 

I mi optik har barnet et behov der skal dækkes ved far og ved at være mere sammen med far. Vi har oplevet hvis man modsætter sig, skaber det en masse konflikter. Jeg tror på barnet føler endnu mere svigt ved at far ikke gør det. 

Sprit25 skriver:

Jeg kunne ikke være mere uenig. 

I mi optik har barnet et behov der skal dækkes ved far og ved at være mere sammen med far. Vi har oplevet hvis man modsætter sig, skaber det en masse konflikter. Jeg tror på barnet føler endnu mere svigt ved at far ikke gør det. 

 

 

Det er også det jeg tænker. det er jo et behov, som barnet har. Min mand arbejder nogle gange 12 timer i træk, og har kun fri en hel fridag om ugen, (han har haft meget overarbejde), så tænker det er måske det hun reagerer på..