Hej kvinder og de mænd der læser med.
Jeg er en ung kvinde på 26 år. Jeg har har en dejlig kæreste 28 år og vi har været sammen i nu 6 mdr. Jeg har et barn fra tidligere. Kæresten og jeg bor lige pt 80-90 km væk fra hinanden men det skal ikke forhindre os.
Han er fantastisk og vi har det super godt, sjovt sammen og griner bare så ofte
. Nærmest ens bedste ven og bedste kæreste, det er skønt!
Til sagen..
Jeg har skrevet mange indlæg herinde før og kom endelig ud af det usunde forhold jeg levede i med mit barns far som bragte mange nedture. (Takket være mange af jer som hjalp mig, mange tak for det)
Før jeg var sammen med barnets far havde jeg en kæreste i 5 år der faktisk også var sådan, og kørte psykisk vold på mig og dette forhold var også usundt. Efter 5 år kom jeg endelig ud af det. Det var hårdt.
Disse to forhold har gjort at jeg ingen selvtillid har og ingen selvværd har. Jeg er sygeligt jaloux på min nye kæreste men han gør intet hvor jeg skal være jaloux. Han er faktisk kun sød og sød ved mit barn, selvom mit barn kan være en lille rasmus modsat til tider og alligevel er kæresten bare jordens bedste med meget tålmodighed.
men jeg bliver jaloux på hans fortid. De piger han har været sammen med (FØR MIG) står der skrevet om på facebook, ja hver og en i alle de år han nu har haft facebook, så alle kan jo læse det. (Det skal lige siges jeg ikke tjekker hans tlf eller facebook igennem hans egen profil, bare hvis nogle skulle misforstå)
Jeg har det så dårligt med mig selv på alle punkter ALLE , og føler mig på ingen måde god nok, SELVOM han siger han er så glad for mig og ikke vil være foruden mig. Jeg kan ikke komme af med det her jalouxi selvom jeg inderligt ønsker det. Det her er så flovt for mig overfor min nye kæreste. F.eks. da vi var sammen forleden mødte han en veninde og begyndte og sige hej til hende med kram osv jeg går bare videre, da jeg ikke følte jeg blev "præsenteret" og igen følte jeg mig ikke god nok og dette gjorde mig ked resten af dagen 
det er virkelig forfærdeligt at have det sådan.
Jeg er virkelig udsikker konstant og det dræber mig langsomt. Jeg er jo egentlig helt ligeglad med hans fortid hvis i forstår og alligevel græder jeg af at se ham med en anden. Er tåbeligt forelsket i ham. Han er total modsat type fyr jeg ellers har faldet for tidligere og dette er jo kun godt.
Jeg er måske også bange for han smutter pga afstanden eller pga jeg ikke er god nok? selvom han siger han jo slet ikke gør. Han har ikke så meget tid til at komme hjem til mig pga hans job lige pt og derfor køre jeg gerne til ham og det tror jeg at han er meget glad for. Jeg synes ikke han skal blive stresset over vores afstand da han også har så meget at se til med sit job.
Vi har kun været halv uvenner 1 gang og dette var pga mig og min tåbelige jaloux om hans facebook og da han mødte den her veninde forleden.. Jeg endte med at græde hele aftenen. Det piner mig.
Har i/du nogle råd mod min jaloux som kan hjælpe mig?
Jeg har ikke råd til at søge hjælp på den måde med betaling. Derfor søger jeg gode råd her.
Håber i forstår.
På min facebook har jeg slettet min tidligere kæreste så der står intet om ham eller andre da jeg bare personligt synes det er upassende men det er jo min mening og da han tilsydeladende ikke føler det samme så kan jeg heller ikke kræve af ham at han ryder op i hans facebook, så dette vil jeg selvfølgelig ikke sige til ham.
Det er mig der har et personligt problem med mig selv, og det erkender jeg og det skal jeg arbejde med, MEN HVORDAN???
Det er virkelig hårdt at have det sådan her.
Tak fordi du læste med..
Undskylder for stavefejlene, har skrevet lidt hurtigt på PCen
