Skruk efter abort?

Er der andre der har oplevet det?

Jeg blev upser gravid i januar og mistede her i starten af februar. Efter jeg har været gravid er det som om hver en fiber i min krop skriger efter det igen. Jeg synes ellers jeg er kommet mig nogenlunde over tabet, da baby jo må have været syg, og det i øvrigt passer ekstremt dårligt at få et barn mere. - Jeg er single og starter ny uddannelse til sommer.

Jeg har været sådan rimelig skruk i lang tid, men det stikker helt af nu. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv! Jeg havde jo lige vænnet mig til tanken om at der nu skulle komme endnu en lille bebs og selvom det ville have været hårdt så ville jeg jo have klaret det.

Åååh... Er der mon nogen der har nogle gode råd? Eller bare har haft det på samme måde?

Jeg havde også en spontan abort i efteråret, der bare efterlod mig totalt skruk. Og det med at man ikke undfanger i sådanne tilfælde er løgn, for der var gevinst i første cyklus.

Det havde dog konsekvenser. Min kæreste følte sig i en periode fremmedgjort, fordi jeg var så hektisk over en ny graviditet, at jeg ikke var nok til stede i vores forhold - så sørg for at din kæreste er med.

Dernæst har jeg lige mistet igen (15 + 1), fordi jeg de sidste to måneder har døjet med blødninger. Om det har sammenhæng med at vi blev gravide for hurtigt er ikke helt til at sige, men jeg er i hvert fald efterladt med erfaringen af, at man ikke skal forsøge at blive gravide igen, før man også er klar til at miste igen. 

Jeg krydser fingre for, at det lykkes for jer at blive gravide hurtigt igen - men lyt også til, hvad psyken kan klare.

Anonym skriver:

Jeg havde også en spontan abort i efteråret, der bare efterlod mig totalt skruk. Og det med at man ikke undfanger i sådanne tilfælde er løgn, for der var gevinst i første cyklus.

Det havde dog konsekvenser. Min kæreste følte sig i en periode fremmedgjort, fordi jeg var så hektisk over en ny graviditet, at jeg ikke var nok til stede i vores forhold - så sørg for at din kæreste er med.

Dernæst har jeg lige mistet igen (15 + 1), fordi jeg de sidste to måneder har døjet med blødninger. Om det har sammenhæng med at vi blev gravide for hurtigt er ikke helt til at sige, men jeg er i hvert fald efterladt med erfaringen af, at man ikke skal forsøge at blive gravide igen, før man også er klar til at miste igen. 

Jeg krydser fingre for, at det lykkes for jer at blive gravide hurtigt igen - men lyt også til, hvad psyken kan klare.

Det glemte jeg at nævne... - Har ikke en kæreste, men blev gravid med en rigtig (bolle)ven. Vi var enige om at beholde barnet, men det er ikke sådan at vi skal til at planlægge at være forældre sammen. Det er lidt et skidt tidspunkt for os begge ifht uddannelse og job, men der var ingen af os der havde lyst til en abort. 

Det gør så også bare så meget mere ondt, fordi jeg ved der ikke bare lige kommer en ny baby, før om (sandsynligvis) mange år...

Og mit barn på lidt over 3 år spørger for tiden meget efter en lillebror/søster. - Havde selvfølgelig ikke fortalt om graviditeten, men en legekammerat har lige fået en lillesøster og h*n er meget misundelig...

Tror det er en meget naturlig reaktion. Jeg har selv fået en abort, og selvom aborten var planlagt og jeg var 100 % sikker på min beslutning, så reagerede jeg alligevel bagefter og fik et brændende ønske om at blive gravid igen. Denne følelse varede dog ikke ved, og i dag er jeg glad for at jeg ikke fik et barn under de omstændigheder. 

Nu var din abort jo ikke planlagt, så jeg kan forstille mig, at reaktionen er endnu stærkere i denne situation. Men jeg tror alligevel, at jeg ville slå koldt vand i blodet og lade være med at blive gravid igen, før du er sikker på, at det ikke 'bare' er en efterreaktion på aborten.