Kære baby.dk
Først lidt forhistorie;
Jeg er 28 år og bipolar, eller maniodepressiv som det hed før. Jeg er stadig igang med min ungdomsuddannelse og har været det i mange år. Jeg har rigtig mange måtte stoppe skole fordi jeg enten ikke har kunne magte det, eller er røget i en manisk eller depressiv episode. Jeg går i kognitiv terapi, og det er ok. Jeg får også medicin og har prøvet flere forskellige slags, uden den store virkning. Min psykiater siger at nogen er mere modtagelige overfor medicin end andre og jeg er nok desværre en af dem, hvor medicin ikke har den store virkning.
Jeg er alene med en dreng på 3 år og har ikke rigtig noget netværk. Jeg er derfor i kontakt (og har været det længe) men familieafdelingen, med henblik på aflastning.
Jeg er som sagt stadig igang med min ungdomsuddannelse, og hvis alt går efter planen er jeg færdig til sommer og kan derefter søge ind på videregående uddannelse. Men jeg er faktisk i tvivl om jeg overhovedet kommer igennem den her gang også. Jeg synes livet er svært de fleste dage og i efteråret fik jeg en blodprop i hjertet og fik efterfølgende en KAG og de satte en stent (tror jeg det hed) ind. Det har været en voldsom oplevelse og ikke ligefrem hjulpet på mit humør - eller mit fravær i skolen.
Jeg føler mig som en fiasko, og synes jeg oplever nederlag på nederlag. Jeg får besøg af en hjemmesygeplejerske fra psykiatrien jævnligt og det er her vi forsøger os med kognitiv terapi. Hun nævnte revalidering som en mulighed for mig, men vidste ikke helt hvordan hun kunne være behjælpelig omkring det. Nu er mit spørgsmål så, om det overhovedet giver mening for mig at søge revalidering? Jeg aner intet om hvor jeg skal starte eller hvordan jeg skal gribe det an, og om jeg overhovedet har en mulighed for at få det til at gå igennem? Jeg er også bange for det bliver en lang og hård proces, som jeg måske ikke føler jeg kan overskue. Jeg har som sagt ikke det store netværk og selvom det lyder åndssvagt er det virkelig svært for mig at "ordne tingene selv", eller hvad man kan sige. Jeg ved bare virkelig ikke hvad jeg skal stille op, min store frygt er at ende på kontanthjælp igen igen - eller endnu værre, at være på kontanthjælp for evigt. Jeg ved godt jeg også selv må 'tage mig sammen', men det er bare nemmere sagt end gjort. Ting bliver hurtigt uoverskuelige for mig og så giver jeg op. Jeg vil så gerne have en uddannelse og et job og kunne forsørge mig selv og min dreng - det er jo også for hans skyld!
Jeg håber lidt der sidder nogen herinde med viden eller erfaring der måske kan rådgive eller guide mig, da jeg ikke ved præcis hvad jeg skal gøre eller hvor jeg skal starte. Og om det overhovedet giver mening.
Hilsen den fortvivlede 
Anmeld
Citér
