grinny skriver:
Vi har haft besøg af SP, barnedåb og Aya er blevet 4 måneder - så det bliver lige en all-around opdatering 
Den 6. februar havde vi besøg af SP. Aya daler desværre stadig på vægtkurven, hun tager på, bare ikke i den fart hun burde. Hun vejede ved besøget 6.230 og var den gang 3 måneder og 23 dage. Tilgengæld spurter hun afsted med længden og var ved besøget 65 cm, hvilket er 14 cm mere end da hun blev født. Hun er en lang og slank pige.
Desværre sagde SP, at det bliver indlæggelse hvis hun ikke snart vender kurven! Jeg tager det dog stille og roligt for hun er bare så meget med i sin udvikling, glad og tilfreds, meget social og pludre/snakker som et vandfald - bare helt perfekt 
I søndags den 12. februar blev hun døbt, Aya Flora Friis Pedersen
Det var en stor dag på mange måder, og en milepæl for nu er hun ikke "bare" et barn der står under mit navn i kirkebøgerne, som hendes bror, men et levende barn med navn og cpr
Hun klarede dagen uden gråd og gik smilende fra arm til arm
Præsten der døbte hende begravede også Isaac og senere viede han os, så han stod med en tåre i øjenkrogen og takkede for at han måtte være med fra sorg til glæde
Ja og så er min lille pige blevet 4 måneder - hvorfor går tiden så hurtigt? Snart kan hun sidde selv og snart skal hun spise mad sammen med os
Hun prøver ivrigt at komme op når hun ligger ned, synes jo slet ikke hun er gammel nok til det endnu
Hun er og bliver en fars pige og reagere hver gang døren går og hun hører sin fars stemme
De har et specielt bånd sammen
Og så billedespam
Og der er altså mange denne gang 
Skøn pige og skønne billeder. De der sp'er har så travlt. Jeg har også en lille pige hun vejede 5,8kg da hun var 4 mdr og nu som 14 mdr vejer hun 9kg. Sp mente også at den var helt galt så vi blev fulgt for en periode på børneafdelingen som konkluderede at hun er perfekt som hun er Lang og slank