Sagen er den at min bror og hans kone har nogen kaniner, og de har flere gange spurgt om Laura ikke skulle have en kanin, vi har hver gang sagt nej, fordi ingen af os gider passe det kræ, det skal siges at vi i forvejen har 2 katte.
Nu viser det sig så at en af deres kaniner har fået 3 unger, og den ene af de unger vil når den er gammel nok til at komme fra sin mor, blive sat i et bur for sig selv, og så er det Laura's kanin som så skal stå ude ved dem ind til hun må få den hjem.
Så føler man sig lidt ond når de siger sådan, men jeg vil ikke have en kanin, Laura fatter ikke en brik alligevel, og til syvende og sidst er det mig der kommer til at stå med det bøvl.
Hvad synes i er vi onde når vi siger nej til at hun må få en kanin?
Anmeld