Tin skriver:
Hejsa og tak for svaret.
Han kan ikke klokken. Han er meget firkantet og færdige pictogrammer duer derfor ikke. Han kan ikke forholde sig til personen på billedet, som værende ham - ligeså svært er det med egne fotografier som pictogrammer, for hvis ikke lige tøjet svarer til det han har på, eller han ikke lige spiser med det blå bestik som på fotoet, så fungerer det slet ikke.
Derfor er hans ugeskema og dagsskema udelukkende basseret på konkret tekst. så som morgenmad-aflevere søster i skole-hjemmeskole- frugt-pause/tablet/30min- osv
De 30 min bruger vi så time timer til.
Mht den sociale historie, så vil jeg prøve at bruge den for at motivere ham til at se det positive i et skoleskift.
Han vil kun være på den "gamle" skole, og jeg ved af erfaring af det IKKE fungerer! Det er derfor han blev indlagt før jul bla. Men den indsigt har han jo ikke. Han kender bare "hans skole" og det er så det.
Jeg vil have ham til at se fordelen i at skifte skole.(At have venner betyder meget for ham, tiltrods for at han ikke har nogle på den skole han går på, derfor bruger jeg meget det ord i teksten)
Nedenstående er hvad jeg har skrevet.....men er bange for at jeg allerede mister ham halvvejs i alt det tekst. Kan det forenkeles yderlig??
Social historie:
Jeg hedder XXXX. Jeg er 9 år. Jeg går på XXXX skole.
Der er mange børn i klassen.
Det er svært for mig at koncentrerer mig. Jeg bliver forvirret og vred. Nogle gange bliver jeg ked af det og kommer til, at råbe af mine venner.
Derfor skal jeg begynde i en ny skole. Her er der ikke ret mange børn. Der er mere ro.
Jeg vil få nye venner. Så har jeg mange venner. Det vil gøre mig rolig og glad.
Min mor vil hjælpe mig meget indtil jeg kender min nye skole.
Jeg vil prøve at blive glad for min nye skole. Når jeg bliver glad, bliver min mor og far og venner også glade.
Hvad tænker du om den?
Jeg har ingen erfaring med sociale historier, men jeg arbejder med skriftlig kommunikation til daglig, så jeg fik lyst til lige at prøve at forkorte din tekst.
"Jeg hedder XXXX. Jeg er 9 år. Jeg går på XXXX skole.
Der er mange børn i klassen. De larmer meget. Nogle gange bliver jeg vred og ked af det.
Derfor skal jeg begynde i en ny skole. Her er der ikke ret mange børn. Der er mere ro.
Min mor vil hjælpe mig meget indtil jeg kender min nye skole.
Jeg vil få nye venner i min nye klasse. Så har jeg mange venner. Det vil gøre mig glad."
Der er to elementer jeg har fjernet som er en personlig vurdering som du måske kan være uenig i, så derfor vil jeg lige forklare:
Han kommer til at råbe af sine venner. Og når han er glad, er mor, far og venner også glade.
Jeg kender ikke til autisme, men som mor til et barn uden diagnose, tænker jeg at det er bedre at fokusere på hvad der bliver godt for din søn fremover - i stedet for mere eller mindre implicit at understrege hans skyld i situationen. Det er hans skyld at han råber af sine venner. Det er hans skyld at mor og far ikke er glade. Det tænker jeg ikke er særligt konstruktivt for ham at få at vide. Jeg ved godt at du ikke tænker sådan, men sådan kan han måske komme til at opfatte det.
Håber at du kan bruge det til noget, ellers bare ignorér. 