Anonym skriver:
Jeg vil tabe mig
Jeg har i ca 5 år fået medicin mod depression og har ca vejet 95-98 kg i et år, men nu har jeg fået endu en slags medicin da min depression er blevet være og de gør sådan, så jeg tager på med lynet hast.
mellem jul og nytår vejede jeg 95 og nu er jeg op på 100,2 og jeg vil tabe mig nu, men har ikke noget overskud.
Jeg gå tur næsten hverdag (har aldrig gået så meget før) jeg har gået samlagt 110 km indtil vidre her i januar
Andre der har tabt sig på medicin man tager på af?
Gode råd søges nå overskuddet til at tilberede sund mad er 0.
Engang var jeg meget syg og fik medicin, som jeg tog helt vildt på af. 40 kg, for at være helt nøjagtig og det gør det jo ikke nemmere at håndtere sin sygdom af og jeg var dybt ulykkelig.
Jeg ved ikke helt, hvad der skete, men pludselig tog jeg tyren ved hornene. Jeg begyndte at træne i fitness centret ca. tre gange om ugen, hvor jeg deltog i holdtræning. Først gik jeg til step og dans, og så blev jeg glad for styrketræning, hvilket jeg stadig er - altså bagefter
Yoga en gang om ugen ca., og så deltog jeg i et mindfulness forløb hos kommunen. Det var sindssygt godt, og var måske i virkeligheden dét, der reddede mig. Prøv at høre din læge eller sagsbehandler ved sygedagpenge-teamet, eller hvad det nu hedder i din kommune.
Samtidig begyndte jeg at indhente en masse viden om vægttab og valgte at følge low carb principperne og eksperimenterede med at lave brød af grøntsager, æg og hytteost, kager af sorte bønner og avocado osv. Så faldt jeg over 5:2, hvis principper jeg fulgte sideløbende med low carb. Det satte virkelig skub i vægttabet. Det er ikke sikkert, det er løsningen for dig. Men pointen er at søge viden og udvælge de principper, der fungerer til ens liv og hvad der så at sige tænder ens kampgejst.
Min mand købte en god cykel til mig i "du-er-mega-sej gave", og så begyndte jeg at cykle alle steder hen, nærmest uagtet, hvor langt væk det var. Også med børn i anhængeren. I stedet for at tage hjem og smide os i sofaen, cyklede vi hen i en park og spillede bold eller styrtede rundt på legepladser eller i skoven, op og ned ad bakker.
Det var små skridt hele tiden over lang tid, måske et års tid. I en periode, var jeg glad for at svømme og en tur i sauna bagefter. Det gav mig noget glæde og overskud. Der var også en periode, hvor jeg ikke orkede at træne i fitness centret, der løb jeg ture og dyrkede yoga.
Jeg trænede og spiste mig (næsten) rask og udover mine børn, er det dét, jeg er aller mest stolt af i mit liv. Jeg får stadig lidt medicin, men er ellers (nogenlunde) velfungerende og har et godt liv. Jeg skal stadig passe på, men den sunde livsstil holder jeg fast i, for uden den, bliver jeg syg og ulykkelig igen. Jeg lever ikke low carb eller faster længere. Mine måltider består af 50% grøntsager, 25% protein, 25% grøve kulhydrater, og noget lækkert et par gange om ugen. Træning i naturen og i fitness centret tre gange om ugen, og masser aktiv familiehygge og meget gerne udenfor. I dag har vi klatret en time op ad skrænter ved stranden og min mand kan ikke gå op ad trappen 
Tag et skridt ad gangen i den rigtige retning. Find ud af, hvilke aktiviteter du kan lide, og dem du ikke kan lide undgår du bare. Køb nogle færdige grøntsagsblandinger, friske som frosne. Tag nogle nemme, men sunde valg. Tænk på at du gør noget godt for dig selv, at det er egenomsorg og du fortjener at tage dig af din krop og dit sind.
Rigtig meget held og lykke 