Hvis du ikke vil have, hun bruger en, så lad være med at give hende en? Ja, undskyld, men jeg synes det er lidt mærkeligt, at du tilbyder sut, men ikke vil have, at hun bruger en...
Vi ville gerne have, at vores søn brugte sut, for det var vores indtryk, at det var godt at have som trøst. Men han gad det bare ikke. Vi prøvede en masse forskellige mærker (som vi havde fået med i diverse startpakker), men ingen virkede. Han er nu otte måneder og har aldrig brugt sut. Vi droppede det ret hurtigt igen (vi prøvede med sut første gang, da han var ti dage), og vi har aldrig savnet den. Han bruger hverken tommelfinger eller noget andet nu.
At hun smasker meget, ville jeg i øvrigt ikke nødvendigvis se som stort suttebehov. Vores søn havde et stort suttebehov og suttede lystigt på både mit bryst og vores lillefingre (alt undtagen sut). Hvis hun heller ikke gider sutte på dit bryst, når hun ikke er sulten, tror jeg ikke, hun har behov for sut...
Anmeld
Citér