Anonym skriver:
Hej baby-debattører
Jeg skriver som anonym, da jeg føler mig meget pinlig over hele situationen og føler det nedværdigende på en eller anden måde. Af samme grund har jeg ikke følt, at jeg kunne snakke med veninder omkring det, og derfor henvender jeg mig herinde for at få luft fra mine tanker, og håber at der er nogle som måske har været i samme situation eller som kan sætte sig ind i situationen og fortælle mig hvordan de ville håndtere det..
Jeg står i den situation, at kæresten og jeg var startet på projekt baby, da vi begge følte os klar, og vi begge var skrukke. Jeg troede at alting var godt og vi var lykkelige, og så meget frem til at starte min egen lille familie med den mand jeg elsker..
Sagen er så den at projekt baby imellem tiden er sat på standby, da kæresten har mistet lysten til sex med mig. Efter at have prøvet at kommunikere med ham omkring hans meget dalende sexlyst, indrømmede han så, at han ikke tænder så meget på mig mere. Han synes åbenbart min røv er blevet for stor. Det var svært for ham at indrømme og snakke om for han ville ikke gøre mig ked af det, og tror også han ser det lidt som et tabu. Ingen af os er overvægtige, men former har jeg altid haft, og han havde ingen problemer med at tænde på dem i starten, hvor vi havde meget sex. Siden vi startede med at være kærester for 3,5 år siden har jeg nok taget omkring 5 kg på, men det har han nu også.. Jeg må indrømme at jeg ikke forstår det, jeg synes det er hurtigt efter kun 3,5 år sammen, at sexlysten allerede nærmest er forsvundet. Jeg kunne forstå det hvis jeg havde taget sindssygt meget på, men det har jeg jo ikke. Jeg er ikke en person med meget selvtillid omkring min krop i forvejen, så dette har bare ødelagt det fuldstændig. Det skal siges, at vi har sex, men det er meget begrænset og der har været nogle gange, hvor han ikke har kunne få den op at stå. Det har gjort mig ekstremt ked af det og usikker på mig selv og min krop, hvilket gør at jeg faktisk ikke har lyst til at være nøgen foran ham, da jeg er bange for, hvad han tænker. Jeg ligger heller ikke op til sex mere, da jeg er blevet afvist 95% af gangene i lang tid nu på trods af en stor indsats fra min side. Jeg har både forsøgt ved at købe nyt frækt undertøj, rendt nøgen rundt foran ham osv. osv. og intet hjalp, så lysten til at gøre de ting mere er der bare ikke.
Jeg er med på at spændingen ryger efterhånden som forelskelsen falder og hverdagen sætter ind. Det har den været for os begge, men det er noget jeg kan forholde mig til, og noget jeg ser som en ting man sagtens kan løse. Han siger dog det ikke er en af grundene og projekt baby har heller ikke noget med det at gøre. Jeg synes bestemt heller ikke jeg er kedelig eller bange for at prøve nye ting, tværtimod er det ham der er mere tilbageholdende på det punkt. Sexlysten var lidt dalende allerede 1-2 måneder inden vi begyndte på projekt baby, som er lang tid siden efterhånden, men der tænkte jeg ikke videre over det, da det jo er meget normalt at der er perioder, hvor man har mindre sex pga. stressende arbejde osv. Han ved ikke selv præcis, hvorfor han har det som han har det, men for nogle måneder siden tog jeg ham i, at se meget porno og han indrømmede, at han var blevet afhængig af det. Jeg har egentlig intet imod porno, så længe man ikke gør det som erstatning for sin kæreste, men det jo desværre det der er sket. Han er dog stoppet med porno nu, siger han i hvert fald. Porno kan vel give nogle forkerte og urealistiske billeder i hovedet af, hvordan en krop skal se ud, og det er det han siger nok kunne være en af grundene. Hans forestilling om, hvordan kvindekroppen skal se ud, har ændret sig ved at se porno, og det kan jeg godt se kan være en af grundene, dog tror jeg også der må lægge andre ting bag. Jeg tænker samtidig, at hvis han har problemer med at tænde på mig nu, hvordan vil han så have det, hvis jeg blev gravid?? Jeg er selvfølgelig glad for, at han er ærlig omkring det, for så er der trods alt noget at arbejde på, selvom det gør sindssygt ondt at få af vide, og virkelig har knækket min selvtillid helt. Samtidig har jeg virkelig svært ved at acceptere og forstå det. Jeg synes på en eller anden måde, at det viser en meget overfladisk side af ham, som jeg ikke kendte til, og det gør nok at jeg er meget indebrændt på ham konstant over det, men samtidig er det jo virkeligheden for ham og det kan jeg ikke ændre på. Jeg har ikke lyst til at gå fra ham for jeg elsker ham, men jeg kan mærke at mine følelser for ham også er begyndt at dale lidt, da jeg ikke får mine behov for intimitet tilfredsstillet af ham. Jeg savner sex med ham, men også bare hele intimiteten i det, som man kun har med en kæreste. Jeg er virkelig frustreret og ked omkring det hele tiden og ved ikke hvordan jeg skal håndtere det. Jeg spekulere i om, jeg skal gå fra ham, da jeg et eller andet sted ikke synes jeg "fortjener" at være sammen med en som ikke finder mig attraktiv. Alle kvinder har jo behov for at vide, at ens kæreste synes man er smuk, lækker og sexet! Hvem har lyst til at være sammen med en som ikke har det sådan? Sex er selvfølgelig ikke alt i et forhold, men det betyder dog meget.. i starten sagde han, at han synes den ene løsning kunne være at vi begge begyndte at træne og fik det bedre med os selv, men jeg kunne jo godt fornemme, at det han egentlig mente var at jeg skulle tabe mig og passe ind i hans rammer om den ideelle kvindekrop. Det synes jeg dog bare ikke løser det grundlæggende problem, og jeg synes heller ikke det kan være rigtigt, at jeg skal tabe mig for hans skyld? Han har dog også sidenhen trukket det tilbage igen. Jeg er ekstremt bange for at det ikke er noget der kan løses, og hvis det kan, hvor lang tid taget det så, det kan man vel ikke sige? Jeg er nået til det stadie i mit liv, hvor jeg er meget skruk, og virkelig er klar til at starte min egen familie, men det er jo ikke forsvarligt at sætte et barn til verden, når situationen er som den er. Han siger han elsker mig, og gerne vil ha børn med mig - også nu på trods af situationen. Det er bare både fysisk umuligt, når det jo kræver en del sex, men jeg synes heller ikke at det forsvarligt og rigtigt, så det vil jeg ikke pt.
Vi har snakket om parterapi, hvilket vi begge er villige til, men jeg er så bange for at det ikke kan løses, og skal jeg så bruge en masse tid og energi på at prøve at løse noget, som måske ikke kan ændres? Eller skal jeg gå fra ham og finde en som sætter mere pris på min krop som den er? Det jo ikke fordi han ikke vil løse det, jeg er bare så forvirret.. Hvordan ville i have det hvis jeres kæreste sagde sådan noget til jer, og hvordan ville i håndtere det? Er der andre der har været i en lignende situation, som kan fortælle hvordan i løste det..
På forhånd tak for jeres input, og beklager mit lange indlæg 
Åh jeg står i samme situation, der gik 4 måneder efter vi mødtes ,så begyndte det at dale ��.
Den passion ,den måde at gå og kysse hinanden og tænde hinanden, den måde at ha sex og prøve nye ting , er bare forsvundet fuldstændig, jeg er en mand der gerne vil prøve nye ting og mærke en passion mellem kæresten og mig men den er forsvundet for hende? Hun siger hun elsker mig og jeg er den eneste ene ? Men det føles ikke sådan.
Har ikke tænkt over det med om hun ser porno? Og det måske er derfor hun har trukket sig tilbage? , det er jo ikke en realistisk verden men nogle tror at man skal se sådan ud osv .
Jeg håber virkelig i får passion, gnisten ja sexlysten tilbage men hvorfor han har trukket sig sådan er jeg næsten 100% på det er pga pornofilm �� det kan ødelægge så meget og for andre gør meget godt .
Er selv træt af man ingen sex eller passion har og desværre tænker jeg på andre baner efterhånden? , ved godt det ikke er ok , men elsker hende men kan ikke leve i et forhold uden sex !.
