Min datter skubber de andre børn, hvordan får jeg hende til at holde op?
Min datter er 2 år. Hun går i dagpleje og er normalt rigtig sød og kærlig over for alle børn. Men her i julen så hun et andet barn skubbe en af de mindre, og det har hun så kopieret. Hun har gjort det med flere uden for dagplejen, og i dag fortalte dagplejemor mig at hun er begyndt at skubbe til børnene i den anden dagpleje de besøger. Jeg har virkelig forsøgt at sige nej, sat mig ned i øjenhøjde og skældt hende ud, sat hende i timeout og så videre, men hun synes bare det er morsomt. Hun er stadig meget kærlig over for børnene i hendes egen dagpleje. Hvad skal jeg gøre? Hun skubber både små og store børn, hvor de små vælter, så det er ikke rigtig holdbart.
Tak for råd
Trines svar
Kære Mama
Undskyld det sene svar.
Det lyder som en rigtig dum situation som du eller nærmere din datter er kommet i.
Men inden du bliver helt urolig, så bare rolig, det er helt normal at børn i den alder prøver forskellige former for adfærd af.
Når børn skubber, slå eller bider er det enten i afmagt/frustration eller i et forsøg på at kommunikere et eller andet.
Hvordan er din datters sprog? Kan hun formulere sine egene behov?
Når jeg læser dit brev lyder det som om der er to ting på spil:
1)Din datter gør det "kun"overfor børn fra andre dagplejer.
2)Din datter synes det er sjovt.
At din datter "kun" gør det overfor de børn fra andre dagplejemødre viser mig at hun godt kan skelne mellem dem og os.
Det er et meget almindeligt menneskeligt træk som vi ofte gror fra. Men i pressede situationer og når vi bliver bange komme denne opdeling frem igen. Se bare på de voksne mennesker der i dag hader mennesker med en anden hudfarve fordi de selv står i en dårlig situation.
Når din datter skubber de andre børn viser hun dig og dagplejemor at hun er en del af jeres flok og at hun ikke har meget til overs for de andre.
Hvis du og dagplejemor skal ændre denne adfærd er det vigtigt at I bruger jer selv til at vise at de andre ikke er nogle man skal tage afstand fra.
En måde kunne være at dagplejemor lege med de andre børn i stedet for men sine"egne". Og at du, hvis du henter mens de andre børn er der, bruger tid på at tale med dem og lege med dem. Vis dem interesse og brug deres navne.
Det er en langsommelig proces men det er værd at gøre noget ved.
Børn opfanger nemlig mange af de nonverbale signaler vi udsender. Og hvis der er noget i den måde dagplejemor tænker om den anden dagplejemor kan det være en af årsagerne.
Din datter synes det er sjovt. Din datter har fundet ud af at det ser sjovt ud når de andre vælter og så har hun fundet ud af at hun kan få opmærksomhed når hun gør det.
Børn kan være meget ukritiske i deres måde at få opmærksomhed på. Forstået på den måde at alt opmærksomhed er godt også selvom den er negativ.
Det er vigtigt at forgribe situationen.
Hvornår er det hun skubber? Vender hun sig lige om for at være sikker på at du/dagplejemor ser hende?
De fleste børn er utrolig nemme at læse. Det lyser ud af dem når de er på vej til at gøre noget de ved, at de ikke må. Derfor er det en god ide at stoppe hende ende hun gør det.
Sig for eksempel: "Jeg kan se at du er ved at gå over for at skubbe pigen. Jeg vil ikke have du skubber."
Hvis hun så gør det alligevel så er det vigtigt at der kommer en konsekvens med det samme.
En konsekvens skal være med mindst mulig opmærksomhed.
For eksempel kan du sige: Jeg vil ikke have du skubber og når du skubber kan du ikke være i stuen sammen med os andre." Og så sæt hende ud i gangen eller køkkenet.
Når hun selv kommer ind, kan du spørge om hun kan lade vær med at skubbe. Hvis hun siger ja kan hun blive eller må hun gå ud i gangen igen.
Hvis hun ikke selv kommer ind skal du gå ud til hende efter et par minutter og spørge om hun kan være i stuen uden at skubbe for så må hun gerne komme der ind.
Mange har læst at der er "farligt" at sende sit barn på værelset eller at "ekskludere" det fra fællesskabet. Men det er endnu mere "farligt" ikke at lære sit barn at hendes handlinger har konsekvenser. Konsekvensen af at hun skubber er nemlig at de andre børn ikke gider at lege med hende. Men det forstå hun ikke endnu.
Derfor er det vigtigt at vise hende hvad der sker. Altså at hun ikke kan være en del af det hyggelige fællesskab.
Men det er vigtigt ikke at blive vred på hende. Bare forklar hende konsekvenserne.
Hvis det, at hun skubber derimod handler om frustration eller afmagt er det en helt anden måde at gå til hende. Men det lyder ikke sådan i dit brev.
Jeg håber det giver mening. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen.
Mange hilsner
Trine
www.naturligopdragelse.dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
