Dejlig fødselsdag

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

323 visninger
9 svar
0 synes godt om
5. oktober 2009

linemus

Først tusind tak for alle tillykkerne. I er simpelthen de dejligste piger, og jeg får lyst til at kramme hver og en

Jeg har haft en dejlig fødselsdag. Både lørdag og søndag er jeg blevet "vækket" (dvs. at jeg efter at have hjulpet Nanna og Signe nedenunder og er gået i seng igen) af Sebastian og pigerne, der har flaget og sunget fødselsdagssang. Begge dage fik jeg gaver: en smuk hjemmelavet halskæde den ene dag og matchende armbånd den næste. Det har simpelthen været det bedste ved hele weekenden. Hvor er det skønt at have så kærlig en fem-årig  Næste år satser jeg på, han er stor nok til at dække morgenbord

Lørdag holdt jeg fødselsdag for hele familien med købe boller, ostebord og lagkager. Det skulle helst være så nemt som muligt, og det blev det især, fordi jeg aftenen inden faldt i søvn på sofaen kl.20 og vågnede kl.1, så bollerne blev ikke bagt som planlagt Pyt med det.

Jeg fik lavet to virkelig lækre lagkager i samarbejde med alle tre unger lørdag morgen. I får dem lige her, for dem er jeg nødt til at dele. Desværre kunne jeg ikke spise ret meget, men regner med, at jeg en dag skal fejre, at kvalmen er forsvundet, og det må jo passende kræve en lagkage

Hindbærlagkage:
Lysebunde dryppet med appelsinsaft, flødeskum med knuste makroner og hindbær (700 g til 1/2 liter fløde), glasur m. hindbærsaft på toppen.

Chokobananlagkage:
Chokobunde dryppet med appelsinsaft, 1/2 l fløde pisket med 1 dl ren kakao + 1 dl (1/2) flormelis, lagt sammen med bananskiver, glasur på toppen.

Super gode 

I går var jeg på stranden i storm og blæst med børnene, for vi ville sætte drager op. Det blæste bare alt for meget, så det var lidt for vildt, og en af dragerne slap fra mig og fløj ud over havnen, så jeg troede, den ville drukne, men landede heldigvis i sivene på den anden side

Godt blæst igennem tog Kasper og jeg afsted til Aalborg om eftermiddagen og fik klaret 2 film og en hyggelig middag på Jensens Bøfhus (aldrig har whiskeysovs smagt SÅ godt). Jeg kan ikke anbefale andre gravide eller andre med svagt sind at se UP (tegnefilm om en gammel mand, der flyver afsted med sit hus, hvorpå der er bundet en masse balloner) - jeg tudede allerede 10 min. inde i filmen og gentagende gange derefter   Derimod er Tømmermænd i Vegas en skidesjov film.

Report slut.

Line - nu gammel   men lykkelig

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

5. oktober 2009

Tynen

Der var du jo!
Undrede mig også over hvor du mon havde gemt dig hele weekenden

Super fedt at du havde en god fødselsdag (På trods af kvalme og en mislykket tidsplan)
Det er så nitte når man falder i søvn på ubelejlige steder og tidspunkter.

Ihh.. Synes sgu I flotter om jer (Altså dig og Ivfen) med kæreste aftener/middage..
Jeg vil os´.......

Og så vil jeg altså gerne se billeder af kagerne

Anmeld

5. oktober 2009

ivfmarie

hvorfor græd du over UP - jeg syns den ser rigtig sjov ud, og vil gerne se den med Freja.

Nå - tilbage til sagens kerne:

Fedt at du havde et godt "fødselsdagsforløb" - også selvom bollerne blev langtidshævede (hihi).

Har du tænkt mere over fest ved Azzer?
Jeg kan godt køre - og dit selskab ville være betaling nok - så økonomi skal du ikke tænke på! Jeg vil såå gerne have dig med!

Marie

Anmeld

5. oktober 2009

Marco2

 Dejligt med en dejlig fødselsdagsfest.

Hvordan ligger det egentligt  jobmæssigt for dig?

What are you doing for a living? Apropros et andet af mine indlæg?

AG

Anmeld

5. oktober 2009

linemus

ivfmarie skriver:

hvorfor græd du over UP - jeg syns den ser rigtig sjov ud, og vil gerne se den med Freja.

Nå - tilbage til sagens kerne:

Fedt at du havde et godt "fødselsdagsforløb" - også selvom bollerne blev langtidshævede (hihi).

Har du tænkt mere over fest ved Azzer?
Jeg kan godt køre - og dit selskab ville være betaling nok - så økonomi skal du ikke tænke på! Jeg vil såå gerne have dig med!

Marie


Årh, Marie. Nu bliver jeg jo helt rørt igen. Er du sikker på, du vil have sådan en tudemarie med i bilen hele vejen til Fyn? Jeg har faktisk ikke rigtig kunnet overskue at skulle med eller tænke på at skulle med, fordi jeg har det så ledt med kvalmen (har ikke prøvet noget lignende de andre gange), men det var ok at være afsted i går. Har det værst, når jeg skal lave en masse fysisk fx hente børn, lave mad osv. så blot at være selskabelig må jo lige kunne klares. Vil du godt nok så gerne have mig med? Du er fantastisk. Jeg skal lige vende den med Kasper, når han vågner.

UP. Den var også rigtig sjov, men ikke så sjov, som jeg havde regnet med. Det er en familiefilm på flere planer, så voldsom for mig, vil ikke nødvendigvis være voldsom for børn. Kasper mente sagtens, Sebastian kunne se den. I starten er der et hurtigt resume af den gamle mands liv, blandt andet at ham og konen mister babyen i maven og at hun dør. Det var her jeg tudede  Men det er jo blot en brøkdel af filmen, der dog har betydning for filmens handling og sætter en masse tanker igang hos sådan en hormonel en som mig

Bollerne blev forresten ikke en gang langtidshævede denne gang, men blev hjemmebragt af mormor

Anmeld

5. oktober 2009

linemus

Marco2 skriver:

 Dejligt med en dejlig fødselsdagsfest.

Hvordan ligger det egentligt  jobmæssigt for dig?

What are you doing for a living? Apropros et andet af mine indlæg?

AG


Ja, hvad laver jeg... Jeg er jo på dagpenge... Går på baby istedet for at skrive ansøgninger... Rydder op og vasker tøj... Tiden går ufatteligt hurtigt, når man er hjemme hele tiden med en masse ting, man burde lave.

Der har ingen jobannoncer været hen over sommeren. Nu er der ved at komme lidt, så jeg har fået sendt nogle ansøgninger afsted på det sidste. Skal have sendt uopfordret og så ringe og høre om der er nogen, der vil have mig i praktik eller med løntilskud. Der går jo heller ikke mere end et par måneder, før jeg får (mere?) mave på, så kan jeg ikke skjule det mere, men håber jeg får foden ind et sted inden.

Kender du nogle firmaer heroppe i nærheden?

Det er noget øv med dit firma. Jeg smutter lige over i din tråd...


Anmeld

5. oktober 2009

ivfmarie

Selvfølgelig vil jeg have dig med! Og jeg lover dig: Ingen fysisk arbejde på den tur!

Vi kører i god tid, så vi kan holde mange pauser... Tager god musik med, og snakker om "gamle dage"...

Marie - nu må jeg vist hellere "stå op".. manden kommer hjem med ungerne om 2 timer, og jeg har stadig nattøj på, og morgenmaden står stadig på spisebordet!

Anmeld

5. oktober 2009

linemus

ivfmarie skriver:

Selvfølgelig vil jeg have dig med! Og jeg lover dig: Ingen fysisk arbejde på den tur!

Vi kører i god tid, så vi kan holde mange pauser... Tager god musik med, og snakker om "gamle dage"...

Marie - nu må jeg vist hellere "stå op".. manden kommer hjem med ungerne om 2 timer, og jeg har stadig nattøj på, og morgenmaden står stadig på spisebordet!


Det lyder pragtfuldt

Hvorfor ligger du på sofaen? Har du bare dasefri eller er du syg??

Anmeld

5. oktober 2009

ivfmarie

linemus skriver:



Det lyder pragtfuldt

Hvorfor ligger du på sofaen? Har du bare dasefri eller er du syg??


Jeg har fri, fordi jeg skal arbejde i weekenden.  Sådan er mit vagtrul:
Fri mandagen før weekendenarbejde og fri ons,tors og fredag i ugen efter weekendarbejde.

Jeg var på arbejde i denne weekend, og skal igen i næste (vi har jo en sygenmeldt kollega), så jeg har fri i dag, skal arbejde i morgen, fri onsdag, torsdag og fredag. Og så arbejde i weekenden.
Lidt forvirrende, men bestemt også rart med mage hverdage fri - så er det ikke så slemt at "spilde" en fridag ved at fise den af på sofaen!

Alt det jeg ikke når inden familen kommer hjem idag - det når jeg på onsdag ,eller torsdag.. eller fredag (eller slet ikke )

Og så har vi en aftale den 24?

Anmeld

5. oktober 2009

linemus

98 % aftale Må jo lige spørge om lov  Der skal helst være nogle til at se lidt efter børnene imens - det er nok bedst

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.