Uventet gravid med eks...

Er i tvivl om det er det rigtige at få en abort eller beholde barnet.. 

Kære mennesker derude.. 

Jeg har aldrig lavet et opslag i en debat før, så ved ikke hvordan jeg skal starte.. 

Jeg er lige blevet 22 år. Jeg har haft en kæreste i 2 år, men for 3 uger siden slog vi op. Jeg havde boet med ham i udlandet i en periode da han skulle flytte dertil på grund af hans arbejde. Vi har før slået op i nogle uger og fundet sammen igen. Så jeg så det ikke som umuligt at vi en dag ville kunne få det til at fungere igen. 

Jeg finder så for en uge siden ud af at jeg er gravid, jeg har taget p-piller igennem hele vores forhold, og jeg er blevet gravid selvom jeg tog dem som jeg skulle. 

Min eks kæreste har igennem vores forhold flere gange spurgt mig udtrykt at han gerne ville have vi skulle have børn men jeg har sagt jeg gerne ville vente nogle år, han er 4 år ældre end mig. Jeg har dog sagt til ham at jeg aldrig ville få en abort hvis jeg blev gravid, så dette var han helt bevidst om. 

Jeg kontakter ham så og han udtrykker med det samme at han synes jeg skal få en abort og han slet ikke vil have det barn og jeg er da helt vanvittig hvis jeg selv tror jeg vil ville kunne tage vare på et barn.

Da jeg var hos ham i udlandet arbejdede jeg ikke da mulighederne var meget begrænsede der hvor vi boede og jeg rejste meget frem og tilbage. Jeg har ikke nogen uddanelse eller de store job erfaringer så jeg tænker selvfølgelig også på dette når jeg overvejer mit valg, jeg ved dog at jeg vil gøre hvad der skal til for at kunne få det til at fungere hvis valget bliver at beholde barnet. Jeg har dog en far der ville støtte mig økonomisk så det er ikke det der bekymre mig mest.

Jeg er bange for at jeg ikke er klar til at få et barn da jeg havde glædet mig til at komme hjem og leve mit eget liv, da jeg de sidste par år mest har levet hans og også glæder mig til at nyde min ungdom.. Samtidig er jeg bange for jeg ikke vil kunne leve med at få en abort, og jeg ville føle jeg på en måde har dræbt mit kommende barn..  

Jeg var til en scanning i mandags, og jeg havde gjort mig selv klart at hvis det var blevet til noget der lignede en baby ville jeg 100% ikke få en abort! Man kunne intet se på min livmoder, og de mistænker nu en graviditet udenfor livmoderen.. Så jeg var til blodprøve idag og skal også imorgen tidlig. De siger også det kan være fordi jeg er meget tidligt henne, de forventer jeg er i uge 4. 

Jeg synes det er meget hårdt og jeg ændre meget mening.. Min eks kæreste er meget kold, og meget afklaret med at han ønsker jeg får en abort. Han er så småt på vej til at rejse til usa og bo, og jeg tror meget af grunden til han er så meget imod er fordi det vil stoppe ham i at udleve den mugelighed. Han siger dog han ville være der for barnet, og ikke ville bo så langt væk og måske flytte tilbage til danmark. Jeg har fået afvide at nogle mænd reagere i chok og afmagt. Har i oplevet noget med det? 

Jeg er bange for at stå med det hele alene, jeg har ikke nogen omkring mig der vil støtte mig 100% hvis jeg beholder barnet. Så jeg ville også være bekymret på barnets vegne hvis der skete noget med mig, eller hvis jeg blev syg m.m. 

Jeg vil høre om der er nogen der har prøvet at få en abort som har været lige så meget i tvivl som mig, og hvordan i har haft det efter? 

Eller om der er nogen der har stået i en lignende situation.

Håber i vil dele jeres erfaringer og give et råd til en meget fortvivlet pige.. 

At råde dig til om du skal have en abort eller ej kan ingen gøre. 

Men kan fortælle at jeg altid selv har været modstander af abort, men en dag blev jeg alligevel uønsket gravid og valgte en abort. Jeg kunne slet ikke forstille mig at få barn med den her person. Jeg kan selvfølgelig godt tænkte på det her barn der aldrig blev til noget engang imellem men jeg har aldrig fortrudt mit valg. 

Synes der er mange overvejelser som du skal gøre dig. Af hvad jeg læser har du ikke rigtig nogen forsørger kilde, udover din far som kan hjælpe dug økonomisk. Personligt synes jeg det er vigtigt at man kan forsøge sig selv og et kommende barn, med et arbejde og ikke offenlig forsørgelse eller andre midler. Men det er bare min holdning. 

ang uddannelse, så er det noget du altid kan få, men det kan også være hårdt med en lille barn. Jeg har selv taget uddannelse efter jeg fik min datter på trods af at jeg havde en og et godt job inden hun kom til verden. 

Når du ved at du måske kommer til at blive alene er det ogsp noget du skal overveje. Jeg har selv været alene med min de første to år. Hun var et nemt barn men det kan stadig være hårdt. Man kommer til at sidde meget alene så det skal du nok indstille dig på. 

Jeg kan ikke tage beslutningen for dig det kan du kun selv gøre. Men ville overveje alle tænkelige scenarier 

Jeg ville vælge abort. 

Kan ikke råde dig til hvad du skal da det er din beslutning, men kan give dig nogle råd/tanker med på vejen. 

Ved du hvad du vil i fremtiden? Arbejde eller uddannelse? Det er hårdt med et lille barn under uddannelse, men det kan lade sig gøre.. 

Din eks er far til barnet, og han vil til hver en tid kunne komme tilbage og kræve og se barnet.. Så kommer der et stort samarbejde både fra hans og din side af. 

Hvis han ikke kommer tilbage, hvad vil du så fortælle barnet omkring ham? Om at barnet ikke har en far? 

Det er for ikke for at være negativ, men det er sådan nogle tanker jeg ville have hvis jeg stod i din situation.. 

Held og lykke. 

Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men jeg kan fortælle hvad jeg selv ville have gjort i din situation. 

Jeg ville få abort. Jeg blev som 18-årig gravid med min eks og det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Et halvt år efter mødte jeg den mand jeg ville dele mit liv med - vi har været sammen i 8 år nu og venter sammen vores 3. barn. Jeg har ofte tænkt at gudskelov for at jeg fik en abort dengang. Både for min skyld, faderens skyld, men især for babys skyld.

Noget helt andet - hvis i slog op for 3 uger siden og du skulle være omkring uge 4 nu, er du så sikker på at din eks er faderen? 

Det er godt nok en skidt situation at stå i. Først en krammer til dig 

Jeg vil gå lidt i mod strømmen og sige at jeg personligt ville få barnet. Det ville være mega hårdt og der er mange ukendte ting, men jeg ville ikke kunne få mig selv til en abort. 

Men ligegyldigt hvad alle andre vil gøre, er det desværre dig selv der må træffe den svære beslutning. Der er ingen andre der kan fortælle dig hvad der er den rigtige. 

Jeg blev gravid tidligere end planlagt, og var stadig i skole og arbejdede i hele min graviditet og 4 mdr efter fødslen. Det var hårdt, men mit motto er: Man kan meget mere end man tror, når man skal. Jeg kom igennem det, og er glad for at jeg ikke valgte min datter fra. MEN, jeg var også gift og havde min mands støtte, så der er klart forskel. Havde jeg ikke haft ham, havde jeg alligevel valgt at få barnet, men det vil helt sikkert have haft konsekvenser for hvornår jeg kunne gøre min uddannelse færdig.

*Du skal være opmærksom på at hvis du har boet i udlandet i mere end et år, i løbet af de sidste otte år, er du ikke berettiget til kontanthjælp på barsel, men skal på integrationsydelse. En ting til overvejelsen.

Held og lykke  

Jeg stod i en lignende situation da jeg blev gravid. - Jeg var 19, på p-piller og kæreste med faren. Vi havde været sammen i knap et år da jeg blev gravid. 
Jeg havde ingen uddannelse (var på 2. år af min hf), intet job og boede i en lille studielejlighed. Faren ville have en abort.

Jeg endte med at beholde barnet, og har i dag en skøn datter på 2½ som (heldigvis) er elsket af begge hendes forældre.

Jeg har været alene mor fra dag 1. Har altid boet alene med min datter, og det har været utroligt hårdt! Jeg er ydderst taknemmelig for mit netværk (særligt min mor) som har hjulpet mig utroligt meget, og stadig gør det. 
Nu er jeg endelig ved at være færdig med min hf (5 år efter jeg startede), og det har helt ærligt virkelig været hårdt at nå at lave alle lektier, og har skyhøjt fravær fordi jeg ofte har været nødt til at blive hjemme med en syg datter. 
Men det er også helt igennem fantastisk. Jeg ville aldrig gøre det om. Selvom det har taget mig 3 ekstra år at komme igennem min ungdomsuddannelse, så kommer jeg igennem.

Jeg ville få en abort. Faderen lyder ustabil, jeres forhold lyder ustabilt, du har ingen indkomst, du ville skulle forsørges af din far (hvor længe?), du har ingen uddannelse.

Jeg læser tit, at man aldrig fortryder et barn - samtidig er dette forum jo fuld af historier om mødre, der har fortrudt omstændighederne omkring barnet - især faderen! Det er jo på en måde også at fortryde et barn - medmindre man synes, at alle ens ægceller skal befrugtes og fødes.

Du skal have mere styr på dit liv, inden dit liv skal omhandle et barn.

Jeg forstår det ikke. Hvis du er i 4. graviditetsuge, blev du først gravid for en uges tid siden. Graviditeten udregnes fra sidste menstruaions første dag, altså er man reelt ikke gravid i uge 1 og 2. Men det er tre uger siden, du var sammen med din eks? 

På hvilket grundlag kom du til scanning? Jeg mener, du kan jo knap nok have lavet en positiv test så tidligt? 

Hvis du er gravid, og din eks er faren, selv om jeg næsten ikke kan se, hvordan det er muligt, så mener jeg, en abort er det oplagte valg. Jeg synes, man skylder et barn, at man har stabile forhold omkring uddannelse/arbejde og meget gerne også en far, der vil være far. Som jeg ser din situation, er det først nu, du rigtigt skal i gang med dit voksenliv, træffe beslutninger om fremtiden, etablere dig og i gang med uddannelse. 

lilledittemor skriver:

Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men jeg kan fortælle hvad jeg selv ville have gjort i din situation. 

Jeg ville få abort. Jeg blev som 18-årig gravid med min eks og det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Et halvt år efter mødte jeg den mand jeg ville dele mit liv med - vi har været sammen i 8 år nu og venter sammen vores 3. barn. Jeg har ofte tænkt at gudskelov for at jeg fik en abort dengang. Både for min skyld, faderens skyld, men især for babys skyld.

 

Noget helt andet - hvis i slog op for 3 uger siden og du skulle være omkring uge 4 nu, er du så sikker på at din eks er faderen? 

Ja det er jeg 100% sikker på han er, jeg har ikke været sammen med nogle andre i 3 år. Han slog meget uventet op/ville have tid for sig selv og vi havde sex dagen inden endda... Det havde dog været oppe og vende nogle gange da jeg også savnede mit liv derhjemme og han følte et stort ansvar ved at jeg var dernede kun for ham.