Vi boede i en 2værelses lejlighed på 55kvm, indtil vores søn var 1,5år. Det fungerede fint.
I starten sov vi alle i soveværelset. Der havde vi også puslebord. Og så alt legetøj, spisebord og sofagruppe i stuen. Det var lidt trængt, men egentlig også lidt hyggeligt.
Da han blev 1år, fik vi sovesofa. Så sov han i soveværelset, og vi slog sofaen ud til natten. Vi fik dog aldrig sengen i kælderen, så fik ikke mere plads i soveværelset af den grund
Men min søn og mand vækkede hinanden, så det fungerede ikke med samsovning mere.
Vi flyttede herefter i hus på 130kvm (til leje). WOW vi kunne jo dårligt finde hinanden
Nu bor vi på 165kvm med 2 børn, som vi købte i februar 2014 - ikke børnene, men huset 
. ALt for meget plads i min optik. Kunne godt undværre de 20 af dem ihvertfald. Vi har brug for 4 værelser, da min mand skal kunne have hjemmekontor, men lige pt har vi 20kvm legestue. Og har stadig legetøj i alle rum efter ungerne har været i gang
Så vi går lidt og drømmer om at finde drømmehuset, som har færre kvm men med en bedre planløsning. Det haster ikke, vi kan sagens blive her, der bruges bare sindsyg lang tid på oprydning og rengøring, det ville jeg hellere bruge sammen med mine børn.
Anmeld
Citér