Ikke set farmor i 2 år - hjælp

For 2 år siden cuttede vi kontakten til farmor. Nu er det som om hun vil gøre ting gode igen og vi måske kan få et godt forhold. (Det sidste år har der været lidt sms frem og tilbage)

Men hvordan skal man lige gøre det? 

Vi vil ikke have dem her hjem, men heller ikke hjem til dem. Desuden ved vi ikke om vi skal have barnet med til første møde, for er sikker på farmor vil blive helt overgearet.

Lidt forhistorie: 

Da vi fik barn, fik vi et følsomt barn. - Helt fra spæd græd h*n meget og ville ikke spise,  hvis der skete for meget eller der havde sket for meget (som en indkøbstur eller tur i mødregruppe).

Det var der nogle i familie der havde svært ved at forholde sig til, herunder Farmor. 

Når vi endelig skulle ses - vi så dem (farmor og hendes mand) sjældent på trods af, vi havde givet dem en åben invitation, men andre ting var for dem vigtigere - var de meget påtrængende over vores barn (også da h*n var spæd), selvom de jo egentlig var fremmede.

Vi fortalte farmor, at vores barn skulle have lov til at få ro og vænne sig til dem, især når vi var i deres hjem, for det kendte h*n jo heller ikke til.  Det hjalp ikke, men gjorde det værre og vi fik at vide det var vores skyld, de aldrig sås. Vi var desuden for pylret og skulle bare lade barnet græde osv..

Til sidst blev vi træt af det, der var for mange problemer og det var på ingen måde en god oplevelse at have kontakt til farmor. Så vi cuttede kontakten, da vores barn var ca 1,5 år. 

Der er selvfølgelig flere ting der gjorde, at vi valgte som vi gjorde, men det ville tage lang tid at forklare + være for personligt  

Jeg ville nok starte med at mødes bare dig og din mand, med farmor og ligesom få snakket om hvad der skete dengang, hvorfor osv. og hvilke betingelser i ligesom har hvis forholdet skal genoptages.

Næste gsng i evt mødes sammen med jeres søn et neutral sted, på legepladsen eller det lokale bibliotek måske

migxher skriver:

Jeg ville nok starte med at mødes bare dig og din mand, med farmor og ligesom få snakket om hvad der skete dengang, hvorfor osv. og hvilke betingelser i ligesom har hvis forholdet skal genoptages.

Næste gsng i evt mødes sammen med jeres søn et neutral sted, på legepladsen eller det lokale bibliotek måske

Ja, det er nok en god ide. 

Ved bare slet ikke hvordan man skal begynde :p Er bare sikker på, hun vil gå i forsvarsposition og blive sur.

Ligesom hun har gjort før, da vi havde forsøgt at forklare, at de ikke kunne have vores barn på overnatning, når vi ikke sås så ofte (1 gang hver 4 uge max) Men at vi kunne prøve at lave nogle faste aftaler fremover, også kunne vi gå en tur, mens de passede barnet.

Min mand og mits forhold har været meget bedre, mens vi ikke har haft kontakt til hende og vi har det faktisk fint uden, men vi synes også det er synd for farmor, hvis hun gerne vil gøre en indsats. 

Det er selvfølgelig en god ide med legeplads eller bibliotek, så kan det blive sådan lidt "nå, er I også her"  

Anonym skriver:

 

Ja, det er nok en god ide. 

Ved bare slet ikke hvordan man skal begynde :p Er bare sikker på, hun vil gå i forsvarsposition og blive sur.

Ligesom hun har gjort før, da vi havde forsøgt at forklare, at de ikke kunne have vores barn på overnatning, når vi ikke sås så ofte (1 gang hver 4 uge max) Men at vi kunne prøve at lave nogle faste aftaler fremover, også kunne vi gå en tur, mens de passede barnet.

Min mand og mits forhold har været meget bedre, mens vi ikke har haft kontakt til hende og vi har det faktisk fint uden, men vi synes også det er synd for farmor, hvis hun gerne vil gøre en indsats. 

Det er selvfølgelig en god ide med legeplads eller bibliotek, så kan det blive sådan lidt "nå, er I også her"  

Hun er jo nødt til at forstå for at acceptere.

Hvis hun ikke vil høre og opføre sig som ønsket, så må I cutte igen.

Jeg ville aldrig lave en sniger på mit barn. Jeg ville være ærlig men på børneniveau og fortælle om farmor og at i ikke har ser hinanden så meget fordi de voksne ikke kunne finde ud af det. Min datter er 3 år og vi bakser med noget lignende og forsøger at være ærlige

men jeg ville mødes først uden børn og forventningsafstemme så i er enige om præmisserne. 

Mariehøne123 skriver:

Jeg ville aldrig lave en sniger på mit barn. Jeg ville være ærlig men på børneniveau og fortælle om farmor og at i ikke har ser hinanden så meget fordi de voksne ikke kunne finde ud af det. Min datter er 3 år og vi bakser med noget lignende og forsøger at være ærlige

men jeg ville mødes først uden børn og forventningsafstemme så i er enige om præmisserne. 

Jeg havde nemlig ikke tænkt at mit barn skulle have at vide, at det er farmor lige den første dag ... For hvad nu hvis vi cutter igen kort efter ?  Men så igen, hvis nu farmor bliver følelsesladet, så bliver det ekstra mærkeligt .. 
Du har nok ret, ingen "snig-angreb".

Vi har de sidste måneder snakket lidt om, hvad en farmor er og at h*n også har en, men jeg synes ikke det er nødvendigt for barnet at vide, at grunden til vi ikke ser hende er at vi ikke kan finde ud af det, det tror bliver besværligt for mit barn at skulle forholde sig til, og h*n vil tænke meget over det, og måske blive bange for at der er andre i familien, som vi så heller ikke kan se. 

Rockertand skriver:

Hun er jo nødt til at forstå for at acceptere.

Hvis hun ikke vil høre og opføre sig som ønsket, så må I cutte igen.

Det er korrekt.  

Anonym skriver:

For 2 år siden cuttede vi kontakten til farmor. Nu er det som om hun vil gøre ting gode igen og vi måske kan få et godt forhold. (Det sidste år har der været lidt sms frem og tilbage)

Men hvordan skal man lige gøre det? 

Vi vil ikke have dem her hjem, men heller ikke hjem til dem. Desuden ved vi ikke om vi skal have barnet med til første møde, for er sikker på farmor vil blive helt overgearet.

 

Lidt forhistorie: 

Da vi fik barn, fik vi et følsomt barn. - Helt fra spæd græd h*n meget og ville ikke spise,  hvis der skete for meget eller der havde sket for meget (som en indkøbstur eller tur i mødregruppe).

Det var der nogle i familie der havde svært ved at forholde sig til, herunder Farmor. 

Når vi endelig skulle ses - vi så dem (farmor og hendes mand) sjældent på trods af, vi havde givet dem en åben invitation, men andre ting var for dem vigtigere - var de meget påtrængende over vores barn (også da h*n var spæd), selvom de jo egentlig var fremmede.

Vi fortalte farmor, at vores barn skulle have lov til at få ro og vænne sig til dem, især når vi var i deres hjem, for det kendte h*n jo heller ikke til.  Det hjalp ikke, men gjorde det værre og vi fik at vide det var vores skyld, de aldrig sås. Vi var desuden for pylret og skulle bare lade barnet græde osv..

Til sidst blev vi træt af det, der var for mange problemer og det var på ingen måde en god oplevelse at have kontakt til farmor. Så vi cuttede kontakten, da vores barn var ca 1,5 år. 

 

Der er selvfølgelig flere ting der gjorde, at vi valgte som vi gjorde, men det ville tage lang tid at forklare + være for personligt  

 

Det kunne en lille smule lyde som vores forhold til farmor. Her har der sig været en masse andre ting ind over og farmor er, hmm .. ja, lidt ustabil. Hun fik også alt vendt så det var VORES skyld. 

Nå men, vi havde intet kontakt i 1,5-2 år men har her de sidste 9-10 måneder stille og roligt fået etableret et forhold igen og det er noget af de bedste vi har gjort for vores søn. Han ELSKER sin farmor himmelhøjt! 

Men jeg ville helt klart mødes uden jeres barn først. Det er godt lige at forventningsafstemme og føle om de nu har forstået hvordan tingene er med jeres barn. Ønsker jer i hvert fald held og lykke og håber det lykkedes at få et godt forhold igen, især for jeres barn 

Anonym skriver:

 

Ja, det er nok en god ide. 

Ved bare slet ikke hvordan man skal begynde :p Er bare sikker på, hun vil gå i forsvarsposition og blive sur.

Ligesom hun har gjort før, da vi havde forsøgt at forklare, at de ikke kunne have vores barn på overnatning, når vi ikke sås så ofte (1 gang hver 4 uge max) Men at vi kunne prøve at lave nogle faste aftaler fremover, også kunne vi gå en tur, mens de passede barnet.

Min mand og mits forhold har været meget bedre, mens vi ikke har haft kontakt til hende og vi har det faktisk fint uden, men vi synes også det er synd for farmor, hvis hun gerne vil gøre en indsats. 

Det er selvfølgelig en god ide med legeplads eller bibliotek, så kan det blive sådan lidt "nå, er I også her"  

Altså jeg ville ikke genoptage kontakten bare for farmos skyld. jeg synes kun i skal gære det hvis i mener at hun kan bidrage positivt til jeres barns liv.

Her hjemme er der mormor (min mor) der ingen kontakt er til, så jeg kan helt sikkert genkende jeres dilemma.

Det kommer så ikke til at ske at min mor kommer ind o vores liv igen selvom hun sikkert gernw vil. hun er alt for ustabil og det vil jeg ikke byde mine børn. 

Jeg har ikke gjort noget ud af at forklare vores søn hvorfor han ingen mormor har. han har 3 andre dejlige bedsteforældre, så jeg tror ikke han mangler hende.

migxher skriver:

Altså jeg ville ikke genoptage kontakten bare for farmos skyld. jeg synes kun i skal gære det hvis i mener at hun kan bidrage positivt til jeres barns liv.

 

Her hjemme er der mormor (min mor) der ingen kontakt er til, så jeg kan helt sikkert genkende jeres dilemma.

Det kommer så ikke til at ske at min mor kommer ind o vores liv igen selvom hun sikkert gernw vil. hun er alt for ustabil og det vil jeg ikke byde mine børn. 

Jeg har ikke gjort noget ud af at forklare vores søn hvorfor han ingen mormor har. han har 3 andre dejlige bedsteforældre, så jeg tror ikke han mangler hende.

Det er måske også derfor jeg er så meget i tvivl. For egentlig har vi ikke "behov" for hende. 

Men tror godt hun kan bidrage positivt, hvis hun vil forstå, hvordan hun skal tage hensyn til vores barn. Desuden tror jeg problemerne er mindre nu, farmor har formentlig forstået, at vi er dem der bestemmer over vores barn og vores barn vil nemmere kunne sige fra nu (så farmor kan forstå det), end da h*n var baby. 

Ja okay, det kan jeg godt forstå. Troede aldrig det ville være nødvendigt at cutte kontakten med nogen i familien - men når man får børn, så er tingene bare anderledes.

Det lyder da dejligt , tror heller ikke vores mangler, men h*n troede far ikke havde en mor og at farfars kæreste var farmor, så der begyndte vi at snakke lidt om det + vi har en smule billeder af farmor og barnet.