Børnenes far får angst anfald

Jeg er meget bekymret. Børnenes far er ligeglad med sit liv, han får angstanfald ved tanken om at skulle ud, og isolere sig med sin computer. Han vil hverken se mig eller sin familie. Børnene er han også helst fri for. Lægen vil ikke give ham medicin eller psykolog samtaler da han bare mener at han skal væk fra computeren og ud i det virkelige liv. Men han TØR jo ikke. Dengang vi var sammen var problemet ikke så slemt men lavt selvværd har han altid haft, nu er det bare eskaleret helt vildt. Og nu er jeg faktisk bange for at han en dag gir op og tager sit eget liv fordi han synes at alt er hårdt og livet ikke gir mening mere. Hvad kan man gøre? 

Hvis han ikke arbejder, antager jeg at han modtager dagpenge/kontanthjælp. I så fald har han en sagsbehandler han kan snakke med om disse ting.

Den person vil kunne hjælpe ham videre, eksempelvis ved at kontakte lægen for en udtalelse. I den vil sagsbehandleren skrive om hans nuværende tilstand, og bede lægen tage stilling til det videre forløb.

nemisis skriver:

Hvis han ikke arbejder, antager jeg at han modtager dagpenge/kontanthjælp. I så fald har han en sagsbehandler han kan snakke med om disse ting.

Den person vil kunne hjælpe ham videre, eksempelvis ved at kontakte lægen for en udtalelse. I den vil sagsbehandleren skrive om hans nuværende tilstand, og bede lægen tage stilling til det videre forløb.

Han arbejder skam, hjemmefra. Han er ikke dum eller noget. Han er bare meget isoleret og er nu begyndt at desideret få angst anfald hvis han skal med til møde på skolen med et af børnene, han deltager ikke i fødselsdage fordi han ikke tør alle de mennesker mere og et kursus han ellers havde glædet sig til i 6 mdr endte han med at melde fra til og lå i sin seng i to uger efter uden rigtig at spise eller gå i bad. Det er jo ikke normalt for en voksen mand i 30erne at ligge i sin seng og græde over sit liv. Og når jeg så efter lang tid endelig får ham til lægen, og lover ham at lægen vil forstå ham og hjælpe ham, så fejer lægen ham af med at han skal ta sig sammen og komme ud af huset. Så nu gider han slet ikke have min hjælp. Han har bare givet op. 

Anonym skriver:

Jeg er meget bekymret. Børnenes far er ligeglad med sit liv, han får angstanfald ved tanken om at skulle ud, og isolere sig med sin computer. Han vil hverken se mig eller sin familie. Børnene er han også helst fri for. Lægen vil ikke give ham medicin eller psykolog samtaler da han bare mener at han skal væk fra computeren og ud i det virkelige liv. Men han TØR jo ikke. Dengang vi var sammen var problemet ikke så slemt men lavt selvværd har han altid haft, nu er det bare eskaleret helt vildt. Og nu er jeg faktisk bange for at han en dag gir op og tager sit eget liv fordi han synes at alt er hårdt og livet ikke gir mening mere. Hvad kan man gøre? 

Har han givet udtryk for selvmordstanker?! 

Almen praktiserende Læger er ikke psykologer eller psykiatere. Jeg ville omgående få hjælp hos en psykolog. De har erfaring med om der er behov for medicin og sender videre til psykiater hvis det er nødvendigt.

Det et meget kritisabelt at han er blevet affærdiget på den måde!

Har han en sundhedsordning han kan bruge..? De har også psykologer m.m. 

Anonym skriver:

Han arbejder skam, hjemmefra. Han er ikke dum eller noget. Han er bare meget isoleret og er nu begyndt at desideret få angst anfald hvis han skal med til møde på skolen med et af børnene, han deltager ikke i fødselsdage fordi han ikke tør alle de mennesker mere og et kursus han ellers havde glædet sig til i 6 mdr endte han med at melde fra til og lå i sin seng i to uger efter uden rigtig at spise eller gå i bad. Det er jo ikke normalt for en voksen mand i 30erne at ligge i sin seng og græde over sit liv. Og når jeg så efter lang tid endelig får ham til lægen, og lover ham at lægen vil forstå ham og hjælpe ham, så fejer lægen ham af med at han skal ta sig sammen og komme ud af huset. Så nu gider han slet ikke have min hjælp. Han har bare givet op. 

Man behøver skam heller ikke være dum for at modtage dagpenge/kontanthjælp:-)

Jeg har svært ved at se hvordan han kan passe sit arbejde, også selvom det foregår hjemmefra, hvis han har det så dårligt som du beskriver. Hvis det er tilfældet skulle han måske overveje at sygemelde sig. det vil få lægen til at tage ham alvorligt, og der vil desuden komme en sagsbehandler på sagen.

Det sagt, så tænker jeg bestemt det lyder bekymrende at han har det sådan som du beskriver. Var du med hos lægen, og hørte om han fortalte alle disse ting? Nogen gange er vi simpelthen ikke gode nok til at fortælle om alt det der er svært til lægen, og så fremstår det måske knap så alvorligt, som det lyder her. Lægen skal inddrages igen og denne gang skal han slå i bordet.

Vil lægen ikke spille bold, kan han selv henvende sig hos en psykolog, det bliver bare væsentligt dyrere uden henvisning, så det afhænger jo af hans økonomi. han kan også prøve sin sundhedsforsikring, hvis han har sådan én. Eller sin fagforening evt.

Desværre er han jo en voksen mand, så du kan ikke tvinge ham til noget, og det er der heller ingen andre der kan.