ønsker mig brændende et barn!

Hej allesammen.

Jeg er i den situation af jeg brændende ønsker mig et barn, min kæreste og jeg har været sammen i 3 1/2 år og de sidste 2 år har jeg ønsket mig et barn, jeg er 21 år og han fylder 30 til januar. jeg er faglært landmand, men efter jeg fik en arbejdsskade for 8 mdr. Siden har jeg valgt at jeg skal i gang med at læse, jeg drømmer om at blive cand. Psyk. Dette vil tage ca. 8 år. Min kæreste er udlært struktør om ca. 1 år han tjener dog okay med penge, og vi bor i et hus som han har købt på omkring 200 kvm med have og to hunde. Men jeg stresser fuldstændig jeg har 2 nære veninder som begge er i gang med at prøve og få brøn, og så er min kærestes lille søster også gravid (fik at vide at min veninde prøvede at blive gravid I går og at min svigerinde er gravid også I går, hvad er chancen for det?) Det tog også ret hårdt på mig fordi hvis jeg skal vente så mange år, så føler jeg at jeg er alene og at mine veninder allerede har gamle børn og at de ikke ville få noget glæde af hinanden, og at min kæreste ville være næsten 40 år før vi får det første. Jeg ved godt at jeg burde være glad på de andres vejne, men det føler jeg virkelig ikke at jeg er, jeg ville sådan ønske at det var mig. Men jeg ved bare ikke hvor forsvarligt det ville være at læse så mange år og en så svær uddannelse med et barn under armen, jeg ville være bange for hvad andre ville tænke, jeg selv ved at jeg ville være en fantastisk kærlig og omsorgsfuld mor, men det ville jeg også om 8 år synes bare at jeg og min kæreste bliver for gamle til det så, og jeg ville rigtig gerne hvis mine bedsteforældre kunne nå at møde mit lille vidunder. Jeg ved ikke om jeg skal vente, eller kaste mig ud i det hvad synes i? 

Det behøver jo hverken være lige nu eller først om 8 år. Mange vælger at få børn imens de er under uddannelse. Det vigtigste er jo at man er klar. Og hvis din mand ikke er klar endnu så må i jo vente. Ingen skal ha presset det kæmpe ansvar det er at få børn ned over hovedet. 

Jeg undrer mig også over, at du er så fastlåst på nu eller om 8 år. Hvorfor ikke mens du uddanner dig. Det er da perfekt.

Hvorfor skulle nogen tænke, at du er en uansvarlig mor, fordi du får et barn under din uddannelse? Der er mange krævende uddannelser, men det er da de færreste, der ikke foretager sig nogen andre ting i deres liv, mens de uddanner sig. Skulle du så også af med hundene og droppe håndboldtræning onsdag aften for at vise dit commitment til din uddannelse?

Det lyder lidt som om, at du er kørt op over, at nogle kvinder i din omgangskreds er ved at starte familie, hvilket du også gerne vil. Og i stedet for at gå konstruktivt til opgaven og snakke med din mand om fordelene (og ulemper) ved at få børn under uddannelse og måske nå frem til, at I kan blive enige om at gå i gang om 2 år, så kører du det op til et uløseligt dilemma. 

Tænker lidt, hvad mener din kæreste om det hele? 

Har i sat jer ned og prøvet og lave et budget, med hvordan det ville se ud i fremtiden med dig på uddannelse og nede hans faste job? 

Jeg fik mit første barn mens jeg læste og det var helt perfekt.

Er selv i gang med et langt studie, og i min optik er det optimalt at få børn under studiet. Man har meget bedre mulighed for at planlægge sin tid som studerende, selvfølgelig er der nogle hårde perioder med masser af læsning, men du kan gøre det derhjemme. 
Held og lykke med det